- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
817

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Racehygiejne - racemisk - Racer - Racha - Rachab - Rachab - Rachel og Lea - Rachel, Elisabeth Rachel Félix

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

større Fuldkommenhed og i alt Fald forebygge den
Degeneration, der formentlig vilde blive Følgen
af, af talrige skrøbelige Individer blev holdt i
Live ved Nutidens humane Foranstaltninger og
derved fik Lejlighed til at forplante sig. R.
havde i mange Aar vanskeligt ved at gøre sig
gældende, fordi den ventede Degeneration
rigeligt opvejedes ved Lægevidenskabens rivende
Udvikling, og fordi den Maade, hvorpaa man
tænkte sig Udvalget gennemført ved
Sterilisering, Isolation og Ægteskabsforbud,
forudsatte for store Indgreb i den personlige Frihed.
Forbaabningen om, at R. kunde udnytte
Arvelighedsforskningens Resultater, skuffedes, da
det efter dennes store Gennembrud ved sidste
Aarhundredskifte blev nødvendigt at opgive
Tanken om, at individuelt erhvervede
Egenskaber kunde nedarves, og det viste sig, at de
Regler, hvorefter de forsk. legemlige og
sjælelige Egenskaber overføres til Afkommet, er for
indviklede til, at de kan tjene til Grundlag for
et rationelt Udvalg. Navnlig i Lande med
ringere hygiejnisk Kultur har R. dog haft stor
Bet. for Udviklingen af en gavnlig Interesse
for Folkesundheden og derved støttet Kampen
mod de svære Folkesygdomme. Tuberkulose,
Syfilis og Alkoholisme, ligesom den ogsaa har
haft en ikke ringe Indflydelse paa Udviklingen
af den sociale Lovgivning, og her ligger dens
Fremtid. Efter Verdenskrigens Ophør er der
rundt om i Landene vaagnet en stærk Følelse
af, at der tiltrænges energiske Forholdsregler
for at afværge Følgerne af den voldsomme
Forøgelse af Folkemængden, som Hygiejnens store
Fremskridt har medført, og af de store sociale
Forskydninger, som den i alle mere kultiverede
Lande, og da særligt i de højere Samfundslag,
stærkt aftagende Fødselshyppighed vil medføre.
Staternes Velfærd kræver nu mere end nogen
Sinde den højest mulige Udvikling af de
enkelte Individers Kvalitet, som maa søges
opretholdt ved fortsat hygiejnisk Omsorg for
Afkommet, men videre kan R. ikke komme. Al
Hygiejne er i Virkeligheden R., og de Forsøg paa
fortrinsvis at udvikle en enkelt Race, som i fl.
Lande har givet R. en ensidig nationalistisk
Karakter, kan kun vanskeliggøre det
nødvendige internationale Samarbejde, og dermed hele
Udviklingen. R. har hidtil fundet den frodigste
Jordbund i de Forenede Stater, hvor den bl. a.
har tjent til Støtte for Indvandringspolitikken;
i Tyskland har den et antisemitisk Anstrøg, og
den er overhovedet i de forsk. Lande stærkt
præget af de herskende socialpolitiske Forhold.
(Litt.: S. J. Holmes, A Bibliography of
Eugenics
[Berkeley 1924]; bedste nyere
Haandbog: Fritz Lenz, »Menschliche Auslese u.
Rassenhygiene« [Leipzig 1923]).
S. H.

racemisk (af lat. racema, Drue) kaldes et
Stof, der bestaar af lige mange Molekyler af to
Bestanddele, der vel er kemisk identiske, men
som drejer det polariserede Lys til modsat
Side, saaledes at selve Stoffet bliver optisk
inaktivt (se Stereokemi).
S. P.

Racer [’reisə] (af eng. race, Løb),
Deltager i et Kapløb e. l. Sport; ogsaa et særlig til
Kapsejlads bygget Lystfartøj.

Racha [raka], gr. Form (Mat. 5, 22) af det
aramaiske rêqâ, der egl. betyder »tom«, men
brugtes som Skældsord.

Rachab [ra.’ka.b], en Kvinde i Jericho, som
gav to af Josua udsendte Spejdere Tilhold og
derved lettede Israelitterne Erobringen af
denne By, hvorfor hun og hendes Familie blev
reddet fra det alm. Blodbad (Jos. 2 og 6). R.,
der i det gl. Test. betegnes som en Skøge,
betragtes i den senere jød. Tradition som en
Gæstgiverske. I det ny Test. fremstilles hun
som et Eksempel paa dem, der reddes p. Gr. a.
deres Tro (Hebr. 11, 31; Jak. 2, 25), og hun
indsættes i Jesu Genealogi som Moder til Boas.
J. P.

Rachab, se Rahab.

Rachel [ra.’ke.l] og Lea, Patriarken Jakobs
Hustruer, Døtre af Aramæeren Laban. I 1.
Mos. 29 fortælles det, at Jakob elskede R., og
Laban tilsagde ham hende mod 7 Aars
Tjeneste. Ved Brylluppet overgav Laban ham
imidlertid Lea med List; men derefter fik Jakob
ogsaa R. imod at tjene Laban endnu i 7 Aar.
Lea fødte Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issakar,
Sebulon og Dina, R. fødte Josef og Benjamin.
Disse Familieforhold afspejler en Historie, hvis
Enkeltheder vi ikke kender, dels om
Stammernes indbyrdes Forhold i ældre Tid, dels om
Israel’s nære Forbindelse med Aramæerne.
Medens Lea’s Grav var ved de andre
Patriarkgrave i Makpela’s Hule (1. Mos. 49, 31), hvorfor
hun ogsaa har sit Kenotaf i Moskeen i
Hebron, fik R.’s Grav sin selvstændige Plads
og Bet. Ved Vejen lidt N. f. Betlehem, 7 km
S. f. Jerusalem, ligger en Kuppelbygning af
Udseende som en muhammedansk
»Helgenhelligdom, der kaldes qubbet rahîl og navnlig søges
af Jøder som R.’s Grav. Selve Bygningen
stammer vistnok fra Korstogstiden, men er siden
oftere ombygget. Paa samme Sted stod tidligere
blot et Stenmindesmærke, hvorom Vidnesbyrd
haves fra 4. Aarh. Ogsaa Mat. 2, 17 f., der
lader Profetens Ord om R.’s Graad over sine
Børn, Jer. 31, 15, gælde Barnemordet i
Betlehem, viser, at man har vist R.’s Grav der i
Nærheden, og dette stemmer yderligere med
Fortællingen om R.’s Død og Begravelse »paa
Vejen til Efrat, det er Betlehem«, (Mos. 35, 19).
Der er imidlertid andre Steder, som viser, at
man i ældre Tid, som naturligt er, søgte R.’s
Grav nordligere, i de Stammers Omraade, hvis
Stammoder hun var. Jer. 31, 15 viser, at den laa
ved Rama, nær ved Benjamin’s Nordgrænse,
og det bekræfter 1. Sam. 10, 2. Det samme har
vistnok ogsaa opr. været Meningen i 1. Mos. 35.
J. P.

Rachel [ra’∫æl], Elisabeth Rachel
Félix
, kaldet R., fr. Skuespillerinde, f. 28.
Febr 1821 i Mumpf i Kanton Aargau i Schweiz,
d. 4. Jan. 1858 i Cannet ved Toulon. Hendes
Forældre var fattige Jøder, til hvis Underhold
hun maatte bidrage som Gadesangerske under
Familiens Vandring fra Schweiz til Paris; her
kom hun gennem et Par dramatiske
Forberedelsesskoler ind paa Konservatoriet, hvorefter hun
16 Aar gl debuterede paa Gymnase uden at
gøre Lykke. Dog, ved Skuespiller Samson’s
Protektion fik hun alligevel 12. Juni 1838 Lov til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free