- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
825

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radevormwald - Radewijnszoon - Radha - Radha-Vallabhi - Radi - radia - Radialaksler - Radialsten - Radialturbine - Radiata - Radiation - Radiationspunkt - Radiator - radicere - Radicević, Branko - Radiciotti, Guiseppe - Radikal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Radevormwald [’ra.dəfo.rm’valt], By i Preuss.
Rhin-Prov., 13 km SØ. f. Barmen, har (1919)
11085 Indb., hvoraf 1700 Katolikker; Uld- og
Bomuldsspinderi, Jernstøberi, Fabrikation af
Klæde, Elektromotorer, Værktøj og Laase.
(Joh. F.). O. K.

Radewijnszoon [ra.də’væ^inzo.n] (Radewins),
Florens, se Brødre af Fælleslivet.

Rādhā, i den ind. Mytologi en af Kṛishṇas
Hyrdinder, Gopi’erne. Ved Hjælp af Ganeça fik
hun hævet den Forbandelse, ifølge hvilken hun
var blevet født som Menneske, og vendte
derefter tilbage til Goloka som Kṛishṇa’s Hustru.
Hun dyrkes af Kṛishṇaitiske Sekter som
Kṛishṇa’s kvindelige Side (se Çakta) og regnes for
en Inkarnation af Lakshmī, ligesom Kṛishṇa er
en Inkarnation af Vishṋu. (Jfr
Gītagovinda og Harivaṃça).
D. A.

Radha-Vallabhi’erne, en Kṛishṇaitisk Sekt
i det nordvestlige Indien, som dyrker Rādhā,
Kṛishṇa’s Hustru, stiftet i 16. Aarh. af
Vallabhācārya. (Jfr Harivaṃça).
D. A.

Radi, i Sydindien Navn paa Kāma’s Hustru
(Löventhal, »Indien« [1895], S. 189—90), se
Rati.
D. A.

radia (lat.), straaleformet, straalende.

Radialaksler, Aksler under
Jernbanekøretøjer o. l., der kan indstille sig radialt efter
Sporkurverne, naar Køretøjerne passerer
saadanne. Se nærmere under Bogier,
Jernbanevogne, S. 20, og Lokomotiv, S.
1000.
G. K.

Radialsten (se Fig.) er Teglsten med
trapezformet vandret Snit, bruges til runde Skorstene
og er gerne lodret
gennemhullede,
hvorved Mørtlen
faar bedre fat i
Stenene, saa at
Skorstenens
Bøjningsstyrke forøges. De faas
baade som
Facadesten og
Bagmuringssten og skal i begge Tilfælde være
haardtbrændte. Den konvekse Flade er oftest 19 · 9
cm, medens Stenens Dybde varierer fra 13—28
cm efter Skorstenens Diameter.
E. Su.



Radialturbine, se Vandhjul.

Radiata, se Straaledyr.

Radiation (lat.), Straalen, Udstraaling.

Radiationspunkt, se Stjerneskud.

Radiator er en Maskine til Fremstilling af
Smør, opfundet 1892 af den sv. Ingeniør
Salenius og tilvirket ved Brunnsviken tæt uden for
Sthlm. — Allerede faa Aar efter at Centrifugen
var kommet i alm. Brug til Skumning af Mælk,
søgte flere Opfindere at forandre Centrifugen
saaledes, at Fløden kontinuerligt kunde blive
kernet til Smør; men Opgaven var vanskelig at
løse, fordi Skumningen maa foregaa ved en
meget højere Temp. end Kerningen, saaledes at
Fløden maatte afkøles, inden Kerningen kunde
finde Sted. R. ligner i det Ydre en Centrifuge;
men den indeholder baade Skumningsapparat,
Afkølingsapparat for Fløden og øverst
Kerningsapparatet. Den modtager 70—90° C. varm
Sødmælk og afleverer pasteuriseret Skummetmælk
og Smør, der i nogenlunde fast, smaakornet
Konsistens er blandet med en lille Mængde
»Kernemælk«. — R. fandt en Del Udbredelse i
Sverige og Finland; men her i Danmark fik den
ingen Betydning.
B. B.

radicere (lat.), være rodfæstet, slaa Rødder;
føre noget tilbage til sit Udspring; radiceret
Bedrift, en Bedrift, der er knyttet til en bestemt
Grund (Hus e. l.) og kun maa udøves der
(Kbhvn’s 50 Bagergaarde i gl Dage, etc.).
H. J.

Radicević [ra’dit∫ævitj], Branko, serb. Digter
(1824—53), Forf. bl. a. til »Djački razstanak«
(Skilsmissen fra Skolekammeraterne, elegiske
Digte) og det romantiske Epos »Hajdukov grob«
(Hejdukgraven). Hans samlede Digte, »Pesme«,
blev udgivet 1900.
K. S.

Radiciotti [radi’t∫åt.i], Guiseppe, ital.
Musikforfatter, f. 25. Jan. 1858, uddannet som
Filolog i Rom, fra 1881 hist. Prof. i Tivoli;
ved Siden deraf en af Italiens mest ansete
Musikforfattere, der har udg. en Biografi og
Karakteristik af Pergolesi (1910), forskellige
Skrifter om Teater og Musik i Rom, i Tivoli,
Urbino, Sinigaglia etc. i Fortid og Nutid, og
Studier til Rossinis og hans Operaers Historie
(Forberedelser til en stor Rossini-Biograli).
W. B.

Radikal (kem.) kaldes Atomgrupper, der har
fri Valenser, og som i Lighed med Grundstoffer
kan træde i St f. et ell. fl. Brintatomer og gaa
uforandrede igen i en hel Rk. Forbindelser.
Udtrykket blev opr. (1793) benyttet af Lavoisier
og Berzelius i en anden og kemisk set mindre
værdifuld Bet.; de udtrykte dog begge ret
klart Grundtanken i Radikalteorien, der
imidlertid først fik sin eksperimentelle
Begrundelse og dermed sin egl. teoretiske Værdi ved
Gay-Lussac’s Undersøgelser af R., Cyan, CN
(1815), ved Liebig og Wöhler’s Studier af
Benzoylet, CaH5.CO, (1832), og ved Bunsen’s af
Kakodylet (c. 1840). For Udredningen af de
organiske Forbindelsers Konstitution er
Radikalteorien blevet uundværlig, idet to ell. fl.
Stoffer vel kan have samme procentiske
Sammensætning og samme Molekylvægt, men meget
forsk. Egenskaber (se Isomeri), fordi de
samme Atomer kan være ordnede i forsk. R.
Et Stof tænkes derfor sammensat af R. og
Atomer, saaledes at dets Egenskaber svarer til
dets R. F. Eks. skal Mælkesyre, CH3 . CHOH .
COOH, ligne baade en Kulbrinte (Metyl, OH3),
en sekundær Alkohol (CHOH) og en Syre
(Karboksyl, COOH). Af andre R. kan nævnes
Benzyl, C6H5, Ætyl, C2H5, Amino, NH2, Aldehyd,
CHO og Nitro, NO2. Radikalbegrebet benyttes
ogsaa i den uorganiske Kemi; saaledes er
Hydroksyl, OH, karakteristisk for alle Baser;
enhver Syrerest er et R., f. Eks. Sulfat, SO4 og
Nitrat, NO3. Særlig Interesse har Ammonium,
NH4, som allerede Ampère 1816 viste var et
R., der tganske svarede til Alkalimetallerne, kun
at det ikke, lige saa lidt som andre R., kunde
fremstilles som særskilt Stof. I den nyeste Tid,
hvor Krystallernes indre Struktur er blevet
afsløret ved Hjælp af Røntgenstraaler, er
Radikalbegrebet gaaet over fra at være Teori til at
blive Kendsgerning, idet det har vist sig, at
Krystallerne ikke er opbygget af Molekyler,
men netop af Atomer (egl. Ioner) og R., netop

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0851.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free