- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
826

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radikal - radikal - Radikalakse - Radikalbogstav - Radikaler ell. Radikalbogstaver - Radikalisme - Radikalkur - Radikaloperation - Radikalplan - Radikulitis - radikulær - radioaktive Stoffer - Radioaktivitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som det er fundet paa Grundlag af
Radikalbegrebet.
S. P.

radikal (af lat. radix, Rod) kaldes i politisk
Henseende den, der ikke vil nøjes med gradvis
Ændring af de bestaaende Stats- eller
Samfundsforhold, men kræver dem omdannede »fra
Roden« efter visse alm. Læresætninger. I
Danmark kaldtes 1878—83 C. Berg’s Tilhængere
»det radikale Venstre« i Modsætning til »det
moderate« og ligeledes 1887—95 i Modsætning
til Forhandlingspartiet; endelig kaldtes med
dette Navn den Fløj af Venstre-Reformpartiet,
som 1905 udskilte sig herfra under C. Th.
Zahle’s Ledelse, og som 1909—10 og 1913—20
udgjorde Tilhængerne af hans to Ministerier. I
Norge kaldtes i 1870’erne Johan Sverdrup’s
Tilhængere af Modpartiet »de Radikale«, men
senere er dette Navn her gaaet af Brug.
I Frankrig dannedes i 1880’erne, nærmest
af G. Clemenceau, et radikalt Parti i
Modsætning til Opportunisterne; 1893 deltes det i
tvende Grupper — den radikale og den
radikalsocialistiske: den sidste udgjorde 1902—05
Grundlaget for Ministeriet Combes. I Spanien
kaldtes efter 1870 de tidligere Progressister for
Radikale. — Radikal ell. radical-reformers
kaldtes i England efter 1832 den yderlige Fløj
af det liberale Parti under Jos. Hume;
tidligere var W. Cobbett Talsmand for denne
Retning, og senere overførtes Navnet paa
Manchester-Mændene.
E. E.

Radikalakse (mat). Det geometriske Sted
for de Punkter, hvis Potenser (se Potens)
m. h. t. to Cirkler er lige store, er en ret
Linie vinkelret paa Centerlinien, som kaldes
Cirklernes R.; skærer Cirklerne hinanden, er
Linien gennem Skæringspunkterne R.
Tangenterne til Cirklerne fra et vilkaarligt Punkt i R.
er lige lange. De tre R., som tre Cirkler tagne
parvis bestemmer, gaar gennem, eet og samme
Punkt, Cirklernes Radikalcentrum.
Drejes to Cirkler og deres R. om Centerlinien,
beskriver R. en Plan, som kaldes de af
Cirklerne beskrevne Kuglers Radikalplan; den
er geometrisk Sted for de Punkter, hvis
Potenser m. H. t. Kuglerne er lige store.
Chr. C.

Radikalbogstav, se Radikaler.

Radikaler ell. Radikalbogstaver
kalder man i de semitiske Sprog de Konsonanter,
der danner Ordenes Stammer, og som ved at
vokaliseres paa forsk. Maade, dels ogsaa ved
Tillæg foran og bagefter, danner Ord og
Ordformer. I de semitiske Sprog har de fleste Ord
3 R.; kun meget faa har 4. Af de 3 R. kan en,
enkelte Gange endogsaa et Par, være svage;
de gaar da enten over til Vokaler ell.
forsvinder helt, hvad der har til Følge, at disse Ord
ser ud, som om de kun har 2 R. Naar 2 svage
R. støder sammen, bliver den ene af dem gerne
stærk ell. behandles som saadan. Som
Eksempler paa svage Bogstaver kan nævnes Jod
og Vau.
V. S.

Radikalisme, Hævden af radikale Anskuelser.

Radikalkur, en Kur, der gaar ud paa at
fjerne Sygdommen fuldstændig — ved Operation
ell. paa anden Maade; Modsætning:
symptomatisk Kur, der kun er rettet mod
Sygdommens Symptomer.
(Lp. M.). P. H.

Radikaloperation kan anvendes om enhver
Operation, hvor alt sygt fjernes, f. Eks. ved
Operation for Kræft; men Benævnelsen benyttes
særlig om Operation for Brok, hvorved
Brokporten tillukkes (se Brok).
(Lp. M.). V. Sch.

Radikalplan, se Radikalakse.

Radikulitis, Betændelse af Nerverødderne,
de Nervebundter, der træder ud af Rygmarven.
K. H. K.

radikulær, hvad der vedrører
Nerverødderne, de Nervebundter, der træder ud fra
Rygmarven. R. Smerte er en udstraalende
Smerte, der opstaar ved Betændelser eller Tryk
af Svulster paa Nerverødderne.
K. H. K.

radioaktive Stoffer, se Radioaktivitet.

Radioaktivitet, den Egenskab, der
udmærker de radioaktive Stoffer, en Gruppe paa c. 40
forsk. Grundstoffer, og som bestaar i, at de
altid og uafhængigt af alle ydre Omstændigheder
udsender visse Straaler, der ikke har
Lysvirkning, men paavirker en fotografisk Plade,
bringer fluorescerende Stoffer til at lyse og gør
den Luft, de passerer, ledende for Elektricitet,
ioniserer den, saa at et ladet Elektroskop i
Nærheden af disse Stoffer mister sin Ladning.
Den sidste Egenskab egner sig især til
kvantitative (Undersøgelser. Udsendelsen af disse
Straaler er Vidnesbyrd om en uafvendelig og
upaavirkelig indre Omdannelse af Stofferne.

Opdagelsen. Opdagelsen af
Røntgenstraalerne (1895), som man først troede var
knyttede til den fluorescerende Glasvæg i
Røntgenrøret, bragte H. Becquerel (1896) paa
den Tanke, at fosforescerende Stoffer muligvis
kunde udsende Straaler af lgn. Art. Han lagde
derfor nogle Krystaller af et stærkt
fosforescerende Uransalt, indpakket i sort Papir,
under en fot. Plade. Uransaltet havde nogen Tid
været udsat for Sollyset for at gøre det
fosforescerende. Efter nogle Timers Eksponering
og Fremkaldelse af den fot. Plade viste denne
sig at være sværtet paa det Sted, hvorunder
Uranet havde ligget. Ved et lykkeligt Tilfælde
fandt han imidlertid, at Uranet ogsaa uden at
have været udsat for Sollyset kunde fremkalde
den samme Virkning. Hermed var der opdaget
en ny Slags Straaler,
Becquerelstraalerne, der i fl. Henseender lignede
Røntgenstraalerne, men som var knyttet til Uranet og dets
Forbindelser. Det ejendommelige ved de ny
Straaler var, at de udgik uafladeligt fra et
Legeme, uden at dette fik nogen Erstatning for
den Energi, som Straalerne førte med sig. Da
deres Udsendelse saaledes tilsyneladende stod
i Strid med Læren om Energiens Bevarelse,
vakte de stor Interesse; man betegnede
Stoffers Evne til at udsende Straalerne med Ordet
R. Man fandt snart, at fl. forsk. Mineraler
havde den samme Egenskab som Uran uafladelig
at udsende Straaler; herved viste det sig, at
ogsaa Grundstoffet Thorium og dets
Forbindelser var radioaktive, om end svagere end
Uranet. P. Curie og Frue, der arbejdede
med saadanne Stoffer, gik ud fra den da alm.
Antagelse, at Uran var det mest aktive Stof;
det vakte derfor deres Opmærksomhed, da de
fandt Mineraler, som var 4 Gange saa
virksomme som Uranet, og de gik i Gang med at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0852.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free