Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radioaktivitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antal gør de sig stærkt gældende, og da man
let kan iagttage den enkelte α-Partikel, har R.
muliggjort et bekvemt Studium af saadanne
Svingninger. Anbringer man en lille
fosforescerende Skærm i større Afstand fra et svagt
α-straalende Præparat, kan man let opnaa, at
Skærmen kun rammes af f. Eks. gennemsnitlig
3 α-Partikler pr Sek.; i et Mikroskop kan man
da tælle, hvor mange der faktisk rammer
Skærmen hvert Sek., og derved faa at vide, hvor
hyppigt Skærmen kun rammes af 2, 1 ell. 0
ell. af 4, 5, 6 ell. fl.; 2, 3 og 4 vil naturligvis
være langt de hyppigst forekommende Tilfælde,
og meget afvigende Værdier vil være meget
sjældne. Saadanne Undersøgelser har altid vist,
at de radioaktive Omdannelser sker i den
nøjeste Overensstemmelse med
Sandsynlighedslovene.
Radium, dets Omdannelser og
Oprindelse. Uran-Radiumfamilien.
Straks efter at et Radiumsalt er fremstillet af
en Opløsning, udsender det hovedsagelig kun
α-Straaler. Det første Mellemstof er luftformigt
og kaldes Emanation; det forbliver i
Reglen indesluttet i Saltet, men fjernes let, ved at
dette glødes ell. bringes i Opløsning, og dets
Luftindhold udpumpes. Dersom Luften med
Emanationen føres ind i en Beholder omtr. som
den under Elektroskopet i Fig. 1, vil
Elektroskopet tabe sin Ladning, fordi Emanationen ogsaa
er aktiv og udsender α-Straaler, der ioniserer
Luften. Lukkes Beholderen med sit
Emanationsindhold lufttæt, og maales Aktiviteten fra Tid
til anden, kan Emanationens Halveringstid
bestemmes; den findes til 3,85 Dage. Et
nyfremstillet Radiumsalt vil derfor i Løbet af en
Maanedstid praktisk talt være kommet i Ligevægt
med Emanationen, saa at man kan uddrive den
maksimale Emanationsmængde. Forholdet er
analogt med Uranets foran omtalte Forhold,
og p. Gr. a. Radiums relativt lange
Halveringstid vil Emanationsproduktionen i mange Aar
ogsaa finde Sted med konstant Hastighed.
Undersøges Forløbet af den uddrevne Emanations
Aktivitet nærmere, finder man dog visse
Afvigelser hidrørende fra Emanationens første
Efterkommere, der er aktive med kort
Halveringstid. Aktiviteten af den uddrevne
Emanation begynder ikke straks at tage af, men stiger
i de første 2—3 Timer, fordi Efterkommerne
føjer deres Aktivitet til Emanationens. De er
igen faste Stoffer, der sætter sig paa Væggene
i Beholderen; da deres Halveringstid er kort,
kommer de hurtigt i Ligevægt med
Emanationen, og naar dette efter nogle Timers Forløb
er naaet, aftager den samlede Aktivitet med
Emanationens Halveringstid, idet den samlede
Aktivitet af fl. radioaktive Stoffer i Ligevægt
altid aftager som det længstlevende Stofs.
Blæses Emanationen ud af Beholderen, kan man
undersøge Efterkommernes Aktivitet alene;
den aftager i Løbet af nogle Timer næsten til
Nul, da der nu ingen Nyproduktion finder Sted.
De Stofmængder, der er Tale om, er
overordentlig smaa, de kan hverken ses ell. vejes,
men deres stoflige Egenskaber viser sig ved, at
de kan afgnides, afvadskes ell. fjernes ved
Glødning. Fjernes Stofferne fra Beholderens
Vægge, kan de paavises der, hvor de er bleven
ført hen, f. Eks. paa Gnidetøjet. Stofferne
kaldtes tidligere Radiuminduktion, og man
talte om induceret Aktivitet, da
Forholdet ikke var opklaret: nu anvendes Navnet
aktivt Nedslag som Fællesnavn for
Radiums kortlevende Efterkommere. Ved nærmere
Undersøgelse af, hvordan Nedslagets Aktivitet
aftager med Tiden, har man fundet, at det
bestaar af 3 Stoffer, Radium A, B og C, med
Halveringstider paa henh. 3, 27 og 19 Min.
Man faar et godt Billede af Emanationens og
dens Efterkommeres Omdannelser ved en
Sammenligning med en Vædskes Udstrømning af en
Beholder gennem et snævert Udløbsrør
forneden, en Sammenligning, der naturligvis kan
gennemføres for alle radioaktive Stoffer. Fra
Beholderen Ra (Fig. 4), der maa tænkes meget
høj, strømmer
Vædsken gennem det
snævre Rør med
foreløbig praktisk talt
konstant Hastighed;
denne konstante
Udstrømning svarer til
Radiums
Omdannelse med konstant
Hastighed til Emanation,
saa at hver
Vædskedel, der strømmer
ned i Beholderen Em,
betyder et
Radiumatom, der er blevet
til et
Emanationsatom. Da
Emanationen ogsaa er aktiv,
har denne Beholder
ogsaa et Udløbsrør,
men dette er meget
videre svarende til
Emanationens langt
kortere Halveringstid. Antager vi, at med
den viste Niveauhøjde strømmer der netop lige
saa meget ud, som der strømmer til, vil
Vædsken ikke stige højere; Em’s Vædskeindhold
svarer da til den Emanationsmængde, der er
til Stede i det uforstyrrede Radiumpræparat,
Ligevægtsmængden. Naar vi, som ovf. omtalt,
fjerner Emanationsmængden fra
Radiumpræparatet, maa vi naturligvis for at blive i Billedet
hælde denne over i en tilsvarende Beholder
Em’. Vi kan da i de to Beholdere følge den
omtalte Aftagen af den bortfjernede
Emanationsmængde og Gendannelsen af
Ligevægtsmængden i Radiumpræparatet. Efterkommerne
symboliseres ved Beholderne A, B og C, der
svarende til disse Stoffers meget korte
Halveringstider har vide Udløbsrør, saa at de kun
indeholder smaa Ligevægtsmængder. Naar vi
fjerner Emanationen fra Em, vil A, B og C
meget hurtigt løbe tomme, overensstemmende
med at det for sit Emanationsindhold befriede
Radium efter c. 3 Timers Forløb er frit for
Indhold af Radium A, B og C. Derimod vil
Beholderne A’, B’ og C’ efter denne Tids
Forløb være naaet til at indeholde
Ligevægtsmængderne, der da efterhaanden aftager ganske i
samme Forhold som Emanationsmængden i
 |
| Fig. 4. Symbolsk Fremstilling af radioaktive Omdannelser. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
