- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
832

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radioaktivitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Em’. Og samtidig vil efterhaanden Mængderne
i Beholderne A, B og C vokse i Forhold til den
gendannede Emanationsmængde i Em. Dette
Forhold, at de første Efterkommere efter
Emanationen kan regnes at følge med denne, kun
med en Forsinkelse af nogle Timer, er vigtigt
for de medicinske Anvendelser, som vi ndf.
skal se.

Det flg. Stof RaD er svagt aktivt, da det har
en lang Halveringstid, c. 16 Aar, saa at der
sjældent gaar et Atom itu, og da det kun
udsender svage β-Straaler; derfor aftog
Aktiviteten næsten til Nul. Et Rum, hvori der har
været Emanation, og hvorfra Nedslaget ikke
udtrykkelig er bleven fjernet, vil dog
efterhaanden igen blive radioaktivt, da der efter
RaD opstaar endnu 2 aktive Stoffer, RaE og
RaF; en aktiv Efterkommer af RaF har ikke
kunnet paavises, saa at det næste Stof maa
være det inaktive Slutningsstof RaΩ (tidligere
kaldet RaG). RaF er identisk med det af Fru
Curie opdagede Polonium og med et af
Marckwald opdaget Stof »Radiotellur« (har samme
Halveringstid, α-Straaler med samme
Rækkevidde og viser de samme kem. Forhold); da
det ikke forurenes med efterfølgende aktive
Stoffer, er det en bekvem α-Straalekilde.

Ved Adskillelsen af Mellemstofferne kommer
det til Nytte, at de Atomer, der omdannes
under Udsendelse af en α-Partikel, selv faar en
betydelig Hastighed til modsat Side, ligesom
en Kanon farer tilbage, naar den affyres, saa
at Atomerne optræder som en Art sekundær
Straaling (»Rekylstraaling«). Da Atomvægten
af alle radioaktive Stoffer er noget over 200,
bliver Rekylhastigheden c. 1/50 af α-Partiklens
Hastighed, ell. omkr. 300 km/sek. Er f. Eks.
α-Straalestoffet RaA anbragt paa en Plade, vil
den Halvdel af Atomerne, der sender deres
α-Partikel ind i Pladen, selv fare ud fra denne
og kan opfanges paa en overfor anbragt Plade.
Men det er netop RaB, som man saaledes har
faaet isoleret, saa at man kan undersøge dets
videre Omdannelser. Da Rekylstraalernes
Rækkevidde dog bliver meget lille, maa Pladerne
anbringes i luftfortyndet Rum.

Radiums Halveringstid er fundet til c. 1700
Aar ved direkte Tælling af, hvor mange
α-Partikler der udsendes i Sek. (37 Milliarder
fra 1 g rent Radium og derfor 4 Gange saa
mange, naar det er i Ligevægt med sine
kortlevende Efterkommere), idet man kender
Antallet af Atomer i et Gramatom (= 226 g Ra).
Denne relativt korte Halveringstid medfører,
at Radium ikke kan være et radioaktivt Urstof,
men selv maa være et Mellemstof. Radium
findes kun i uranholdige Mineraler, og i de
Mineraler, som kan antages ikke at være bleven
udvaskede i Jorden, er der altid et konstant
Forhold mellem Radium- og Uranmængden (1 g
Radium paa 3 t Uran), som Tilfældet maa
være, dersom Uran og Radium hører til samme
Familie, saa at de i Mineralerne er i radioaktiv
Ligevægt med hinanden. Heraf sluttes, at Uran
er Urstoffet. Da man ikke endnu har kunnet
paavise, at der dannes Radium i et rent
Uransalt, maa der imellem
Uran og Radium findes
mindst eet Mellemstof
med meget lang
Halveringstid, saa at
Radiumproduktionen først kan
mærkes efter lang Tids
Forløb. Dette Stof er
det tidligere nævnte
Ionium, der staar
umiddelbart foran Radium i
Familien; det udsender
α-Straaler. I Ionium
finder der en stadig
Produktion af Radium Sted,
der let kan paavises,
ved at der af Ionium
kan uddrives en stadig
voksende Emianationsmængde. Af
Produktionshastigheden beregnes Ioniums Halveringstid til
henimod 100000 Aar.

Da Radiums Atomvægt (226) er 12 mindre
end Urans (238), maa hvert Uranatom udsende
i alt 3 α-Partikler, for det bliver til Radium;
der maa derfor mellem Uran og Radium findes
endnu et α-Straalestof, der har faaet Navnet
Uran II og er paavist, ved at dets α-Straaler
har en anden Rækkevidde end Urans (Uran I).
Endvidere findes foruden β-Straalestoffet UX
(UX1) et β-Straalestof UX2 med meget kort
Halveringstid.

Familiens inaktive Slutningsstof RaΩ maa
ventes at forekomme i større Mængde i
Uranmineralerne; dets Atomvægt maa være
226—5 X 4 = 206, da der i alt udsendes 5
α-Partikler fra et Radiumatom, før det bliver til
RaΩ. Da Bly med Atomvægten 207
forekommer i rigelig Mængde i Uranmineralerne, og
da der i Mineraler, som stammer fra samme
geologiske Tidsalder og er beliggende i
Nærheden af hinanden, saa at de maa antages at
være lige gamle, er et konstant Forhold
mellem Bly- og Uranmængden, antog man allerede
tidligt, at RaΩ er Bly, og dette er nu uden for
al Tvivl (se ndf.).

I hosstaaende Tabel anføres de enkelte
Stoffer i Uran-Radiumfamilien og deres vigtigste
Egenskaber i Rækkefølge, γ-Straalerne, der
altid ledsager β-Straalerne, er ikke udtrykkelig
anført.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0858.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free