- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
833

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radioaktivitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Uran-Radiumfamilien.
NavnHalveringstidStraalerAtomvægtAtonmummer
Uran I4,7 · 109 Aarα23892
Uran X124,6 Dageβ23490
Uran X21,15 Min.β23491
Uran II2 · 106 Aarα23492
Ionium69000 Aarα23090
Radium1690 Aarα (β)22688
Ra-Emanation3,85 Dageα22286
Radium A3,0 Min.α21884
Radium B26,8 Min.β21482
Radium C19,5 Min.99,97 % β; 0,03 % α21483
Radium C’10—6 Sek.α21484
Radium D16,5 Aarβ21082
Radium E5,0 Dageβ21083
Radium F136 Dageα21084
Radium Ω’ (Bly)20682
Radium C"1,4 Min.β21081
Radium Ω" (Bly?)21082


For Radium selv og et Stof i hver af de 2
andre Familier (smlg. de to flg. Tabeller) er
foruden α- ogsaa anført β-Straaler; disse
β-Straaler stammer dog ikke fra Kernen og er
altsaa ikke som de andre β-Straaler
Vidnesbyrd om en Kerneomdannelse, men er en Art
sekundære β-Straaler, som α-Straalerne
udløser af det Kernen omgivende Elektronsystem.
Det ovf. som Radium C bemævnte Stof er en
Blanding af 3 Stoffer RaC, RaC’ og RaC". Ved
RaC finder en Forgrening af Familien Sted;
største Delen af RaC-Atomerne omdannes under
Udsendelse af en β-Partikel til RaC’, men
omtr. 1 Atom af hver 3000 bliver under
Udsendelse af en α-Partikel til RaC", hvis
Efterkommer ikke er kendt, men ogsaa maa være
Bly. For et Stof med saa overordentlig kort
Halveringstid som RaC’ kan den ikke
bestemmes direkte, men da det har vist sig, at for
alle α-Straalestoffer er der en simpel
Sammenhæng mellem Logaritmen til Halveringstiden
og til Rækkevidden, er den anførte korte
Halveringstid beregnet af Rækkevidden. Paa samme
Maade er Halveringstiden for Uran II
beregnet, da dette Stof ikke kan fremstilles rent (se
ndf.). Uranets meget store Halveringstid er
beregnet dels ved Tælling af α-Partiklerne fra
det, dels ud fra Forholdet mellem Mængderne
af Uran og Radium i Mineralerne; begge
Metoder giver samme Værdi. I et gammelt
Uranmineral befinder alle de nævnte Stoffer sig i
radioaktiv Ligevægt og er følgelig til Stede i
Mængder, der kan beregnes af
Halveringstiderne. Betragtes saa meget Mineral, at det
indeholder 1 g Radium, maa det saaledes indeholde
3 t Uran I, 1 kg Uran II og 60 g Ionium. Af
de kortlevende Stoffer indeholdes
overordentlig smaa Mængder, af RaA nogle Milliontedele
mg og af RaC mindre end en Billiontedel mg,
men f. Eks. af RaF 0,2 mg.

Radium er det vigtigste af Stofferne og
indtager i Praksis en Særstilling, selv om det
naturligvis ikke gør det teoretisk. Det skyldes
dels, at det har en passende Halveringstid, kort
nok til at det er stærkt aktivt, men alligevel
lang nok til at der kan fremstilles rimelige
Mængder af det, dels at det har en Række
kortlevende og derfor stærkt aktive Stoffer til
umiddelbare Efterkommere, saa at man hurtigt
faar deres Aktivitet med i et nyfremstillet
Præparat, hvorved man faar den stærke
Aktivitet. Herpaa beror dets vigtige medicinske
Anvendelser, som omtales ndf. Det er derfor et
vigtigt praktisk Spørgsmaal at maale
Radiummængder, da man ikke kan bruge Vejning, fordi
Radium sjældent fremstilles helt rent. Tidligere
maatte man Radium i »Uranenheder«, idet man
angav, hvor mange Gange Præparatet var
stærkere aktivt end den samme Vægtmængde
Uran, men dette Forhold lader sig ikke let
bestemme nøjagtigt, saa at der herskede
temmelig stor Forvirring, da Handelen fik større
Omfang, indtil en Kongres i Bryssel (1910) ordnede
Spørgsmaalet. Det gjaldt at skaffe en
Radiumnormal, ligesom man har Normalmeter o. s. v.
Dertil brugtes c. 22 mg Radiumklorid (RaCl2),
som Fru Curie havde fremstillet saa rent som
muligt og derefter vejet til 21,99 mg og smeltet
ind i et lille tyndvægget Glasrør. Man vedtog
nu, at dette Rør indeholdt 21,99 mg rent RaCl2,
hvorved der i hvert Fald er tilvejebragt en
veldefineret Enhed for Radiummængder.
Samtidig havde man i Wien fremstillet, vejet og
indsmeltet 3 andre Præparater, og ved
Sammenligning med Fru Curie’s viste deres
Aktivitet, omregnet til lige Vægtmængder sig at
stemme overens paa 1/3 %, saa at det sikkert
virkelig har været meget rent Radium. Fru
Curie’s Præparat er den internationale
Hovednormal og opbevares i Paris, et af
Wien-Præparaterne er sekundær Normal og opbevares i
Wien, og Staterne skulde ad officiel Vej i Wien
kunne købe Normaler (»Radiumstandarder«),
der er sammenlignede med de internationale.
Efter Krigen er det dog tvivlsomt, om man
kan faa selve Radium’et til Normalen i Wien,
men en indsendt Normal vil sikkert stadig
kunne blive prøvet og faa sit officielle Certifikat.
Naar man har en Radiumnormal, er en
Bestemmelse af en Radiummængde let, idet man
blot sammenligner dens γ-Straaleaktivitet med
Normalens ved det ovenfor omtalte Elektroskop.
Ved at bruge γ-Straalerne opnaas, at
Præparaterne kan blive liggende i de tilsmeltede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0859.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free