- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
834

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radioaktivitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Glasrør e. l., hvori de opbevares, idet disse ikke
absorberer γ-Straalerne i kendelig Grad; man
er da sikker paa, at intet Radium gaar tabt
ved Maalingen. Præparatet maa først maales
c. 1 Maaned efter, at det er fremstillet, thi
det maa være kommet i Ligevægt med de
nærmeste Efterkommere, da det især er
γ-Straalerne fra RaC, der bruges ved Maalingen. De
følgende Efterkommere behøver man ikke at
afvente, da deres γ-Straaler er saa svage og
bløde, at de ingen Bet. har for Maalingen.
Danmark har siden 1915 en Radiumnormal paa
9,75 mg RaCl2. I den første Tid kan man regne,
at dens Styrke aftager 0,4 pro mille om
Aaret.

Radium haves i saa store Mængder, at dets
Undersøgelse ikke frembyder nogen
Vanskeligheder. Det ligner i kem. Henseende Barium
meget og er vanskeligt at skille derfra. Man
har fremstillet det metallisk, men i Praksis
bruges altid Salte, Klorid, Bromid ell. Sulfat
(se Radium).

Emanationen ligner de sjældne Luftarter
(Helium, Neon o. s. v.), idet den er kemisk
uvirksom og har samme Type Spektrum. Den
fortættes ved 1 Atm. Tryk ved —65°. Som
Enhed for Emanationsmængder bruges en Curie,
den Mængde Emanation, der er i radioaktiv
Ligevægt med 1 g Radium; da det er en
relativt meget stor Mængde, bruges i Reglen
Enheden Millicurie, der er 1/1000 deraf. Paa
lgn. Maade taler man om en Curie af de andre
Mellemstoffer RaA o. s. v. Af
Halveringstiderne beregnes, at en Curie Emanation vejer 0,006
mg; den vil ved Atmosfæretryk indtage et
Rumfang paa 0,6 mma, hvilket ogsaa er fundet
ved direkte Maaling af Rumfanget under
formindsket Tryk. Luft og Vand, som tages op
af Jorden, viser sig i Reglen svagt og
forbigaaende radioaktive hidrørende fra et ringe
Indhold af Emanation, der maa være afgivet af
aktive Stoffer i Jordbunden. Varme Kilder
viser sig ofte stærkt radioaktive, saaledes de
isl. og mange af de kendte Badesteders Kilder,
ligeledes p. Gr. a. Indhold af Emanation.
Nylig blev det opdaget, at fl. Kilder paa Bornholm
er svagt radioaktive. Ved Angivelse af
saadanne Emanationsopløsningers Indhold af
Emanation har man i Reglen brugt den saakaldte
Macheenhed. En Emanationsopløsning
siges at have Styrken 1 Macheenhed, naar 1 I
af Opløsningen indeholder saa megen
Emanation, at den kan give en Mætningsstrøm paa
1/1000 i elektrostatisk Maal i et Elektroskop som
det tidligere omtalte. 1 Curie/Liter er fundet
= 2,7 · 109 Macheenheder. Saadanne svage
Emanationsopløsninger som de naturlige Vande
undersøges, ved at en bestemt Mængde af
Vandet rystes nogen Tid i en større Beholder, saa
at en Del af den opløste Emanation undviger
til Luften; denne bringes da ind i en Beholder
i Forbindelse med et Elektroskop, som foran
omtalt. Hele Apparatet kaldes undertiden et
Fontaktoskop. Som Eksempler kan
nævnes, at en Kilde i Gastein viser et
Emanationsindhold paa 155 og en Kilde i Karlsbad 32
Macheenheder. Grubevandet i Joachimstal
indeholder c. 2000 Macheenheder. Meget smaa
Radiummængder maales ved at uddrive og maale
deres Emanationsindhold.

Thoriumfamilien. Den anden
radioaktive Hovedfamilie, Thoriumfamilien, viser
megen Lighed med Uran-Radiumfamilien,
saaledes i den Maade, hvorpaa kort- og
længelevende Stoffer, α- og β-Stoffer, veksler med
hinanden; Thoriumfamilien indeholder ogsaa
en kortlevende Emanation, og ved det Stof,
ThC, der svarer til RaC, finder der ogsaa en
Forgrening Sted, dog i et andet
Mængdeforhold, idet 65 % bliver til ThC1.

Mesothorium 1, for hvilket ingen Straaler er
anført, antages at udsende meget svage, ikke
konstaterede β-Straaler. Det anvendes en Del
i Medicinen som en billigere Erstatning for
Radium, idet det ligesom ved Radium er
Efterkommernes Straaling, man benytter. Men man
kan ikke regne at kunne bruge det i mere end
10—15 Aar.

Actiniumfamilien. Actinium kendes
ikke i ren Tilstand; det er selv et Mellemstof,
idet Actiniumfamilien er en Sidegren af
Uranfamilien, da Actinium altid forekommer i
Uranmineraler og i konstant Forhold til
Uranmængden; det umiddelbart foregaaende Stof er
imidlertid først nylig fundet, og man ved endnu
ikke, ved hvilket Stof i Uranfamilien
Forgreningen finder Sted, hvorfor man heller ikke
kender Stoffernes Atomvægte.
Thoriumfamilien.
NavnHalveringstidStraalerAtomvægtAtonmummer
Thorium1,3 · 1010 Aarα23290
Mesothorium 16,7 Aar(—)22888
Mesothorium 26,2 Timerβ22889
Radiothorium2,02 Aarα (β)22890
Thorium X3,64 Dageα22488
Th-Emanation54 Sek.α22086
Thorium A0,14 Sek.α21684
Thorium B10,6 Timerβ21282
Thorium C60 Min.65 % β; 35 % α21283
Thorium C’10—11 Sek.α21284
Thorium Ω’ (Bly)20882
Thorium C"3,1 Min.β20881
Thorium Ω" (Bly)20882

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0860.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free