- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
835

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radioaktivitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Actiniumfamilien.
NavnHalveringstidStraalerAtomvægtAtonmummer
(Uran?)
Uran Y1,04 Dageβ90
Protactinium12000 Aarα91
Actinium20 Aar(—)89
Radioactinium19,5 Dageα (β)90
Actinium X11,4 Dageα88
Ac-Emanation3,9 Sek.α86
Actinium A2.10—3 Sek.α84
Actinium B36,1 Min.β82
Actinium C2,15 Min. 0,2 % β; 99,8 %α83
Actinium C’5.10—3 Sek.α84
Actinium Ω’ (Bly?)82
Actinium C"4,71 Min.β81
Actinium Ω" (Bly)82


Her finder ogsaa en Forgrening Sted ved det
Stof, AcC, der svarer til RaC og ThC, men her
følger kun 1/5 % β-Omdannelsen. Naar man
har fundet Forgreninger, ved hvilke der
dannes saa lidt af det ene Stof, er det ikke
udelukket, at der sker Forgreninger ved endnu fl.
Stoffer. Nylig har man fundet et nyt
Forgreningsprodukt UranZ, og fra ThC udsendes
ganske faa α-Straaler med den meget store
Rækkevidde 11,3 cm, hvilket ogsaa tyder paa en
Forgrening, men her mangler endnu nærmere
Opklaring. Ogsaa RaC synes at udsende nogle
faa α-Partikler med større Rækkevidde end
normalt, nemlig 9,3 cm.

Foruden Stofferne i disse 3 Familier er
endnu 2 Stoffer radioaktive, nemlig
Alkalimetallerne Kalium og Rubidium, der begge
udsender β-Straaler. Kaliums Straaler er de
hurtigste, men Rubidium udsender flere. Deres
Halveringstider er sandsynligvis meget store,
men endnu ikke kendte, og man ved heller
ikke, til hvilke Stoffer de omdannes.

De radioaktive Stoffers Stilling
i det periodiske System
. De
radioaktive Stoffer kan ikke anbringes i
Grundstoffernes periodiske System ordnet efter deres
Atomvægt, da der ikke er ledige Pladser nok
mellem Uran og Bly; tillige vilde Pladserne i
saa Fald ikke komme til at passe med
Stoffernes kem. Egenskaber. En Anbringelse i Systemet
bliver derfor kun mulig, naar der anbringes fl.
Stoffer paa samme Plads, men det var ogsaa
givet derved, at adskillige af de radioaktive
Stoffer ikke har kunnet adskilles ved nogen
kem. Metode, saa at de maa antages at være
kem. identiske. Dette er f. Eks. Tilfældet med
RaD og Bly. Uddrages Blyet af et Uranmineral,
vil dette Bly tillige indeholde hele Mineralets
RaD-Indhold, saa at det er radioaktivt; til
RaD’s svage Aktivitet føjer sig efterhaanden
Aktiviteten af det RaE og -F, der opstaar ved
RaD’s Omdannelse; saadant Bly kaldtes
tidligere Radiobly. Det har ikke ved
Anvendelse af nogen kem. Adskillelsesmetode været
muligt at skille dette RaD fra Blyet, hvorfor
det er naturligt at anbringe disse to Stoffer paa
samme Plads i det periodiske System.
Derimod er det let at fjerne det efterhaanden
opstaaende RaE og -F. Ganske tilsvarende er
Forholdet med f. Eks. Thorium og Ionium. Nogle
af Uranmineralerne indeholder kun ganske lidt
Thorium, men dersom man fremstiller denne
ringe Mængde Th af dem, er dette Th næsten
en Million Gange mere aktivt pr g end alm.
Th, fordi man sammen med Thoriumet har
faaet udskilt hele Mineralets Ioniumindhold.
De to Stoffer har fulgtes ad kvantitativt ved
alle de kem. Processer under
Thoriumfremstillingen, og de bliver sammen i samme Forhold,
hvad man end gør ved dem. Dette er Aarsagen
til, at Ionium som tidligere nævnt ikke kendes
i ren Tilstand.

Foruden for de forud kendte Urstoffer Uran
og Thorium samt for Radium har man kunnet
fastslaa de kem. Egenskaber for de
nogenlunde længelevende Mellemstoffer tilstrækkelig
nøjagtigt til at bestemme deres Plads i
Systemet. Derved fandt Russell, Soddy og
Fajans (1913) den Lovmæssighed, at ved en
Omdannelse, hvor der udsendes α-Straaler,
faar det ny Stof saadanne kem. Egenskaber, at
dets Plads i det periodiske System bliver 2
Pladser lavere end før, men ved en
β-Straale-Omdannelse rykker det ny Stof en Plads frem
i Systemet. Anvendes denne Lov ogsaa paa de
kortlevende Stoffer i Uran-Radiumfamilien,
faar de de i hosstaaende Opstilling viste
Pladser i det periodiske System; vandrette Pile
angiver β-Omdannelser og skraa Pile
α-Omdannelser. Pladsernes Nummer er angivet i
Parentes (Se Tabellen S. 832).

Iflg. Tabel over den sidste Del af det
periodiske System er alle de radioaktive Stoffer
anbragt paa Plads.

Saadanne Stoffer, der trods forsk. Atomvægt
staar paa samme Plads i det periodiske System,
fordi de er kemisk identiske og uadskillelige,
kaldes isotope Stoffer, og en Samling af
isotope Stoffer, der staar paa samme Plads,
f. Eks. de under Nr 82 anførte, kaldes en
Plejade, denne saaledes Blyplejaden.

En afgørende Støtte for Rigtigheden af denne
Anbringelse af de radioaktive Stoffer fik man
ved Atomvægtsbestemmelser for Bly,
fremstillet af radioaktive Mineraler. Medens almindeligt
Blys Atomvægt er 207,2, giver Blyet fra rene
Uranmineraler, f. Eks. krystallinsk Begblende,
hvis Blyindhold maa antages udelukkende at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0861.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free