- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
837

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radioaktivitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grundstoffer: Brint, Helium, Beryllium, Kulstof,
Kvælstof, Ilt, Fluor, Natrium, Aluminium,
Fosfor, Svovl, Arsen, Jod og Cæsium. I
hosstaaende Tabel er for de andre undersøgte Stoffer
deres vigtigste Isotoper opført. Under
Atommasser er de enkelte Værdier opført i
Rækkefølge efter deres relative Mængder.
StofAtom-Nr.AtomvægtAntal
Isotoper
(mindst)
Atommasser
Lithium36,9427;6
Bor510,9211;10
Neon1020,2220;22
Magnium1224,32324;25;26
Silicium1428,1228;29;(30)
Klor1735,46235;37
Argon1839,9240;36
Kalium1939,10239;41
Calcium2040,07(2)40;(44)
Jern2655,84(1)56;(54)?
Nikkel2858,68258;60
Zink3065,37464;66;68;70
Selen3479,2680;78;76;82;77;74
Brom3579,92279;81
Krypton3682,92684;86;82;83;80;78
Rubidium3785,45285;87
Tin50118,77(8)120;118;116;124;119;117;122;(121)
Xenon54130,27(9)129;132;131;l34;136;128;130;(126);(124)
Kvægsølv80200,6(6)(197—200);202;204


Medens det især ved N. Bohr’s Arbejder
i betydelig Udstrækning er lykkedes at
opklare Elektronsystemernes Bygning og de Love,
der behersker denne, er vort Kendskab til
Kernen ringere. Dette hænger sammen med, at
det er øverordentlig vanskeligt at gøre
Indgreb i Kernens Bygning; Vægt og radioaktive
Egenskaber er jo netop upaavirkelige af alle
ydre Forhold (Temp. o. s. v.). Alligevel er det
nylig lykkedes Rutherford at sønderslaa
visse Atomers Kerner, først Kvælstofatomets,
ved at beskyde dem med hurtige α-Partikler,
de stærkeste Energikoncentrationer, der raades
over. I de meget sjældne Tilfælde, da en
α-Partikel ramte nær nok ved en Kerne, blev der
slaaet Brintkerner ud af Kvælstofkernerne,
hvad man konstaterede ved, at Brintkernerne
selv optraadte som Straaler analoge med
α-Straalerne, saa at de gav Lysglimt paa et
fluorescerende Stof, og man kunde undersøge
dem paa samme Maade som α-Partikler ved
Afbøjning o. s. v. Først antoges det, at hvert
ramt Kvælstofatom samtidig udsendte 2
Brintkerner og derved muligvis blev til et
Kulstofatom, men nylig synes det paavist, at der kun
udsendes en Brintkerne, og at samtidig
α-Partiklen slaar sig sammen med Resten af
Kvælstofkernen, der saaledes kommer til at faa
Atomvægten 14 + 4 — 1 = 17. Maasket opstaar
derved en Iltisopton, der dog ikke kendes fra
Aslons ovf. omtalte Undersøgelser og vil derfor
næppe være videre stabil. Dette var den
første sikre ved Kunst fremkaldte Omdannelse
af et Grundstof til et andet. Men Udbyttet er
minimalt, saa at det sandsynligvis altid vil
være uden praktisk Bet. Senere synes det at være
lykkedes Rutherford at paavise lgn.
Kernesønderdelinger, i hvert Fald for flg. Stoffer: Bor,
Kvælstof, Fluor, Natrium, Aluminium og Fosfor,
sandsynligvis ogsaa for Neon, Magnium,
Silicium, Svovl, Klor, Argon og Kalium. Som
Bestanddele af Atomkernerne maa man altsaa i
hvert Fald antage Brintkerner og Elektroner.
Det er det simpleste og maaske ikke
urimeligt at antage, at alle Atomkerner er opbygget
alene af disse 2 Bestanddele, idet
Heliumkernerne, der optræder som α-Partikler og altsaa
ogsaa maa være en Bestanddel af visse Kerner,
igen kan være sammensat af 4 Brintkerner og
2 Elektroner. I hvert Fald er der for Øjeblikket
intet i Vejen for at tænke sig alt Stof i
Universet opbygget af disse 2 Bestanddele,
Brintkernen (»Proton«) og Elektronen ell. det
positive og det negative Elementarkvantum.

R. i Geologi og Geofysik. R. har
leveret Geologien de uden Sammenligning
sikreste Aldersbestemmelser for Mineraler og
derved for de geol. Perioder. Da
Uran-Radiumfamiliens Endeprodukt er Bly, vil Blymængden
i et Uranmineral stadig vokse, og da
Dannelseshastigheden for Blyet er bestemt ved Uranets
kendte Halveringstid, vil en Bestemmelse af
Forholdet mellem et Uranminerals Bly- og
Uranindhold direkte give dets Alder, naar hele
Blyindholdet forudsættes at være af radioaktiv
Oprindelse. Men om dette er Tilfældet, kan en
Atomvægtsbestemmelse for Blyet oplyse, og er
det ikke Tilfældet, viser Atomvægten, hvor stor
en Del af Blyindholdet man skal regne med.
Et af de yngste undersøgte Mineraler er et
Uraninit fra Kulperioden, der er 320 Millioner
Aar gammelt; en Række Mineraler fra
Middel-Præcambrium er omkr. 1000—1200 Millioner Aar
gamle; det ældste undersøgte Mineral er et
Zirkonmineral, der er 1500 Millioner Aar gl.,
men hvis geol. Periode er ukendt. Lgn.
Bestemmelser for Thoriummineraler har givet
usandsynlig lave Værdier, saa at de ikke kan
antages at være primære Mineraler. En anden
Aldersbestemmelse faar man ved
Bestemmelse af Mineralernes Heliumindhold, der stammer
fra gamle α-Partikler, men den maa ventes
at give noget lavere Tal — da en Del af
Heliumindholdet let kan være sluppet bort i Tidens
Løb — og det gør den gennemgaaende ogsaa,
men dog Tal af samme Størrelsesorden.
Endelig kan man af Intensiteten af de Farver, som
visse Mineraler (Glimmer, Turmalin) har faaet
i Tidens Løb p. Gr. a. et ganske ringe Indhold
af radioaktive Stoffer, beregne Alderen, og man
faar ad denne Vej Værdier, der stemmer godt
med de af Blyindholdet for andre Mineraler
fra samme Periode beregnede. Saadanne
Farver, som p. Gr. a. Mineralernes minimale
Indhold af radioaktive Stoffer først bliver
kendelige efter Forløbet af Millioner Aar,
frembringes af stærkere Radiumpræparater paa kort
Tid. Glasrør, hvori der opbevares Radium,
farves meget hurtigt stærkt violet ell. gult,
der senere bliver brunt. Den lange Tids
Ophobning af Virkningen i Mineraler gør det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free