Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radioaktivitet - Radiobly - Radiofon - Radiofoni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra det opløste Radium sker der en stadig
Spaltning af noget af Vandet til Knaldluft; naar
der skal bruges Emanation, bortpumpes den
sammen med Knaldluften, det meste af denne
fjernes ved en Eksplosion, og Emanationen
renses derefter for ethvert Indhold af andre
Luftarter enten ved kem. Absorptionsmidler eller
lettere, ved at Emanationen fortættes ved
stærk Afkøling, mens de andre Luftarter
pumpes bort. Sluttelig drives Emanationen ind i et
yderst snævert og kort tyndvægget Glasrør, der
smeltes af, og saadanne Rør kan nu i alle
medicinske Anvendelser erstatte Radiumsalt,
idet de virksomme haarde γ-Straaler er dem,
der udsendes fra Emanationens kortlevende
Efterkommere, især fra Radium C, saa at det
kun er paa Grund af sit Indhold af
Emanation og dermed af disse Efterkommere,
at Radiumi selv er virksomt. Disse
Efterkommere følger som foran omtalt med
Emanationen, saa at et Emanationsrør 3—4 Timer
efter, at det er fremstillet, indeholder
Ligevægtsmængden af Efterkommerne, og det kan nu
bruges i adskillige Dage, idet dets Styrke først
efter c. 4 Dages Forløb er aftaget til
Halvdelen. Før Brugen maales dets Styrke paa
samme Maade som et Radiumpræparat, saa at
man ud fra den kendte Lov for Aktivitetens
Aftagen kender dets Styrke til enhver Tid under
Brugen. Man anvender Rør paa f. Eks. fra 10
til 100 Millicurie. Fordelen ved at bruge
Emanationsrør er, at de kun repræsenterer en
forbigaaende Værdi, saa at Tab af et Rør ikke
betyder noget; efter c. 1 Maaneds Forløb er jo
dog deres Aktivitet praktisk talt forsvundet.
Naar Rørene er bleven for svage til direkte
Brug, kan flere forenes til
Overfladeapplikatorer, ell. de kan anvendes til at fremstille
radioaktivt Vand o. s. v. Radiumfondet i
Danmark raader over c. 2 g Radium, hvoraf
Halvdelen er opløst og bruges til
Emanationsrørfremstilling, saaledes at disse altid bruges
uden for selve Radiumstationen, medens man
paa denne og paa Filialerne i Aarhus og Odense
endnu væsentlig bruger Rør med Radiumsalt.
I visse Tilfælde bruges ganske smaa Glasrør
med 1 à 2 Millicurie Emanation, som anbringes
direkte i Svulsterne og faar Lov at blive der
Resten af Patientens Levetid (»Radiopunktur«).
De udsender, før Emanationen er omdannet, et
ret betydeligt Antal »Millicurietimer«, men er
derefter praktisk talt tomme og ganske
værdiløse, og de generer ikke Patienten saa meget,
som det vilde gøre at fjerne dem. (Litt.:
Rutherford, Radioactive Substances and
their Radiations [Cambridge 1913], et
Standardværk, men nu paa fl. Punkter noget
forældet; Mme. Curie, Traité de Radioactivité
[Paris 1910]; St. Meyer & v. Schweidler,
»Radioaktivität« [Leipzig 1916], den nyeste
udførlige Haandbog. Mindre Værker: Ellen
Gleditsch og Eva Ramstedt, »Radium
og de radioaktive Processer« [Kria 1917], en
udmærket, letlæselig Oversigt, findes ogsaa paa
Svensk; G. v. Hevesy & F. Paneth,
»Lehrbuch der Radioaktivität« [Leipzig 1923], helt
moderne og let læselig. Værker om spc.
Spørgsmaal: F. W. Aston, Isotopes (2. Udg. London
1925]; K. Fajans, »Radioaktivität u. die
neueste Entwickelung der Lehre von den chemischen
Elementen«, 4. Opl. [Braunschweig 1922]; A. S.
Russell, An Introduction to the Chemistry
of Radioactive Substances [London 1922]; H.
Geiger & W. Makower, Practical
Measurements in Radioactivity [London 1912], ogsaa
oversat til Tysk med nyere Talangivelser
[Braunschweig 1920]).
H. M. H.
Radiobly, se Radioaktivitet.
Radiofon, Apparat, ved hvilket Lyden kan
sendes over større Afstande ved Anvendelsen
af Lysbølger som Forplantningsmiddel, altsaa
en Art traadløs Telefon. Paa lgn. Maade, som
omtalt ved Fotofonen, udsendes fra
Afsenderstedet Lysbølger, hvis Intensitet varierer i
Overensstemmelse med de Ord ell. Toner, der
ønskes udsendte. Som Modtager anvendes en
glødende Koksplade, et Rør med en stærkt
absorberende Luftart e. l.; den af Modtageren
absorberede Energi omdannes da til Varme i
Modtageren selv og den nærmest liggende Luft,
og denne vil derfor udvide sig mere ell. mindre
efter Bestraalingens Intensitet og derved
udsende en Lyd, svarende til den afsendte.
Metoden har ingen praktisk Betydning faaet.
A. W. M.
Radiofoni (Radio-Broadcasting,
Radio-Spredning, Rund-Radio) kaldes
Udsendelse af Nyheder, Musik, Teaterforestillinger,
Prædikener, Vejrmeddelelser, Reklamer m. m.
pr Radiotelefon med det Formaal, at gøre
Indehavere af Radio-Modtagere delagtige i de
paagældende Udsendelser.
Den Bevægelse, der har skabt R., er
fremkommet efter at Radiotelegrafien og -telefonien
havde naaet en saadan teknisk Udvikling, at
det blev muligt for Menigmand at anskaffe ell.
selv fremstille en Radio-Modtager og for
Afsenderstationerne at udsende Stoffet med passende
Energi og Bølgelængder til det paagældende
Formaal. Bevægelsen, hvis Hjemsted maa siges
at være Amerika, bredte sig med rivende Hast
ud over Verden, men den staar endnu i en
kraftig Udviklings Tegn og er paa nærværende
Tidspunkt langt fra afklaret saaledes, at der er
nogen Mulighed for at udtale noget blot
tilnærmelsesvis sikkert Skøn om den fremtidige
Retningslinie.
Med den nuv. tekn. Udvikling er R.
imidlertid allerede nu en betydelig Kulturfaktor, der
muliggør det selv for Befolkningen i fjerne Egne
at nyde godt af, hvad der ellers er forbeholdt
Befolkningen i de store centralt beliggende
Byer, og dette forklarer den kraftige, næsten
feberagtige Vækst af Radioamatørernes Antal
og den deraf naturligt flg.
Organiserings-Bevægelse, der har fremkaldt det offentliges Initiativ
til en Ordning af R.
Naar man tager i Betragtning, at de første
Radiomeddelelser over længere Afstand (360
km) blev udsendt for c. 20 Aar siden (1904,
Cleveland—Buffalo), er Udviklingen af R., hvis
Dyrkeres Tal Verden over det f. T. ikke er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
