- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
840

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiofoni - Radiola - Radiolarier - Radiolit - Radiometer - Radiomikrometer - Radio-Navigation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

muligt at fastsætte, af en enestaaende Art. Den
hurtige Udvikling medførte imidlertid en
fuldstændig Forvirring i den første Tids R., idet
der f. Eks. i Amerika samtidig blev radiofoneret
fra talrige Sendestationer, hvilket bevirkede
Forvirring hos Radiomodtagerne. Dette Forhold
er af rent praktiske Grunde ændret af sig selv,
og Forholdene i Amerika er ved at afklares.

I de forsk. europæiske Lande er Forholdene
f. T flg.: Tyskland har en af nogle større
Firmaer opr. organiseret Radiofonitjeneste, nu
samlet i en af Staten kontrolleret Organisation
med forsk. Afdelinger, som hver har sin
Senderstation. Amatørerne betaler en Afgift pr
Apparat; Antallet anslaas til c. 1/2 Million.
Staten afholder Udgifterne ved Driften. I Sverige
er der givet et Selskab en Koncession paa 2
Aar til Udsendelse gennem 5 Stationer, der
anlægges af Staten. Amatørerne betaler en Afgift
pr Apparat, af hvilken Staten faar Halvdelen.
I Norge har man, kun en forsøgsvis Ordning,
der sandsynligvis medfører, at der gives et
Selskab Koncession. I Frankrig udføres
Afsendelsen af fl. Selskaber og der betales ikke
aarlig Afgift af Amatørerne. I England er man
naaet videst med en Ordning af R. Et privat
Selskab har bygget et større Antal
Sendestationer, som regelmæssig foretager Udsendelser;
der betales en Licens paa 10 sh. aarlig af
Amatørerne, af hvilken Selskabet faar 3/4, Staten
1/4; endvidere faar Selskabet indtil 10 % af de
sammensluttede Radiofirmaers Omsætning. Der
maa ikke udbetales over 7 1/2 % Udbytte til
Aktionærerne, Resten gaar til Forbedringer.
Der føres Kontrol fra Statens Side over for
Selskabet. I Danmark er det Staten, der indtil
videre driver R. Udsendelsen sker gennem
Statens egne Stationer i de forsk. Landsdele.
For Modtageapparaterne betaler Indehaverne
en aarlig Afgift, der er fastsat til 15 Kr for
Lampeapparater og 10 Kr for Krystalapparater,
hvilken Afgift benyttes til Driften. Tilsynet med
Driften skal varetages af et Raad, sammensat
af Repræsentanter for de interesserede Parter.
Raadet, der tæller 38 Medlemmer, har med
Ministeriets Godkendelse ansat en Driftsleder,
der skal lede den daglige Drift med Bistand af
og under Kontrol af et af Ministeren nedsat
teknisk Udvalg, samt et Programudvalg, et
Forretningsudvalg og et »Lytteudvalg«, hvis
Medlemmer er valgt af Radioraadet.

Hvad Fremtiden vil bringe ligger hen i det
uvisse. Det er muligt, at Interessen for R. vil
kunne holdes vaagen i de Kredse af
Befolkningen, for hvilke den kan bevare Stillingen som
Kulturfaktor, medens Interessen hos andre
Befolkningslag naturligvis vil være underkastet
den Udvikling, som Tidens Fremskridt i det
moderne Samfund altid fører med sig.
M. G.

Radiola, se Tusindfrø.

Radiolarier, se Slimdyr.

Radiolit, en graa, straalet Varietet af
Mineralet Natrolit, fra Langesund-Egnen i Norge.

Radiometer, Straalemaaler, »Lysmølle«,
opfundet af Crookes 1875, bestaar af en
Glasbeholder, hvori Luften er fortyndet til c.
0,03 mm Kvægsølvtryk, og i Beholderen et Sæt
Vinger af tynde Glimmerblade. Vingerne staar
lodret og kan løbe rundt paa en fin Spids, der
bærer dem; de er sværtede paa den ene Side
og blanke paa den anden. Naar de træffes af
Lys- ell. Varmestraaler, f. Eks. blot fra en varm
Haand, løber de rundt med den blanke Side
forrest, som om der virkede et Tryk paa den
sværtede Side. Man forklarer Fænomenet ved
Hjælp af den kinetiske Teori (s. d.): de
sværtede Sider indsuger mere Varme end de
blanke, og de Luftmolekuler, der under deres
termiske Bevægelser rammer de sværtede
Sider, bliver derfor varmere og kastes
følgelig tilbage med større Energi end den, de
kom ind med, og den hvormed
Luftmolekulerne tilbagekastes fra de blanke Sider af
Vingerne; svarende hertil bliver ogsaa
Reaktionen — Rekylvirkningen — større mod de
sværtede end mod de blanke Sider. Dette
stemmer med den Erfaring, at Vingerne ikke
bevæger sig, naar Beholderen er gjort saa lufttom
som muligt; der er da for faa Luftmolekuler
til Stede til at sætte Vingerne i Bevægelse.
At man heller ingen Virkning ser i tættere
Luft, følger af, at de tilbagekastede
Luftmolekuler her støder paa andre og forandrer
Bevægelsesretning, endnu før de er naaede ud af
det Luftlag, der ligger saa nær ved Vingerne,
at det følger med disse. Trykkene mellem
Vinger og Luft bliver da indre Kræfter i et
Systemlog saadanne Kræfter kan ikke sætte hele
Systemet i Bevægelse. R. er anvendt til
Maaling af Straalingen i den ultrarøde Del af
Spektret, idet Møllen blev ophængt i en tynd Traad,
hvis Snoning maaltes.
A. W. M.

Radiomikrometer, et af Boys (1887)
konstrueret Apparat til Maaling af
Varmestraalingens Intensitet. Det bestaar af en meget let
kvadratisk Ramme (Sidelinie c. 1 cm), hvis ene
Side er et lille Termoelement af Vismut og
Antimon, medens de tre Sider er en bøjet
Kobbertraad; Rammen er ophængt i et
Silkespind i et stærkt Magnetfelt. Naar Straalingen
rammer Termoelementet, opstaar der en
elektrisk Strøm i Rammen, og denne vil derfor
dreje sig i Magnetfeltet. Ved Drejningsvinklens
Størrelse kan Straalingen fra forsk.
Straalingskilder sammenlignes.
A. W. M.

Radio-Navigation (Søv.) anvendes en Del
ved Skibenes Navigering og er blevet et vigtigt
Led til Sikring af Sejladsen. Den anvendes til:
1) Klokkeslætsbestemmelse, der er
af særdeles Vigtighed til Bestemmelse af
Skibets Plads ved Observation af
Himmellegemerne. Flere Gange om Dagen til forud bestemte
Klokkeslæt udsender de store Radiostationer et
forud bestemt Signal til Angivelse af
Klokkeslættet i Grw., hvorefter Søurene kontroleres.
2) Efterretninger for Søfarende.
Saadanne, der omhandler Fare for Sejladsen,
saasom Vrag, Slukning af Fyr, drivende Miner
m. m. telegraferes fra Radiostationerne paa
bestemte Tider af Døgnet, og saa snart de
kommer til Stationens Kundskab; endvidere
udsendes Stormvarsler, Meddelelser om
Ishindringer m. m: 3) Direkte Bestemmelse af Skibets
Plads ved Pejling og Afstandsbestemmelse. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0866.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free