- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
841

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radio-Navigation - Radiotelefoni

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er muligt ved Brug af særlige Antenner at
bestemme Retningen til en afsendende
Radiostation. Man kan saaledes fra Skib bestemme
Retningen til en Station i Land ell. paa et
Fyrskib og omvendt, og ved Udsætning i Søkort af
de fundne Retninger kan Skibets Plads
bestemmes. Der kræves hertil to Pejlinger, der
krydser hinanden paa passende Maade. Ved Hjælp
af Undervandssignal i Forbindelse med
Radiosignal, f. Eks. fra et Fyrskib, kan saavel
Retning til som Afstand fra Fyrskibet bestemmes,
det sidste ved Observation af Tidsforløbet
mellem Modtagelsen af de samtidigt afgivne
Signaler.
C. B-h.

Radiotelefoni, Telefonering uden
Traad
. Straks efter Fremkomsten af den
traadløse Telegraf forsøgte man ogsaa at
konstruere en traadløs Telefon; men Forsøget
mislykkedes og maatte nødvendigvis mislykkes med
de tekn. Hjælpemidler, man da havde til
Raadighed. Først efter Fremkomsten af
Poulsen-Generatoren for kontinuerlige elektromagnetiske
Bølger var man i Stand til at løse Opgaven. Alle
Generatorer, der kan frembringe kontinuerlige
Svingninger, kan benyttes til traadløs Telefoni.
Til Radiofoni (Broadcasting), hvortil som Regel
benyttes korte Bølger, anvendes fortrinsvis
Elektronrørgeneratorer.

En Afsender for traadløs Telefoni adskiller
sig i Hovedsagen kun fra en Afsender for
traadløs Telegrafi derved, at der ikke findes nogen
Telegrafnøgle, hvorimod der paa
hensigtsmæssig Maade er indskudt en Mikrofon, hvis
Modstandsvariation paavirker den udsendte Bølges
Amplitude. Fremgangsmaaden kan være flg.:
Antennen sættes i Svingning ved Induktion fra
en Generatorkreds, der gennemløbes af
højfrekvente Strømme. Strømamplituden i Antennen
afhænger af dennes samlede Modstand, altsaa
ogsaa af Mikrofonens Modstand, naar denne er
indskudt enten direkte i Antennen, ell. naar
den, som vist i Fig. 1, gennem en Forstærker
og under Benyttelse af en findelt Jernring (R)
varierer den effektive Modstand af en i
Antennen indskudt Vikling, der tillige omslutter R.
(Viklingens effektive Modstand vil da være
afhængig af Jernringens Magnetiseringstilstand,
der varierer i Overensstemmelse med
Mikrofonens Modstandsvariation). Taler man i
Mikrofonen, forandres dens Modstand i
Overensstemmelse med Talen; følgelig forandrer
Amplituden af de højfrekvente Strømme i Antennen
sig ogsaa i Overensstemmelse med Talen, og
det samme bliver Tilfældet med de fra
Antennen udsendte elektromagnetiske Bølger, idet
disses Modulering kommer til at svare til Talen,
se Fig. 2.

Ved Elektronrørgeneratorer anvendes hyppig
andre Fremgangsmaader ved Moduleringen. Et
Eksempel herpaa er vist skematisk i Fig. 3.

Ofte anvendes mere komplicerede
Moduleringsmetoder, der frembyder særlige Fordele.

Modtagerstationen kan være indrettet ganske
som en alm. simpel Modtagerstation for
traadløs Telegrafi med Tonegnist, idet

Fig. 1. Skematisk Billede af Lyngby<bRadiotelefonsender.
Fig. 1. Skematisk Billede af Lyngby

Radiotelefonsender.


Fig. 2. Princip for Radiotelefonsender (Bølgernes<bModulering). Den midterste Kurve angiver den<bhøjfrekvente Strøm i Antennen, naar Mikrofonen er i<bRo (»Bærebølgen«), den øverste Kurve er<bTelefonstrøm. Den nederste Kurve viser den højfrekvente<bStrøm moduleret i Overensstemmelse med<bTelefonstrømmen.
Fig. 2. Princip for Radiotelefonsender (Bølgernes

Modulering). Den midterste Kurve angiver den

højfrekvente Strøm i Antennen, naar Mikrofonen er i

Ro (»Bærebølgen«), den øverste Kurve er

Telefonstrøm. Den nederste Kurve viser den højfrekvente

Strøm moduleret i Overensstemmelse med

Telefonstrømmen.


Fig. 3. Modulering ved Hjælp af Røret T. M er<bMikrofonen, HG den Højfrekvensgenerator, der giver<bBærebølgen. En Del af Rørets Karakteristik ABC er<bvist ved I. Ved II ses Telefonstrømmen (bsin2πmt),<bover hvilken er lejret Bærebølgen (asin2πnt). Kurve<bIII fremstiller den til II svarende modulerede<bPladsstrøm, medens IV fremkommer af III ved at udelukke<bde langsomme Frekvenser gennem Kondensatoren C.
Fig. 3. Modulering ved Hjælp af Røret T. M er

Mikrofonen, HG den Højfrekvensgenerator, der giver

Bærebølgen. En Del af Rørets Karakteristik ABC er

vist ved I. Ved II ses Telefonstrømmen (bsin2πmt),

over hvilken er lejret Bærebølgen (asin2πnt). Kurve

III fremstiller den til II svarende modulerede

Pladsstrøm, medens IV fremkommer af III ved at udelukke

de langsomme Frekvenser gennem Kondensatoren C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free