- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
843

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiotelegrafi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Radiotelegrafien og -telefonien
bevæger de elektromagnetiske Bølger sig fra
Sender til Modtager uden anden Styring end
den, der skyldes Jordens Overflade. Det er en
traadløs Telegrafi og Telefoni. Men de
radiotekniske Metoder og Hjælpemidler kan
ogsaa benyttes paa den Maade, at de
elektromagnetiske Bølger sendes ud langs med og styres
af Ledningstraade, hvorved man opnaar
Højfrekvenstelegrafi og -telefoni. Man
kan paa denne Maade etablere et betydeligt
Antal Telegraf- og Telefonstrømløb over een og
samme Ledning, altsaa opnaa multipleks
Telegrafi
og Telefoni ved Hjælp af
højfrekvente Bølger.

I Overensstemmelse med det foregaaende
deles den nærmere Omtale af Radioteknikken
efter flg. Hovedafsnit:

Svingningernes Egenskaber.

Egensvingninger i en enkelt
Kreds
. Egensvingningeir kan kun opstaa i et
elektrisk Strømløb, der indeholder baade
Selvinduktion og Kapacitet, i en elektrisk
Svingningskreds
, se Fig. 1. Udladningen
indledes ved en Gnistdannelse i G.
Kondensatoren har til at begynde med Ladningen
Q0 = C V0, hvor V0 er Kondensatorens
Spænding. Udladningens Forløb bliver ganske forsk.,
efter som R2 ≧ 4 L/C ell. R2 < 4 L/C.

For R2 ≧ 4 L/C aftager Ladningen uden
Svingninger jævnt mod Nul: Udladningen foregaar
da aperiodisk, som vist i Fig. 2, hvor q
betegner Kondensatorens Ladning og i
Strømmen i Kredsen.

For R2 ≤ 4 L/C foregaar Udladningen
periodisk, idet Ladningen q og Strømmen i er
bestemt ved
q = h/v Q0e—xt cos (vt—φ) og i = — h2/4 Q0e—xt sin vt,
hvor Dæmpningseksponent en x =
R/2L, og h = 2πn = 1/√LC, samt v = 2πn1 =
h2—x2 og tgφ = x/v. Her er n den
naturlige Frekvens (Egenfrekvensen) og
h den naturlige Vinkelfrekvens af
den modstandsfri Kreds, n1 og v den tilsvarende
Frekvens og Vinkelfrekvens af den
virkelige Kreds med Modstand. Et Eksempel paa
Svingningernes Forløb er vist i Fig. 3.

For svagt dæmpede Kredse, d. v. s. Kredse,
for hvilke det gælder, at R2 <<4 L/C ell. x << h,
har man med stor Tilnærmelse, at v = h. De
for Svingningerne karakteristiske Parametre
har da følgende Værdier.

Kredsens naturlige Frekvens = n
= n1 = 1/2π √LC.


Kredsens naturlige Periode =
Varigheden af en hel Svingning (se Fig. 3) = τ =
1/n = 2 π √LC.
n

Bølgelængden = den af de
elektromagnetiske Bølger i Løbet af 1 Periode
gennemløbne Vej = λ = τ · 3 X 108 m = 1/n · 3 X 108
m = 6π X 108LC m.

Det logaritmiske Dekrement =
den naturlige Logaritme af Forholdet a1/a2
mellem to Strøm- ell. Ladningsværdier, der
følger efter hinanden med en Periodes
Mellemrum (se Fig. 3) = δ = xτ = π R √C/L.

Kredsens Selektivitet — S = 2π/δ = 2/R √L/C.

Som Regel karakteriseres en Svingning ved
dens Biølgelængde λ ell. dens Frekvens n og
ved dens Dekrement δ ell. Selektivitet S.

Længden af de i Radioteknikken benyttede
Bølger ligger t T. mellem λ = 10 m og λ
= 30000 m.

M. H. t. Dekrementets og Selektivitetens
Indflydelse paa Svingningernes Forløb henvises til
Fig. 4.

Samlingen af de af en enkelt Udladning
udløste Svingninger kaldes ofte et
Svingningstog.

Egen svingninger i koblede
Kredse
.

Ved koblede, elektriske Svingningskredse
forstaar man Kredse, der ad elektromagnetisk
Vej er sat i en saadan indbyrdes Afhængighed,
at Svingninger i en af Kredsene fremkalder
Svingninger i den ell. de andre. I det flg.
betragtes kun 2 koblede Kredse.

Den Kreds, der for Udladningen indeholder
den elektromagnetiske Energi, kaldes den
primære, den anden den sekundære.

Koblingen kan være indirekte, hvis de to
Kredse ikke har nogen Del af Kredsløbet fælles,
saaledes som i Fig. 5, I og II, ell. direkte,
hvis dette derimod er Tilfældet, som i Fig. 5,
III—V. Den indirekte Kobling kan være
magnetisk ell. induktiv, som I, ell.
elektrisk, som II. Den direkte Kobling kan
være (III) Selvinduktions-, (IV)
Modstands- ell. (V) Kapacitetskobling.
IV betegnes hyppigt som galvanisk og V
som elektrisk Kobling. Ofte benyttes
Kombinationer af disse forsk. Koblingsarter.

Som et Maal for Koblingens Fasthed
benyttes Koblingskoefficienten, der
for den magnetiske Kobling i Fig. 5 I har
Værdien k = M/√L1L2. Koblingskoefficienten angives
ofte i %, idet man for k = 0,11 siger, at
Koblingen er 11 %. Jo mindre k er, desto
løsere er Kohlingen.

For to koblede Kredse med de naturlige
Frekvenser n1 og n2 for Kredsene før Koblingen
gælder i Alm., at en Udladning i den ene Kreds
fremkalder to Svingninger med forsk. Frekvens,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0869.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free