- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
845

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiotelegrafi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at Kredsen er i Resonans med eller
afstemt til de ankommende Bølger.

Stor Interesse har endvidere Forholdene i
Nærheden af Resonanspunktet, hvor
Paavirkningens Frekvens og Kredsens Egenfrekvens
ligger i Nærheden af hinanden. Til Belysning
heraf sætter vi: h = ω + sω, ell. sh/ω — 1,
hvor s er den relative Afvigelse
mellem Paavirkningens Frekvens og Kredsens
Egenfrekvens, s kaldes ogsaa
Forstemningen. Det forudsættes, at Afvigelsen fra
Resonanspunktet er saa ringe, at s er meget
mindre end 1, saaledes at man har h2 = ω2 +
2 s ω2. Strømmens Amplitude (Jm) og den
tilførte Effekt (P) vil da afhænge af Værdien
af s. For svagt dæmpede Kredse — og saadanne
har især Interesse i Radioteknikken — er denne
Afhængighed givet ved:

Im = Em/ R√1+s2 S2, og P = Em2 / 2 R (1 + s2 S2).

Til Fremstilling af Forholdene i Nærheden af
Resonanspunktet benyttes ofte Kredsens
Resonanskurve, hvorved vi forstaar en Kurve,
der fremstiller Værdien af Forholdet P/Pmax
mellem den Effekt, der tilføres, naar Kredsen
er indstillet, saaledes at h = ω + sω, og
Maksimumsværdien for den tilførte Effekt, der
som foran faas for h = ω ell. s = 0, idet
Værdien af Forholdet P/Pmax afsættes som
Funktion af s. Resonanskurvens Ligning er da
P/Pmax = Im2 / I2mmax = 1/1+s2 S2 = 1/1+(2πs/δ)2.

En saadan Resonanskurve er vist i Fig. 11
for Forstemningen s beliggende mellem + 2/S
= δ/π og — 2/S = — δ/π. Som Abscisser er
tillige foruden Forstemningen s afsat Forholdet
h/ω = n/f = √Cr/C, mellem Kredsens Egenfrekvens
og Paavirkningens Frekvens, hvilket Forhold
tillige er lig med Kvadratroden af Forholdet
mellem Resonanskapaciteten Cr og
den indstillede Kapacitet C. I Punkterne b og d
af Resonanskurven har Forstemningen en
saadan Værdi, af den tilførte Effekt er lig med
Halvdelen af den maksimale. Kaldes de til
Punkterne b og d svarende Forstemninger
sb og sd, saa er øjensynlig
sb + sd = 2/S = δ/π = RC/L

Kaldes de tilsvarende
Kondensatorindstillinger Cb og Cd saa har man med god
Tilnærmelse for svagt dæmpede Kredse (se Fig. 11)
cbCd/2 Cr = CbCd/Cb+Cd — 2/S = δ/π = RC/L

Har man ved Maaling bestemt enten Sb + sd
ell. Cb og Cd, saa giver de to foregaaende
Ligningssæt Værdien af Selektiviteten S og det
logaritmiske Dekrement δ. Ved Hjælp af de
foran givne Formler for δ ell. S kan man da, naar
man kender Værdierne af δ og Cr, regne sig
til Værdien af Kredsens effektive
Højfrekvensmodstand
R for den
omhandlede Vinkelfrekvens ω. Denne Metode til
Bestemmelse af R er opr. (1891) angivet af V.
Bjerknes
og var da den eneste praktisk
anvendelige Metode, man da havde til Maaling
af denne Størrelse.

Det fremgaar al det foregaaende, at jo større
Kredsens Selektivitet (S) er, desto »skarpere«
forløber Resonanskurven, idet Afstanden bd
mellem de Indstillinger, for hvilke
Resonanskurvens Ordinater er faldne til Halvdelen af
Resonanspunktets Ordinat, er omvendt
proportional med Selektiviteten. Er f. Eks. S = 200,
saa er sb + sd = 0,01 og CbCd — 0,02 Cr.
En Forstemning paa 0,5 % og en Afvigelse paa
1 % af Kondensatorværdien fra Cr vil saaledes
i dette Tilfælde nedsætte den af Kredsen
optagne Effekt til det halve.

Det følger af selve Resonanskurvens
Definition, at den altid har Værdien 1 i
Resonanspunktet, samt at dens Ordinator i øvrigt er
desto mindre, jo større Kredsens Selektivitet er,
se Fig. 12, I. Afsætter man derimod selve den
modtagne Effekt (P) som Funktion af
Frekvensforholdet h/ω — ell. som Funktion af
Forstemningen s —, saa vil Effektkurven komme til at
ligge desto højere, jo større Selektiviteten er,
se Fig. 12, H. Jo større Selektivitet en Kreds
har — jo mindre dæmpet den er — desto større
Effekt optager den, naar Forstemningen i alle
Tilfælde er den samme.

Kender man paa Forhaand Værdierne af L
og C for disses forsk. Indstillinger og indskydes
i Kredsen en Strømindikator uden kendelig
Selvinduktion ell. Kapacitet, saa kan man benytte
Resonansindstillingen af en saadan Kreds til
Bestemmelse af Frekvensen af den paavirkende
E. M. K. og følgelig ogsaa til Maaling af dennes
Bølgelængde (λ = 6 π X 108L C). En saadan
Opstilling kan derfor benyttes som
Frekvens- ell. Bølgemaaler. Til en saadan
Benyttelse af en Svingningskreds kræves dog,
at enten Kapaciteten ell. Selvinduktionen, ell.
eventuelt begge, kan varieres paa kendt Maade.

De foran omtalte inducerede Svingninger
giver Kredsen en vis elektromagnetisk Energi, der
vel afhænger af Forholdene, men i hvert Fald
har en endelig Værdi. De inducerede
Svingninger kan derfor ikke opstaa i samme Øjeblik,
Paavirkningen begynder, men deres
Frembringelse kræver en vis Indsvingningstid.
Svingningernes Forløb under denne afhænger
af, hvorvidt Kredsen er i Resonans med
Paavirkninger (h = ω), ell. dette ikke er Tilfældet
(h ⋜ ω).

I første Tilfælde, hvor h = ω, vokser
Svingningernes Amplitude jævnt fra Nul ved
Paavirkningens Beg. op til den inducerede
Svingnings endelige Amplitude, der teoretisk først
naas i Løbet af en uendelig lang Tid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0871.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free