- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
848

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiotelegrafi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den hele Indsvingningstid bliver herefter
altid uendelig lang og giver saaledes ikke noget
Billede af den Hurtighed, hvormed de
inducerede Svingninger opstaar. Vi vil derfor ved
Indsvingningstiden (T) forstaa den
Tid, der hengaar fra Paavirkningens Beg. og
indtil de inducerede Svingninger har naaet
Halvdelen af deres endelige Amplitude, se Fig.
13. Den saaledes bestemte Indsvingningstid har
Værdien T = L/R · 2 logn 2 = 1,4
L/R = 0,7/n δ

Antallet (N) af Svingninger, der udføres i
Løbet af denne Tid, Indsvingningstallet, er
bestemt ved N = logn 2/δ = 0,7/δ = 0,11 S.

For meget svagt dæmpede Kredse har
Indsvingningstiden ofte stor Bet., og den sætter
en Grænse for, hvor svagt dæmpet de
benyttede Kredse kan være.

I det Tilfælde, hvor Kredsen ikke er i
Resonans med Paavirkningen, vokser Svingningernes
Amplitude ikke jævnt op til den endelige
Værdi, men Tilvæksten foregaar afvekslende
langsommere og hurtigere, idet der opstaar Stød
mellem den inducerede Svingning og Kredsens
Egen svingning. Dette Tilfælde har dog ikke saa
stor Interesse.

Vi gaar nu over til at behandle det Tilfælde,
hvor den E. M. K. virker i et særligt, ydre
Strømløb, til hvilket Svingningskredsen er
knyttet paa en saadan Maade, at Kondensator og
Traadrulle er i Parallel. Dette Tilfælde, der er
fremstillet i Fig. 14, spiller paa forsk. Maade
en betydelig Rolle i Radioteknikken, men er
noget mere indviklet end det foran
behandlede; vi skal derfor indskrænke os til at
betragte Forholdene i Nærheden af Resonans for
svagt dæmpede Kredse, altsaa for R << 2 L/C.
I saa Fald vil Forholdet mellem Spændingens
Amplitude Em og Amplituden Jm af Strømmen
i Tilledningen fra den E. M. K. til Klemparret
ab være givet ved
Em/IM = |Zab|= L/RC · 1/√1+(2πs/δ)2 = L/RC · 1/√1+s2 S2,
idet Zab betegner Kredsens Impedans maalt
mellem Klemmerne a og b, medens δ og S som
sædvanlig betegner Kredsens Dekrement og
Selektivitet og s Forstemningen.

Forholdet mellem Amplituden J1m af
Strømmen i1 i Traadrullen og Strømamplituden Jm
i Tilledningen er bestemt ved
I1m/Im = 1/RL/C · 1/√1+(2πs/δ)2 = 1/RL/C · 1/ √1+s2 S2.

I Tilfælde af Resonans — altsaa for h = ω
og s = 0 — er
Em/Im = |Zab| = L/RC og I1m/Im = 1/RL/C.

En meget svagt dæmpet Kreds frembyder
saaledes, indskudt paa den her omhandlede
Maade, en meget stor Impedans over for
Vekselstrømme, hvis Frekvens falder sammen med
Kredsens Egenfrekvens, og Strømmen i Kredsen
bliver i dette Tilfælde mange Gange stærkere
end Strømmen i Tilledningen. Man betegner
derfor ofte dette Tilfælde som
Strømresonans, ligesom man ogsaa ser Betegnelsen
Antiresonans anvendt.

Inducerede Svingninger i
koblede Kredse
.

Koblede Kredse anvendes i stor Udstrækning
i Radiomodtagere, og Kendskab til deres
Virkemaade er derfor af Bet. for Radioteknikken,
men da Spørgsmaalet er meget indviklet, gives
der i det flg. i Hovedsagen kun en Oversigt
over nogle af de relativt simple Forhold, der
gælder for to koblede Kredse, hvis Indstillinger
ligger i Nærheden af Resonanspunktet.

Den ene Kreds, Primærkredsen P (se
Fig. 15) med Konstanterne (C1, L1, R1)
paavirkes af den E. M. K. e1 = E1mcosωt indskudt
i Serie i Kredsen og er gennem den gensidige
Induktion M koblet til
Sekundærkredsen S, der har Konstanterne C2, L2, R2.
Koblingen kan tilvejebringes paa fl. Maader, men
her behandles kun den i Fig. 15 viste,
induktive Kobling.

Til at kendetegne Koblingens Styrke er det
ved inducerede Svingninger hensigtsmæssigt at
benytte Koblingskonstanten y,
bestemt ved y = ω M/R1 R2. Koblingen er løs,
naar 0 < y < 1 og fast for y > 1. Til
Angivelse af Kredsens Indstilling benyttes
Forstemningskonstanterne x1 og x2,
bestemt ved

x1 = L1R1 (h12 — ω2) = 2πs11 = s1 S1
og x2 = L2R2 (h22 — ω2) = 2πs22 = s2 S2,
hvor s1, δ1 og S1 er Forstemning, logaritmisk
Dekrement og Selektivitet for den ukoblede, fri
Primærkreds, og s2, δ2 og S2 de tilsvarende
Størrelser for Sekundærkredsen.

Det viser sig, at den højeste Effekt P2max,
der kan overføres til Sekundærkredsen, er
hestemt ved P2max = E12m/8 R1, og man kan kun
naa op til denne Effekt ved fast Kobling,
altsaa for y ≧ 1. Bortset fra Tilfældet y = 1 er
Opnaaelsen af den maksimale Effekt i
Sekundærkredsen tillige betinget af, at begge Kredse
forstemmes til samme Side, altsaa begge
har lavere eller begge højere
Egenfrekvens end den paavirkende E. M. K.
Endvidere skal Forstemningskonstanterne have
samme Værdi for de to Kredse og være desto
større, jo fastere Koblingen er. Betingelsen for
Opnaaelsen af P2max er nemlig

x1 = x2 = ± √y2—1.

Disse Forhold er fremstillede i Fig. 16, der
tillige viser Værdien af P2 for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0874.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free