Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiotelegrafi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koblingskonstanter mellem 0 og 4 og for begge Kredse
afstemte til Paavirkningens Frekvens (x2 = 0,
x2 = 0). Kun for y = 1 kan P2 i dette
Tilfælde naa op til P2max.
Til yderligere Belysning af disse Forhold er
i Fig. 17 vist nogle Eksempler paa, hvorledes
P2 afhænger af Kredsenes Indstillinger. De
fuldt optrukne Kurver viser, hvorledes P2
varierer, naar Koblingskonstanten holdes
konstant, nemlig y1 = 1, 2 og 3, medens
Forstemningskonstanterne varierer, idet man dog hele
Tiden holder x1 = x2. Hvis de to Kredse har
samme Selektivitet, vil man praktisk talt faa
samme Forløb af P2 Kurverne, hvis man holder
Kredsenes Egenfrekvens konstant, men
varierer Frekvensen af den paavirkende E. M. K.
De fuldt optrukne Kurver er derfor i det
Tilfælde, hvor S1 = S2, det koblede Systems
Resonanskurver. Disse Resonanskurver kan dog
ikke karakteriseres ved Angivelse af en
bestemt Selektivitet eller et bestemt Dekrement.
Holdes derimod Primærkredsens Egenfrekvens
hele Tiden lig med Paavirkningens Frekvens
(x1 = 0), medens man varierer
Sekundærkredsens Afstemning, saa faar man for y = 2 og 3
de punkterede Kurver, der kan betegnes som
det koblede Systems Resonanskurver for
Variation af Sekundærkredsens Afstemning. Fig. 17
viser, at disse sidste Resonanskurver for fast
Kobling har et meget fladt Forløb, og desto
fladere, jo fastere Koblingen er.
Særlig Interesse har den Indstilling, for
hvilken y = 1 og samtidig x1 = x2 = 0, altsaa
den løseste Kobling, ved hvilken man kan faa
overført den maksimale Effekt til
Sekundærkredsen. Denne Indstilling betragtes derfor lidt
nærmere, idet det tillige forudsættes, at
Primærkredsen er en hel Del stærkere dæmpet end
Sekundærkredsen, saaledes at S1 >> S2. I saa
Fald er Selektiviteten S12 af det koblede
System bestemt ved S12 = 1/2 (S2 — S1)
Det koblede Systems Selektivitet er saaledes
i dette Tilfælde altid mindre end Halvdelen af
Selektiviteten af den ukoblede Sekundærkreds,
men vil, naar Sekundærkredsen er meget svagt
dæmpet i Forhold til Primærkredsen, være en
hel Del større end Primærkredsens Selektivitet.
Dernæst skal — under samme Forudsætning,
altsaa y = 1, x1 = x2 = 0 — Spørgsmaalet
om Modtageorganets Effekttilførsel behandles.
Er dette indskudt i Sekundærkredsen og er dets
Modstand lig med pR2, hvor R2 er
Sekundærkredsens totale Modstand, og hvor p
selvfølgelig er mindre end 1, saa er den Effekt,
PMS, der tilføres Modtageorganet, bestemt ved
PMS = p E12m/8 R1, og dette er den største Effekt,
der overhovedet kan tilføres Modtageorganet,
naar dette indskydes i Sekundærkredsen, og
naar dets Modstand er lig med pR2.
Udelades derimod Sekundærkredsen og
indskydes Modtageorganet direkte i
Primærkredsen, saa vil dette optage den største Effekt, hvis
dets Modstand gøres lig med Primærkredsens
opr. Modstand R1, idet denne sidste paa
Forhaand kan antages at være gjort saa lille, som
Forholdene tillader. Denne maksimale Effekt,
PMP er bestemt ved PMP = E12m/8 R1 = P2max.
Forholdet mellem de maksimale Effekter, der
kan tilføres Modtageorganet, naar dette
indskydes henh. i Sekundær- og i Primærkreds, er
følgelig bestemt ved PMS/PMP = p, og da p
nødvendigvis er mindre end 1, saa taber man altid
Energi ved Anvendelse af Transformering
sammenlignet med Modtageorganets direkte
Indkobling i Primærkredsen. Fordelen ved
Anvendelsen af koblede Kredse ligger i den
større Selektivitet, der kan naas, uden at
Effekten reduceres for meget. Til Belysning
heraf anføres flg. Eksempel:
Primærkredsen alene har Selektiviteten S1 =
60; indskydes Modtageorganet i denne Kreds,
gaar Selektiviteten ned til S1M = 30.
Sekundærkredsen (med Modtageorganet indskudt)
antages at have Selektiviteten S2 = 600.
Selektiviteten S12 af det koblede System med
Modtageren i Sekundærkredsen er da bestemt ved
S12 = 1/2 (600 — 60) = 270. Da S12/S1M = 9,
opnaar man i dette Tilfælde ved Koblingen en
9 Gange saa stor Selektivitet som den, man
fik ved at indskyde Modtageorganet direkte i
Primærkredsen. Fig. 18 viser de tilsvarende
Resonanskurver.
Generatorer og Sendere.
Efter Arten af de frembragte Svingninger
falder Senderne i to adskilte Grupper:
Gnistsendere og Sendere for kontinuerlige Bølger (de
sidste kaldes ofte C. W.-Sendere efter den eng.
Betegnelse for Bølgerne: Continous Wawes).
Ved Gnistsendere indskydes
Generatoren enten direkte i Antennen (Marconi’s opr.
Opstilling), ell. den kobles dertil, f. Eks.
gennem et Par Selvinduktionsruller, saa Energien
induceres fra Generatorkredsen over i
Antennen; denne sidste Metode er angivet af
Tyskeren Braun og Englænderen Oliver Lodge.
Den frembyder i Sammenligning med Marconi’s
opr. Arrangement betydelige Fordele i Retning
af større Rækkevidde og »Afstemmelighed«,
hvorved de udsendte Svingninger fortrinsvis kun
paavirker den ell. de Modtager stationer, der er
afstemte efter Afsenderen (smlg. Resonans).
Fig. 19 viser en Afsenderstation efter dette
System, Knaldgnist- ell. Enkeltgnistsystem. V G
er Vekselstrømsgeneratoren, indskudt i
Højspændingstransformatorens Primærkreds, der
indeholder Telegrafnøglen N, og den variable
Selvinduktion D. Gennem Transformatoren
induceres Vekselspændingen over i
Sekundærkredsen med Gnistrummet G, saaledes at der,
saa snart der slaar en Gnist over i G, opstaar
elektriske Svingninger i den tykt optrukne Del
af Kredsen, den primære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
