- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
852

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiotelegrafi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1 Voit af Gitterspændingen vil have samme
Indflydelse paa Pladestrømmen som en
Ændring paa k Volt i Pladespændingen, k kaldes
derfor Gitterets ell. Rørets
Voltforstærkningsfaktor, og er den for Rørets Anvendelse
betydningsfuldeste Konstant.

Betingelsen for, at Røret kan optræde som
Generator for kontinuerlige elektromagnetiske
Svingninger, er, at det er saaledes forbundet
med elektriske Strømløb og en ell. flere
Svingningskredse, at Røret over for Forandringer i
Pladestrømmen optræder som en »negativ
Modstand« (se ovf. S. 651), der kan opveje eller
kompensere de Modstande, som i øvrigt findes i
det svingende System, saaledes at det med
Svingningernes Opretholdelse forbundne Tab
dækkes af den af Røret til det svingende System
leverede Svingningsenergi. Fig. 32 tjener til
Belysning af disse Forhold: I Pladeløbet er
indskudt en Traadrulle med Selvinduktion L og i
Gitterløbet en anden Traadrulle, der er koblet
med L gennem den gensidige Induktion M, idet
Forbindelsen er ordnet saaledes, at en
Strømtilvækst i Pladeløbet bevirker en (positiv)
Tilvækst i Gitterspændingen. I saa Fald vil
Pladens Spændingsformindskelse p. Gr. a.
Variationen i Strømmen i Pladeløbet være givet ved
L X (Hastigheden af Pladestrømmens Tilvækst),
samtidig vil Gitterets Spænding forøges med
M X (Hastighed af Pladestrømmens Tilvækst).
Betingelsen for, at Rørets Modstand er negativ
over for Pladeløbet, er, at Pladestrømmen
stiger, naar Pladespændingen aftager; men iflg.
det foregaaende stiger Pladestrømmen kun for
saa vidt (—L + kM) > 0; man maa altsaa
nødvendigvis have, at kM > L. Er dette
Tilfældet, vil der opstaa Svingninger i en
Svingningskreds, der paa passende Maade er knyttet
til Plade- ell. Gnistløb. Selve den
diagrammæssige Opstilling kan ordnes paa mange Maader,
af hvilke den i Fig. 32 viste, — hvor en
Kondensator C anbringes parallelt med den i
Pladeløbet anbragte Selvinduktion (L) — er en af de
simpleste. Det principielle Moment ligger i den
omtalte Sammenknytning, Kobling, mellem Plade-
og Gitterløb. Jo større Modstanden er i det
svingende System, desto mere maa Værdien af
M overskride Værdien 1/k L. Koblingen (M)
kan dog ogsaa gøres for fast, men en nærmere
Diskussion heraf vilde føre for langt.

Rørgeneratoren kan indskydes i direkte
Tilknytning til Antennen, idet Antennen simpelt
hen indskydes i St f. Kondensatoren C i Fig. 32.
For at formindske Udsendelsen af »Overtoner«
indskydes dog som Regel en ell. fl.
Mellemkredse. Gælder det om at holde Svingningstallet
(ell. Bølgelængden) meget konstant, selv om
Antennens Egenskaber varierer — navnlig dens
Kapacitet vil undergaa større ell. mindre
Ændringer i Blæsevejr — kan man gaa frem paa
den Maade, at der bygges en lille særlig
Styresender, hvis Svingningskreds (L, C)
kan holdes fuldstændig konstant. De frembragte
Svingninger forstærkes derefter ved Hjælp af
særlig dertil indrettede, store Forstærkere —
hvortil ligeledes benyttes Elektronrør, se senere
— saaledes at Svingningerne først efter
stedfunden Forstærkning overføres til Antennen. I
saa Fald vil den udsendte Bølges Længde kun
i ringe Grad være afhængig af Forandringer i
Antennens Tilstand, medens disse derimod i
nogen Grad kan faa Indflydelse paa de
udsendte Bølgers Styrke.

Elektronrørgenerator er kan bygges i alle
Størrelser lige fra en Brøkdel af en Watt og op
til fl. Hundrede Kilowatt. Længden af de
frembragte Bølger kan varieres fra omkr. 1 m op
til en hvilken som helst Værdi bestemt ved de
elektriske Konstanter af de tilknyttede
Strømløb. Ved de ganske smaa Bølgelængder kan de
dog kun præstere smaa Energimængder.

Antenner. Bølgernes Udstraaling
(Radiation) og Vandring
(Transmission)
.

Den aabne, udstraalende Kreds (Antennen)
bestaar som Regel af en Lufttraad ell. et Luftnet.
Effekten, der udstraales (radieres) fra et
saadant Luftnet, afhænger foruden af den effektive
Strømstyrke (A) i Antennens Fodpunkt, tillige
af dennes virksomme (effektive) Højde H og af
Længden (λ) af de udstraalede Bølger. Den
nævnte Effekt W ell. Radiationen er bestemt
ved W = 1600 H22 · A2 = Rrad · A2 (Watt),
hvor Rrad = 1600 H22 (Ohm) kaldes
Antennens Radiationsmodstand.

Er dennes totale Modstand ved den benyttede
Bølgelængde lig med Rtot saa er Antennens
Virkningsgrad = Rrad/Rtot

Det fremgaar heraf, at, alt i øvrigt lige, bliver
Antennens Virkningsgrad og den udstraalede
Effekt desto større, jo større Antennens
virksomme Højde er. Særlig for lange Bølger kan
man kun faa en nogenlunde tilfredsstillende
Virkningsgrad af Antennen, naar denne er høj.
Eks.: λ = 10000 m og Rtot = 2 Ohm giver
kun en Antennevirkningsgrad paa 8 % for
H = 100 m, og Virkningsgraden gaar endda
ned til 2 % for H = 50 m. Antennens
virksomme Højde maa derfor gøres stor i de Tilfælde,
hvor man benytter lange Bølger. Ved store
Stationer kommer man derfor ofte op paa en
Højde af 200 à 250 m for de Master ell. Taarne,
der bærer Antennen, og Anlægsudgifterne til
disse er hyppig den største Del af den samlede
Udgift til Stationens Opførelse. Eks. paa et
saadant Antenneanlæg er vist i Fig. 33.

Luftnettets virksomme Højde er endda altid
mindre end dets maksimale Højde og paa det
nærmeste lig med Højden over Jordoverfladen
af Nettets »elektriske Tyngdepunkt«. I Fig. 34
er vist nogle simple Antenneformer med
Angivelse af den omtrentlige Værdi for den
virksomme Højde.

Antennens Virkningsgrad kan ogsaa forøges
ved at gøre dens totale Modstand mindre,
altsaa ved at formindske alle elektriske Tab i
Antennen. Af stor Bet. i saa Henseende er
Antennens Jordforbindelse, hvad enten denne er
direkte, idet Antennens nederste Ende er
forbunden til et udstrakt, underjordisk Net, ell.
indirekte, idet Forbindelsen sker til et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0880.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free