Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiotelegrafi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overjordisk, fra Jorden isoleret Net, en Modvægt. I
begge Tilfælde kan Antennens Modstand ved en
hensigtsmæssig Ordning af Antenne og Jordnet
gøres relativ ringe, medens paa den anden
Side selv en lille Fejl i Anlægget kan føre
Modstanden op paa betydelige Værdier. Et
andet vigtigt Punkt er ogsaa Luftnettets
Ophængning i de bærende Master og de der
benyttede Isolatorer.
De foran omtalte Antenner kaldes ofte under
eet Højantenner. De er i Hovedsagen
symmetriske omkr. en lodret Akse og Straaler derfor
omtr. lige kraftig i alle vandrette Retninger, i
hvert Fald ved Bølgelængder, der er store i
Sammenligning med Antennens Udstrækning.
Det vilde i mange Henseender være en stor
Fordel, om man var i Stand til at udsende
Bølgerne i een bestemt Retning, mod en bestemt
Modtagerstation, paa samme Maade som man
ved Hjælp af et Spejl er i Stand til at kaste
Lysstraaler i ganske bestemte Retninger. Man
vilde kunne nøjes med mindre kraftige
Stationer, fordi Energien ikke spredtes saa meget,
og man vilde ikke indvirke forstyrrende paa
Stationer inden for det »mørke« Omraade. En
saadan Fremgangsmaade er dog kun til en vis
Grad praktisk uigennemførlig af flg. Grunde:
Spejlets regelmæssige, straaleagtige
Tilbagekastning af Lyset er betinget af, at Spejlets
Dimensioner er mange Gange større end Lysets
Bølgelængde. Paa samme Maade maatte de
liniære Dimensioner af et »Radiospejl« være
mange Gange større end de elektriske Bølgers
Bølgelængde. Da man nu til Telegrafering over
blot nogenlunde store Afstande maa anvende
Bølgelængder, der næppe kan være meget mindre
end 30 m, saa forstaar man, at »Spejlmetoden«
frembyder visse Vanskeligheder; det er dog
muligt, at der vil ske betydelige Fremskridt
paa dette Omraade. For ganske smaa Afstande
— f. Eks. 10 km e. l. — hvor der er Mulighed
for at benytte ganske korte Bælger af nogle faa
m’s Længde, kan Spejlmetoden finde
Anvendelse, f. Eks. til Radiofyr e. l. Det er her
naturligt at anvende parabolske Spejle eventuelt kun
bestaaende af enkelte Frembringere. Denne
Metode er antydet i Fig. 35.
Der gives dog ogsaa andre Metoder, ved hvis
Hjælp man mer ell. mindre fuldkomment kan
koncentrere Senderens Udstraaling inden for
visse bestemte Retninger.
Nogle Eksempler paa saadanne
Retningsantenner er vist i Fig. 36 og 37. Fig. 36 viser
Forholdene for to lodrette Antenner i
Afstanden d, naar Strømmen har samme Fase i begge
Antenner. Udstraalingen i Retningen Z er
proportional med Længden Oa, og den fuldt
optrukne Kurve, der er det geometriske Sted for
Punktet a, kaldes Straalingskurven. Den
punkterede Cirkel, hvis Radius er betegnet ved U,
fremstiller Straalingskurven for det Tilfælde, at
Antennens Afstand d er ganske forsvindende i
Sammenligning med Bølgelængden. I Fig. 37
har Strømmen i A og B modsat Fase og III
viser Straalingskurven, naar d er meget mindre
end λ, IV for d = λ.
Ang. de elektromagnetiske Bølgers
Transmission fra Sender til Modtager hersker endnu
paa mange Punkter en stor Uklarhed, og
Forholdene er i hvert Fald ganske overordentlig
indviklede. Hvis Bølgerne ikke led anden
Svækkelse end den, der hidrører fra, at de
udbreder sig over større og større Arealer,
efterhaanden som man fjerner sig fra
Senderen, saa vilde Bølgernes Amplitude være givet
ved K HJs/λ r, hvor K er Konstant, H
Sendeantennens virksomme Højde, Js Strømmen i
Antennens Fodpunkt, λ Bølgelængden og r det
betragtede Punkts Afstand fra Senderen. Dette
stemmer ogsaa ret godt for ganske smaa
Afstande.
For store Afstande maa der tilføjes en
Faktor A, saaledes at Bølgernes Amplitude er givet
ved K HJs/λ r · A. Faktoren A kan efter Forholdene
have højst forsk. Værdier lige fra Nul og op
til over 1. Forholdsvis simplest ligger
Forholdene for Dagtransmission, altsaa naar der er
Dag baade ved Sender og Modtager. I saa Fald
aftager A med voksende Afstand, men desto
mindre, jo længere Bølgelængde der anvendes
(Muligvis danner ganske korte Bølger under
særlige Forhold en Undtagelse fra denne
Regel). For store Afstande og korte Bølger kan
A gaa ned til en Milliontedel og derunder. For
Dagtransmission over store Afstande anvendes
derfor lange Bølger. Selv for Dagtransmission
har A dog ikke nogen konstant Værdi, men
kan for den samme Forbindelse variere inden
for meget vide Grænser. Endnu mere indviklet
ligger Forholdene ved Nat. Som Regel er A
betydelig større ved Nat end ved Dag; dette
gælder især for de korte Bølger, men selv for
lange Bølger er der som Regel en betydelig
Forskel. Fig. 38 illustrerer dette Forhold for
lange Bølgers Transmission over Atlanterhavet,
medens Fig. 39 viser et Eksempel paa
Intensitetens Variation for kortere Bølger og kort
Afstand over Land for en Times Tid før og efter
Solnedgang. Man ser, at Natintensiteten er
ganske overordentlig variabel. Hertil kommer, at
Intensitetsvariationen kan være vidt forsk. baade
for to Modtagere, der ligger i nogle Hundrede
m’s Afstand fra hinanden, og for to Antenner,
der ligger lige ved hinanden, men har forsk.
Egenskaber (forsk. Retningsvirkning), og
endelig for samme Sender- og Modtagerstation, naar
der anvendes forsk. Bølgelængde. Forholdene
er saaledes ganske overordentlig indviklede, og
nogen tilfredsstillende Forklaring foreligger
ikke, dog spiller Atmosfærens Ionisation (dens
elektriske Ledningsevne) uden Tvivl en stor
Rolle. — Det synes, som om Natintensiteten
over meget lange Afstande og for meget korte
Bølger (under 100 m) har et noget
regelmæssigere Forløb end det i Fig. 39 viste, saaledes
at korte Bølger om Natten kan benyttes til
Telegrafering over lange Afstande.
Modtagere.
Modtagerstationen kan indrettes paa højst
forsk. Maade. Som Modtagerorgan har man
praktisk talt ganske forladt Kohæren (s. d.).
Den var nemlig baade for ufølsom og for
lunefuld; den gav en langsom Telegrafering og et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
