- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
854

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiotelegrafi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ret kompliceret Apparatur. Man er derfor gaaet
over til andre Metoder og især til at modtage
ved Hjælp af Telefon og Øre. De elektriske
Bølgers Frekvens er imidlertid saa høj, at de
ikke egner sig til direkte at paavirke Telefonen,
og Øret er i hvert Fald ikke i Stand til at høre
saa høje Toner. For at komme om ved denne
Vanskelighed, maatte man løse flg. Opgave:
For hver Gnist, der springer over i Senderen,
altsaa for hvert Bølgetog, der ankommer til
Modtageren, skal man have en enkelt
Strømimpuls gennem Telefonen. Kommer der da paa
Senderstationen f. Eks. 800 Gnister pr Sek., saa
vil man i Telefonen paa Modtageren høre en
Tone med Frekvens 800. Tonen varer en ganske
kort Tid for en »Prik«, lidt længere for en
»Streg«. Til Løsning af denne Opgave benytter
man »Ensrettere« (s. d.), der kun — ell. i hvert
Fald fortrinsvis — tillader den elektriske Strøm
at passere i een Retning. Af saadanne
Ensrettere har man mange forsk. Slags. Her skal
kun nævnes Krystaldetektoren og
Elektronrøret. Resultatet af en saadan Ensretning er
fremstillet skematisk i Fig. 40. Fig. 41 viser
Strømdiagrammet for en simpel
Modtagerstation med Krystaldetektoren (D) knyttet direkte
til Antennen. Denne afstemmes ved at variere
Værdien af Kondensatoren C, medens Co er en
Blokkondensator, der skal tillade de
højfrekvente Strømme, som passerer Detektoren, at
slippe uden om Telefonen T. De ankommende
Bølger inducerer en E. M. K. i Antennen, der er
proportional med dennes virksomme Højde og
med Intensiteten af det elektriske Felt i
Bølgerne.

Den i Fig. 41 viste simple Opstilling giver
kun en ringe Selektivitet; en noget større kan
opnaas ved at indskyde en særlig, afstemmelig
Sekundærkreds, hvortil Detektoren knyttes.

Fig. 42 viser et Elektronrør anvendt som
Detektor, idet Røret er knyttet til en
Sekundærkreds (L C). Forholdene er indrettet saaledes,
at Rørets Tilstand, naar det ikke paavirkes af
Signaler, fremstilles ved et Punkt, der ligger
paa den krumme Del af Karakteristikken,
altsaa omkr. a i Fig. 31. Den krumme
Karakteristik vil paa sædvanlig Maade give
Ensrettervirkning, og de tilsvarende Strømændringer vil
paavirke den i Pladeløbet indskudte Telefon
(T). Er de af de ankommende Bølger
inducerede Svingninger kun svage, kan de
forstærkes under Benyttelse af det samme Rør ved
Anvendelse af en Tilbagekobling fra Pladeløbet
til Gitterløbet. Et Eksempel paa Anordningen
af en saadan Tilbagekobling er vist i den lille
Figur til højre i Fig. 42. Virkemaaden er i
Hovedsagen flg.: De i Sekundærkredsen
inducerede Strømme fremkalder Variationer i
Gitterspændingen, der atter — p. Gr. a. at
Rørets Voltforstærkningsfaktor er meget større
end 1, f. Eks. beliggende omtr. 10 til 30 —
fremkalder betydelig stærkere Strømvariationer
i Pladeløbet, og gennem den viste
Tilbagekobling (m) inducerer disse ny Spændinger i
Gitterløbet, der atter fremkalder Strøm
variationer i Pladeløbet, og disse giver gennem
Tilbagekoblingen ny Spændinger i
Gitterløbet, o. s. fr. Er Tilbagekoblingen meget
fast, kan Røret komme til at virke som
Generator for elektriske Svingninger, hvis Frekvens
er bestemt af Kredsen (CL). Ved denne
Indstilling egner Røret sig ikke til Modtagerorgan;
vælges Tilbagekoblingen derimod lidt mindre
end den, der giver Generatorvirkning, saa vil
Forstærkningen af de opr. fra Antennen
inducerede Svingninger blive stor og Modtagerens
Følsomhed tilsvarende stor. I
Super-Regenerativ Metoden anvendes en periodisk
varierende Tilbagekobling, der i en Del af hver
Periode er saa stærk, at den er over den
kritiske Værdi, saaledes at Røret, hvis Tilstanden
opretholdtes i længere Tid, vilde give sig til at
virke som Generator (vilde »synge«). I den
anden Del af Perioden er Tilbagekoblingen
imidlertid under den kritiske Værdi, og naar
denne Tilstand veksler tilstrækkelig hurtig —
og denne Veksling kan f. Eks. frembringes af en
særlig Høj frekvenssvingning med relativ meget
lav Frekvens — saa faar Røret ikke Tid til at
gaa over i Generatorstadiet, men da
Tilbagekoblingen en Del af Tiden ligger over den
kritiske Værdi, faas en meget stor Forstærkning.

Rørets nærmere Virkemaade vil i øvrigt
afhænge af en Rk. Forhold, saasom af Gitterets
Spænding i Forhold til Glødetraaden, af
Værdien af Modstanden R’ og Kapaciteten C’ i
Gitterløbet. Er saaledes Gitterets Spænding
positiv i Forhold til Glødetraaden — dette kan
f. Eks. opnaas ved at forbinde Gitteret til
Glødebatteriets positive Pol — og er R’ meget
stor (1 ell. fl. Megohm) samt C’ lille (f. Eks.
100 cm), faas den alm. benyttede
Ensretningsmetode (Audionmetoden). Gitterets
gennemsnitlige Spænding vil her blive desto mindre, jo
stærkere de højfrekvente Svingninger, der
paavirker Gitteret, er. Gitteret vil nemlig i de
positive Halvperioder af de højfrekvente
Svingninger opfange Elektroner, der kun kan
afledes over R’. Jo stærkere denne Strøm er,
desto lavere bliver Gitterets Spænding, og desto
mere lukker dette af for Pladestrømmen
(Strømmens positive Retning er modsat Elektronernes
Bevægelsesretning).

De opr. Svingninger kan ogsaa forstærkes paa
andre Maader, idet der dertil anvendes særlige
Forstærkerrør. Diagrammet for en enkelt Type
af saadanne Forstærkere er vist i Fig. 43, og
Princippet i deres Virkemaade forstaas uden
videre paa Grundlag af det foregaaende. I St f.
at indskyde Modtageren (M) direkte i
Pladeløbet, kan man lade de forstærkede Strømme
i Pladeløbet paavirke en ny Forstærker af
ganske samme Konstruktion som den viste, og
dette kan foretages fl. Gange. Derved opstaar
1 Trin- (1 Lampe-), 2 Trin- (2 Lampe-)
. . .-Forstærker. Efter som Forstærkerne er indrettet
for højfrekvente ell. lavfrekvente
Vekselstrømme kaldes de Højfrekvens- ell.
Lavfrekvens-Forstærkere. Ofte anvendes baade
Højfrekvens-(før Detekteringen ell. Ensretningen) og
Lavfrekvensforstærker (efter Ensretningen). Ved
Dobbelt- ell. Refleksforstærkning
anvendes det samme Rør baade til Høj- og
Lavfrekvensforstærkning. Man kan derfor med
faa Rør opnaa en stor Forstærkning. Men den
rette Samvirken af de til samme Rør knyttede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0884.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free