Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiotellur - Radiotin - Radis - Radischtschev, Aleksander Nikolajevitsch - Radium - Radiumbehandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Radiotellur, se Radioaktivitet.
Radiotin, et Mineral af Sammensætning som
Serpentin, men ikke sønderdeleligt i Syrer; det
danner smaa, kugleformede Aggregater af gul
Farve og er rundet Ved Dillenburg i Nassau.
O. B. B.
Radis, se Raphanus.
Radischtschev [ra’di∫t∫æf], Aleksander
Nikolajevitsch, russ. Forf. (1749—1802),
var Søn af en Godsejer, opdroges 1762—65 i
Pagekorpset i Petrograd, og blev derefter
sammen med 11 andre unge Russere paa Katharina
II’s Befaling sendt til Univ. i Leipzig for at
studere Jura, Filosofi og Sprog. R. tilbragte 5
Aar ved Univ. og benyttede Tiden saa godt, at
han foruden de foreskrevne Studier ogsaa
naaede at give sig ret grundigt af med Kemi og
Medicin. 1771 vendte han tilbage til Rusland,
opfyldt af Oplysningstidens Ideer om Frihed
og Menneskerettigheder og fuld af Iver efter at
tjene sit Land. I de flg. Aar havde han forsk.
Stillinger i Statens Tjeneste og viste som
Embedsmand en Iver i Arbejdet og en Redelighed,
som var noget næsten ukendt. Et direkte
Arbejde for Gennemførelse af Reformer viste sig
imidlertid snart umuligt. R.’s Skuffelse derover
kommer bl. a. til Orde i hans Levnedsskildring
af F. V. Uschakov, en tidlig afdød Ven fra
Studentertiden. Hans øvrige
Forfattervirksomhed var uden større Bet., indtil han 1790 udgav
Putesestvie iz Petersburga v Moskvu« (»Rejse
fra St Petersborg til Moskva«), en fingeret
Rejseskildring, hvortil han havde laant Ideen fra
Sterne. Under Fortællingen om sine Oplevelser
paa Rejsens forsk. Stationer faar R. Lejlighed
til at give stærke, men sande Billeder af
Tilstandene i Rusland og derigennem at rette et
voldsomt Angreb særlig paa Livegenskabet.
Skønt Bogen udkom med Censurens Billigelse,
blev R. straks efter dens Fremkomst fængslet
og dømtes til Døden, til Trods for, at det voldte
Vanskelighed at finde en Lovparagraf, der
kunde lægges til Grund for Anklagen. Han blev
dog benaadet og sendt til Sibirien. Kejser Paul
tillod ham at vende tilbage til Rusland 1796, og
under Alexander I blev han atter Embedsmand.
Da han imidlertid ogsaa nu lagde sine alt for
fremskridtsvenlige Ideer for Dagen, paadrog
han sig en Tilrettevisning af en Foresat, og
nedbrudt og melankolsk, som han var,
berøvede dette ham al Sindsligevægt, og han tog
sig af Dage ved Gift. — 1807—11 udkom R.’s
Værker med Udelukkelse af »Putešestvie«.
Gentagne Gange blev det forsøgt at udgive
denne Bog paa ny, men det stødte stadig paa
Hindringer, indtil den endelig 1907 kunde optages
i Bd 1 af en ny Udg. af R.’s Værker.
H. C-e.
Radium, Ra—226, det vigtigste af de
radioaktive Stoffer, opdaget 1898 af P. og Fru Curie.
Da R. er et af Stofferne i Uranfamilien (se
Radioaktivitet), findes det i ringe
Mængde i alle Uranmineraler, nemlig i et
bestemt Forhold til Uranindholdet (1 g R. paa 3
t Uran). P. Gr. a. den ringe Mængde bliver
Fremstillingen meget besværlig og kostbar, saa
at R. er et af de dyreste Stoffer. Først
fremstilledes det mest af det uranholdige Begblende
fra Joachimstal (Böhmen), senere af Carnotit
fra Colorado (U. S. A.), men et nyligt Fund af
et rigt Uranmineral i Belgisk Congo har gjort
Fremstillingen saa meget billigere, at den
amer. Produktion er standset, og Prisen er
faldet fra godt 100 til c. 70 Dollar pr mg
Grundstof. Man regner, at der hidtil er fremstillet
godt 200 g R., hvoraf det meste anvendes
medicinsk, men en ikke ringe Del er brugt til
radioaktive Lysfarver og maa derved betragtes som
gaaet tabt. Trods de smaa Mængder, man i
Reglen raader over til Undersøgelser, er alle
R.’s kem. og fysiske Egenskaber godt
undersøgt. Det er i alle kem. Forhold meget nær
beslægtet med Barium og har ogsaa et
Spektrum bygget analogt med dette Stofs. Selve
Metallet R. er fremstillet 1910 af Fru Curie og
Debierne ved Elektrolyse af en Opløsning af
rent Radiumklorid med en Kvægsølvkatode;
herved dannedes et flydende Amalgam, som
ved Afdestillation af Kvægsølvet i en
Brintstrøm efterlader R. som et hvidt Metal, der
smelter ved c. 700° og er flygtigt ved kun lidt
højere Temp. I Praksis anvendes aldrig selve
Metallet, men dets Salte, mest Klorid, Bromid
ell. det meget tungtopløselige Sulfat. Ved
Fremstilling af R. af Mineralerne følger det Barium
og fældes sammen med dette som Sulfat;
Sulfaterne omdannes til opløselige Bromider, og
man benytter sig nu ved Adskillelsen af R. fra
Barium af, at Radiumbromid er noget tungere
opløseligt i Vand end Bariumbromid, saa at de
kan adskilles ved brudt Krystallisation, der
fortsættes, til R. har naaet den ønskede
Renhedsgrad. Ang. Straalerne fra R. og disses
Virkninger, ang. Varmeudvikling. Anvendelse
o. s. v., se Radioaktivitet.
H. M. H.
Radiumbehandling (Radiumterapi),
d. e. Anvendelsen af Radium i Lægekunsten,
idet man i Praksis herunder henregner al
Behandling med radioaktive Stoffer. Af disse er
Radium og dets Nedbrydningsprodukt
Emanation de hyppigst anvendte.
Radium er et hvidt Metal. Det findes i
forsk. Forbindelser overalt i Jorden, i Kilder,
i Grundvand og navnlig i visse Mineralier,
hvoraf Uranertsen er den mest radiumholdige.
Det findes imidlertid i saa smaa Mængder, at
det kun ganske enkelte Steder kan lønne sig
at udvinde det, saaledes i Böhmen
(Johannisthal), Amerika (Utah) og Spanien. I den sidste
Tid er der tillige fundet rige radiumholdige
Ertslejer paa Madagaskar. Men ogsaa disse
Steder er Radiummængderne saa smaa, at der
kræves c. 1000 kg af Modermineralet til en
Fremstilling af c. 2 1/2 g Radium, og denne
Fremstilling tager henimod 1/2 Aar, saa talrige
og langvarige er de kem. Processer, der
kræves til Fremstillingen. Heraf forstaar man
Stoffets Kostbarhed. Radiums Bet. for
Lægevidenskaben opdagedes i 1901 ved en genial
Iagttagelse og Udnyttelse af en Tilfældighed.
Denne bestod i, at den fr. Fysiker Becquerel,
der arbejdede med den af ham selv opdagede
Radioaktivitet af visse Stoffer, bar et
Radiumpræparat i sin Vestelomme. 8 Dage herefter
opdagede han Rødme paa tilsvarende Sted af
sin Mave og kort Tid herefter dannedes der et
overfladisk Saar. Ved nøjere Betragtning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
