- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
858

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiumbehandling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dette viste det sig, at det paafaldende lignede
et Røntgensaar, hvis Udseende man kendte,
og den Tanke, at det skyldtes
Radiumpræparatet, som havde ligget ud for dette Sted, var
da nærliggende. Man gik nu over til
systematiske Forsøg med Radiumpaavirkning af Hud
— bl. a. gentog Pierre Curie Forsøget
med sig selv —, og herved lagdes Grunden til
Radiumterapien.

Man fandt ved disse grundlæggende Forsøg,
at meget store Doser dræber alt Væv i
en vis Dybde, at middelstore Doser
forholder sig forsk. over for de forsk. Væv,
saavel over for sundt som sygt, at smaa
Doser
ofte bevirker en Forøgelse af Væksten,
og endelig, at alle Virkninger
indtræder efter en bestemt Tids Forløb
,
— rettende sig efter den Mængde Radium, der
er anvendt, og efter den Tid, det har været
appliceret. Anbringes saaledes et
Radiumpræparat paa Huden, kommer der efter indtil 3
Ugers Forløb Rødme, Hævelse (Ødem),
Afstødning af Hudens øverste Lag og eventuelt et
dybere betændelsesagtigt Saar, som læger
langsomt, alt efter den anvendte Radiumdosis, der
som Regel angives i Milligramtimer.

Som nævnt er de forsk. Væv mere ell.
mindre følsomme over for Radiumstraalerne.
Saaledes er Huden og navnlig Haarvæksten særlig
paavirkelig (radiosensibel), derimod er
Slimhinderne ret modstandsdygtige, og Muskler,
Rindevæv, Knogler og navnlig Nervevæv
paavirkes først af meget store Doser. Af stor Bet.
er Radiumstraalernes (ovf. omtalte) uensartede
biologiske Virkning ved smaa og store Doser.
En kortvarig Virkning kan medføre en forøget
Cellevirksomhed, medens en stærkere
Bestraaling fremkalder en Nedsættelse af
Cellevirksomheden, ell. fuldstændig Ødelæggelse af
denne. Særlig radiosensible er embryonale Væv
ell. Væv med særlig stærk Cellevækst. Saaledes
er Sæd- og Ægceller hos visse lavere Dyr
gennem Bestraaling gjort uduelige til Befrugtning.
Kønskirtlerne hos saavel lavere som højere
Dyr er meget følsomme for
Radiumbestraalingen og kan herigennem forandres, saaledes at
en midlertidig ell. vedvarende Ufrugtbarhed
kan fremkaldes. Noget ganske tilsvarende
gælder Frø og spæde Planter, hvorimod man ved
at tilblande meget svage radioaktive Stoffer til
Jorden faar en forøget Vækst. Bakterier
paavirkes først af ret store Radiumdoser, saa at
den direkte bakteriedræbende Virkning er uden
Bet. Radiumstraalerne virker saaledes ikke
egl. desinficerende, men udøver deres lægende
Virksomhed ved Paavirkning af de sygelige
Vævs Elementer, og i Tilslutning hertil
indtræder der indirekte en Nedsættelse af de
sygdomsgivende Mikroorganismers Livskraft.
Det var navnlig fr. Forskere som Wickham,
Degrais og Dominici, der undersøgte
Radiums Virkning paa organiske Væv og førte
disse Undersøgelser over i den praktiske
Lægekunst. Derefter har Amerikanere som Abbé
og Morton samt Østerrigeren
Holzknecht og Tyskerne Werner,
Wickmann m. fl. dannet Radiumterapiens
Grundlag. Men i de senere Aar har man i
Svenskeren Gösta Forssell (Prof. i med.
Radiologi ved Serafimer-Lazarettet i Sthlm) faaet
en absolut Fører inden for denne Gren af
Lægevidenskaben. Ved et genialt Fremsyn og
en enestaaende Organisationsevne har han sat
R. i hele Sverige i System, selv Leder i mange
Aar af »Radiumhemmet« i Sthlm, Arnestedet
for sv. Radiumforskning og lægevidenskabeligt
Arbejde paa dette Felt. I Danmark har R.
levet under ret trange Kaar i den 1913 paa det
gamle Frederiks Hospital oprettede og gennem
Radiumfonden drevne »Radiumstation«. Først
1922 kom dette Arbejde ind under gode
Forhold i en af Finsen’s-Instituttets
Bygninger, samtidig med, at der efter en
Landsindsamling, der indbragte 1503067 Kr i
Forbindelse med et Statstilskud paa 500000 Kr,
indkøbtes henimod 2 g Radium og i det hele
skabtes betryggende lægelige og økonomiske
Forhold for Instituttets Drift.

Efter Opdagelsen af Radium og dettes
Virkninger paa det dyriske Væv var det store
Forventninger, der stilledes til dette ny Stof. Store
Skuffelser har man ganske vist lidt, og dog har
R. alt i alt betydet et stort Fremskridt ved
Behandlingen af adskillige Sygdomme, navnlig
af Kræft.

Kræft er en ondartet Svulst, der viser sig
i enten ved en Knudedannelse ell. et Saar, ofte
begge Dele. Den kan udgaa fra alle Legemets
Væv, hyppigst fra Hud- og Slimhinder, og
opstaar ved en abnorm Vækst af Cellerne
(Overfladecellerne). Dens Ondartethed skyldes dels,
at den vokser uden Grænser ud i det
omgivende Væv uden Hensyn til dettes Art, saaledes at
f. Eks. en Kræftknude, udgaaende fra Huden,
kan fortsætte sig ind i Muskel-, Binde- og
Knoglevæv, dels viser dens Ondartethed sig
ved, at den sender Aflæggere til andre
Organer, idet Kræftcellerne føres med Blod- og
Lymfestrøm til de nærmestliggende Kirtler og
videre til fjerntliggende Legemsdele. Det er
saaledes ikke nok, at man helbreder den
primære, synlige Kræft, idet denne, saafremt den
har bestaaet i længere Tid, hvad der oftest er
Tilfældet, naar den kommer til Behandling, kan
have sendt sine »Aflæggere« ud forinden.
Derfor er det af allerstørste Bet., at denne
Sygdom mere end nogen anden kommer tidligt
til Behandling
.

At Kræft er en farlig Sygdom, ja, vel nok
en af de farligste, vi kender, skal ikke
bestrides, men den har som saa mange andre
ondartede Sygdomme ogsaa sine mere godartede
Former. Frygten for den er derfor ikke altid
saa begrundet som alm. antaget, saaledes at
dette, at en Patient faar at vide, at han har
Kræft, ikke er ensbetydende med Døden eller
et langt Sygeleje. En Kræftsvulst eller et
Kræftsaar, der kommer under Behandling i Tide,
kan helbredes fuldstændigt og ofte uden
noget større Indgreb, uden at denne Regel bør
knyttes særligt til noget Organ ell. nogen
Region. I de fleste Tilfælde er Operation det
sikreste, forudsat, at den kan foretages
»radikalt«, hvorved forstaas, at Svulsten kan
fjernes fuldstændigt, saaledes at der kun
efterlades sundt Væv. I overmaade mange Tilfælde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0888.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free