- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
859

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiumbehandling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kommer Kræftpatienten imidlertid saa sent til
Behandling, at Operationen ikke kan udføres
radikalt, og man staar da ved det første Trin
af de Fremskridt, der er gjort gennem
Røntgen- og R. af denne Lidelse.

Som nævnt forholder de større og mindre
Røntgen- eller Radiummængder sig forskelligt
over for det organiske Væv. Vi skal her kun
beskæftige os med de Straalemængder, som
man erfaringsmæssigt ved, har den bedste
Virkning. Denne Virkning bestaar i, at Straalerne
virker dræbende paa Kræftcellerne, idet disse
nedbrydes, henfalder og opsuges af
Organismens Lymfekar, hvorefter de omgivende sunde
Celler — navnlig Bindevævscellerne — vokser
ind i de syge Cellers Sted og danner et Slags
Ar her. Det interessante og samtidig vanskelige
bestaar i at docere
Straalemængden saaledes, at
man ikke beskadiger det
sunde Væv og dog giver
tilstrækkelig til at
ødelægge det syge Væv, en
Opgave, som endnu ikke
er løst fuldstændigt. Her
kommer imidlertid en
Egenskab ved disse
Straaler os til Hjælp,
nemlig den saakaldte
»elektive« (udvælgende)
Virkning, hvorved
forstaas, at Straalerne ikke
paavirker de syge og
sunde Celler ens, idet de syge
er mere paavirkelige end
de sunde. Denne
Virkning er særlig udtalt for
Radiumstraalernes γ-Straaler. Disse har tillige i højere
Grad end Røntgenstraalerne en stimulerende
Virkning paa de sunde Celler, saaledes at disse
tilføres en forøget Evne til Liv og Vækst,
hvilket yderligere bidrager til Kræftcellernes
Ødelæggelse, Opsugning (Resorption) og Saarets
paafølgende Heling.

De Kræftlidelser, som særligt behandles med
Radium (og Røntgenstraaler), er dem, der
angriber Huden særligt i Ansigtet, herunder
medregnet Øjenlaag, det udvendige Øre, Næsen og
Læberne. Endvidere er Livmoderkræften og i
det hele taget Kræft i Kønsorganerne et
forholdsvis taknemligt Objekt. Mindre gunstigt
stiller Resultaterne af Straalebehandlingen sig ved
Lidelser i Mundhulen, Svælget, Struben, Brystet
og Endetarmen, idet Behandling af
Kræftlidelser her dog i en Del Tilfælde giver gode
Resultater. Betydelig ugunstigere er Forholdet, naar
Lidelsen findes i Spiserør ell. Mavesæk. Disse
Angivelser maa dog tages med stort
Forbehold, idet (Røntgen- og) R. dels er under saa
rivende en Udvikling, at den Teknik, som
anvendtes f. Eks. for 3 Aar siden, nu er
fuldstændig forladt og erstattet med en mere
effektiv, dels at Kræften i sig selv er en saa
langsomt fremadskridende Sygdom, at der skal
mange Aar til for at kunne bedømme
Resultaterne. Der arbejdes overalt i Verden med
glødende Interesse paa Laboratorier, Røntgen-
og Radiuminstitutter og i
Røntgeninstrumentfabrikkerne paa at komme fremad mod Maalet,
dette fuldkommen at beherske
Behandlingen af Kræft
. Der gøres Aar for
Aar betydelige Fremskridt, men at der er langt
igen, ses bl. a. deraf, at den Behandlingsmaade,
soim f. Eks. i Amerika anses for den rette,
fordømmes i Frankrig, og omvendt, at de fr.
Metoder ikke finder Anerkendelse paa den anden Side
Atlanterhavet. Saaledes ser man ogsaa, at man i
eet Land, som Tyskland, ved de forsk.
radiologiske Institutter møder vidt forsk. Anskuelser.

Muligt, at Kræftbehandlingen slet ikke finder
sin Løsning ved Røntgen- og
Radiumbehandling, men ved helt andre, herfra vidt forsk.
Metoder. Men indtil disse er fundne, maa vi i
Straalebehandlingen se Fremtidens Middel mod
Kræft.

Der findes ogsaa andre og mere
godartede Lidelser, som endog med større Held
behandles med Radium. Bl. disse skal nævnes
Blodsvulster (Angiomer), andre Former af
Modermærker, bruskagtige Ardannelser (Keloider),
Vorter, Ligtorne og andre sygelige
Hudfortykkelser samt forsk. Ekzemer.

Selve R. foregaar ved Hjælp af
Radiumpræparater, hvorved forstaas tube- eller
pladeformede Metalbeholdere, hvori
Radiumsaltet er indesluttet. Et moderne
Tubepræparat bestaar f. Eks. af 10 mmg:
Radiumsulfat, indesluttet lufttæt i et 1 cm langt og
1 mm tykt (altsaa haarfint) Glasrør, der atter
er indesluttet i en Sølv-, Guld- ell. Platintube,
hvis Væg som Regel er c. 1 mm tyk (se Fig.).
Det rene Radiummetal anvendes, grundet paa
sin Kostbarhed, aldrig til Behandling, kun til
fysiske Forsøg; derimod anvendes
Radiumsaltene, Radiumsulfat, -klorid og -bromid, i de
senere Aar navnlig Sulfaltet, grundet paa
dettes større Radiumindhold i Forbindelsen.
Kloridet anvendes, grundet paa sin Opløselighed,
til Fremstilling af Emanation (se
Radioaktivitet). Af praktiske Hensyn, bl. a. for
at beskytte den tyndvæggede Glastube,
indesluttes som nævnt denne i en Metaltube, der
kan være af forsk. Metaller. Valget af disse
afhænger dels af økonomiske Hensyn, dels af
den Filtrering, man ønsker at give sit
Radiumpræparat. Som omtalt under
»Radioaktivitet« udsender Radium nemlig Straaler af

Fig. 1. 1—2: Pladepræparater à 5 mm gr. Ra. El. 3—4: Tubepræparater à<b20 og 10 mm gr. Ra. El. 5—6: Filtre (til Behandling af Livmoderkræft).
Fig. 1. 1—2: Pladepræparater à 5 mm gr. Ra. El. 3—4: Tubepræparater à

20 og 10 mm gr. Ra. El. 5—6: Filtre (til Behandling af Livmoderkræft).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0889.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free