- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
863

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radiumbehandling - Radiumemanation - Radiumstandard - Radiumterapi - Radius - Radius, Anna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alm. (et Bassin med 400 l Vand à 250 M. E.
pr l). Man kan med Lethed kunstig efterlave
saadanne Bade, f. Eks. ved at lade noget Vand
staa i 12 Timer over en radiumholdig Erz, som
Uranbegblende. Radiumemanationen virker i
Badet dels ved Straaling paa Huden, dels
ved Diffusion gennem Huden og
endelig — for en ikke ringe Del — ved at den
indaandes, idet der stiger Emanation op
af Vandet. (Omslag og Pakninger med
radioaktivt Vand og radioaktivt Dynd, som f.
Eks. Fango [fra Bataglia i Italien] ell.
Pistyanslam, hører ogsaa herhen, men er som
radioaktiv Terapi vistnok betydningsløse).

2. Som Drikkekure. Kun de
allerstærkeste Kilder, som Oberschlema, kan paa 1 Glas
Vand (à 200 g) præstere c. 1000 M. E. Kunstig
er man gaaet langt højere op: til 1000, 10000,
100000, ja 1 Mill. M. E. pr Enkeltdosis; mindre
end 1000 pr Enkeltdosis og 3000 pr Døgn
regnes for betydningsløst. Fremstillingen af
saadant radioaktivt Drikkevand sker mest praktisk
ved de saakaldte Emanatorer, d. v. s.
Beholdere, hvori der findes et uopløseligt
Radiumpræparat, og paa hvilke man hælder Vand,
der faar Lejlighed til at staa nogen Tid i
Beholderen, hvorved det mætter sig med den fra
Præparatet afgivne Emanation. Med visse
Mellemrum aftapper man en Portion Radiumvand
af Beholderen og paafylder til Erstatning
herfor en lige saa stor Portion alm. Vand, der
saa efter Tur aktiveres. Man maa drikke
Emanationsvandet lige efter Aftapningen, det er jo
nemlig ikke holdbart. Som det fremgaar af
Art. »Radioaktivitet«, har Emanationen kun en
begrænset Levetid, og benytter man færdig
aftappet Emanationsvand, som f. Eks. det
kunstig forstærkede Bornholmervand, maa der
tages Hensyn til Vandets Alder. Man kan komme
uden om denne Vanskelighed ved i Stedet for
Emanationsvand at benytte svage
Opløsninger af Radiumsalte. De har en praktisk
talt ubegrænset Holdbarhed, idet de
tilstedeværende Radiumioner stadig udvikler Emanation
i samme Tempo, som denne falder hen; men
saadanne Opløsninger af selve Stoffet bliver
naturligvis adskillig kostbarere at bruge, og
endnu foreligger der ikke tilstrækkelig
Undersøgelse over, hvor meget Radium man
saaledes tør tilføre Organismen. Man har ogsaa
gjort Forsøg med Indsprøjtning under Huden
af tynde Radiumopløsninger.

3. Som Inhalation (Indaanding). Ved de
radioaktive Badesteder er Luften — særlig i
Badeetablissementerne — naturligvis særlig
emanationsrig, og nogle Steder har man i gl.
Dage benyttet Indaanding af Kildeluften rent
empirisk. Nu er der adskillige Steder indrettet
Emanatorier, d. v. s. Rum eller
Værelser, hvori Luften gøres emanationsholdig. Ved
Badestederne kan man direkte benytte
Vandets Emanation simpelt hen ved at lade
Kildevandet risle ned langs Rummets Vægge,
hvorved Emanationen for en stor Del vil afgives.
Andre Steder indfører man en bestemt Mængde
Emanation i Værelset; f. Eks. sker det her i
Kbhvn i Radiumstationens
Emanatorium
paa den Maade, at et lille Glasrør
(af samme Art som beskrevet ved Omtalen af
Bestraalingsterapien) med en afmaalt Mængde
koncentreret Emanation knuses i en lukket
Pumpe, og den saaledes frigjorte Emanation
straks pumpes ind i Værelset. Dette maa
naturligvis være nogenlunde tæt uden Ventilation.
Her opholder Patienterne sig, f. Eks. 6 ad
Gangen, i 2 Timer. For at holde Luften frisk,
tilføres der Ilt til Erstatning for den brugte,
og den udaandede Kulsyre bindes af Natron
og lignende.

Ad hvilken Vej end Emanationen er indført i
Organismen, optages den i Blodet, og en
Del udskilles igen med Udaandingsluften,
med Urinen og gennem Tarmen. Saa længe
Emanationen findes i Organismen, er dennes
Celler og Væv altsaa indvendig fra Genstand for
en α-Straaling og for en Aflejring af
Henfaldsprodukterne, Radium-A, -B, -C, med deres
α-, β- og γ-Straaling.

De biologiske Virkninger af de i
Terapien hidtil anvendte Doser af
Radiumemanation er ikke store ell. særlig haandgribelige;
men der er dog Antydninger, og de synes alle
at gaa i Retning af, at Emanationen virker
inciterende, stimulerende. Der er saaledes
paavist en Aktivering af Fermenter, en Forøgelse
af de røde og hvide Blodlegemers Antal ved
Indvirkning paa Knoglemarven, en Stimulation
af Kønskirtlernes Funktion (øget Potens, øget
Menstruation). Men foruden disse stimulerende
Egenskaber har man — navnlig fra en enkelt
Side (Gudzent) — ment at kunne tillægge
Radiumemanationen en særlig
urinsyreopløsende Egenskab og har heri set Emanationens
fornemste og allervæsentligste Virkemaade. Hvad
Baktericiditet angaar, har bl. a. H. Jansen
vist, at den er udtalt til Stede, men rigtignok
kun i Doser, der er mindst 1000 Gange større,
end man bruger i Terapien.

Radiumemanationen maa antages at høre
med bl. de gavnlige Faktorer i
Badestedsbehandlingen, og — kunstig — benyttes den
paa de nævnte Maader ved Gigt,
Reumatisme, Svækkelsestilstande,
Neurasteni o. l.; dog befinder hele denne
Terapi sig endnu paa Forsøgsstadiet.

Af de andre radioaktive Stoffer har
Opløsninger af Thorium-X (se
Radioaktivitet) været forsøgt mest som Indsprøjtning ved
visse Blodsygdomme, idet dette Stof har en
tydelig inciterende Virkning paa Benmarven; det
er imidlertid et farligt Stof; ved for stor Dosis
har man oplevet Dødsfald.
Hans Jansen.

Radiumemanation, se Radioaktivitet.

Radiumstandard, se Radioaktivitet.

Radiumterapi, se Radiumbehandling.

Radius (mat.) er den konstante Afstand fra
et vilkaarligt Punkt paa en Cirkel ell. Kugle til
Centrum. Ved en regulær Polygon kaldes
Radierne i den indskrevne og omskrevne Cirkel
henh. Polygonens mindste Radius (Apotema)
og største Radius.
Chr. C.

Radius, Anna, ital. Romanforfatterinde, f.
i Milano 1846, d. 1916; hendes Pigenavn var
Zuccari, og hun skrev under Pseudonymet
Neera. Hun havde i Beg. noget vanskeligt ved
at trænge igennem, men hendes skarpe, skønt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0893.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free