- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
865

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radolin, Hugo - Radom - Radomsko - Radomysl - Radoslavov, Vasilij - Radowitz, Joseph v. - Radrenser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derefter Hofmarskal hos Kronprins Frederik
og overtog 1888 samme Stilling, da denne blev
Kejser (Frederik III), samt ophøjedes s. A. til
Fyrste. 1892 blev han Sendemand i
Konstantinopel, forflyttedes 1895 til Petrograd og Marts
1901 til Paris, hvor han forblev indtil Juni
1910. Siden 1879 var han arveligt Medlem af
det Preuss. Herrehus.
E. E.

Radom [’radåm], 1) tidligere russ. Guv., der
nu sammen med det tidligere; russ. Guv. Kielce
danner det polske Vojvodi Kielce. 2) By i det
polske Vojvodi Kielce, ligger 95 km SSØ. f.
Varszava paa højre Bred af Radomka. (1921)
61629 Indb. R. har flere rom.-kat. Kirker og
Klostre, græsk-kat. og protestantiske Kirker
samt Synagoge og driver ikke ringe Industri og
Handel. R., der er anlagt 1364 af Kasimir den
Store, er bekendt fra Svenskernes Sejr 1656 og
fra det Forbund, de polske Dissidenter sluttede
her 1767. I Aug. 1914 besattes R. for en kortere
Tid af Østerrigerne og erobredes 19. Juli 1915
af Tyskerne.
(H. P. S.). N. H. J.

Radomsko [ra’dåmskå], Novoradomsk
Kredsby i Polen, ligger N. f. Vartha, 45 km
SSV. f. Piotrkov ved Banen Warszawa—Wien.
(1921) 18732 Indb. R. har Uldspinderier,
Jernværker og Møbelfabrikker.
N. H. J.

Radomysl [rada’mis£], By i Ukraine, Guv.
Kijev, ligger 91 km VNV. f. Kijev ved Teterev
og lever væsentligst af Korn- og
Tømmertransport ad Flodvejen. C. 12000 Indb., hvoraf 2/3 er
Jøder.
N. H. J.

Radoslavov [ra’dåswavåf], Vasilij, bulg.
Politiker, f. 1854, blev Student i Prag og fik sin
senere Uddannelse i Heidelberg, hvor han tog
jur. Doktorgrad. Senere blev han Sagfører i sit
Hjemland, hvor han hørte til det radikale,
antirussiske Parti. Juli 1884 blev han
Justitsminister under Karavelov og derefter i Septbr 1886,
da Fyrst Alexander var draget bort,
Førsteminister under Regentskabet. Efter en Strid
med Stambulov gik han af Juli 1887 og var
senere dennes bitre Modstander samt blev 1889
dømt til et Aars Fængsel for et Angreb paa
Fyrst Ferdinand. Efter Stambulov’s Fald Maj
1894 blev han Førsteminister, dog kun indtil
Decbr s. A., og var endelig Jan. 1899 til Febr
1901 Indenrigsminister. 1/2 Aar senere rejstes
der Anklage mod ham og et Par andre
Ministre, men de blev kort efter frifundne.
Endelig blev han Juli 1913 Førsteminister i et
Blandingsministerium og sluttede Freden med de
tre andre Balkanstater. Under hele
Verdenskrigen forblev han ved Styret, men kunde ikke
hindre Bulgariens ny Nederlag. Juni 1918
maatte han trække sig tilbage.
E. E.

Radowitz [’ra.dovets], Joseph v., tysk
Statsmand, f. 6. Febr 1797 i Hertugdømmet
Braunschweig af en opr. ung. Slægt, d. 25.
Decbr 1853. Han blev 1813 Officer i den
westfalske Hær og blev saaret ved Leipzig, gjorde
n. A. Tjeneste i de hessiske Tropper mod
Frankrig og blev 1815 Lærer ved Kadetkorpset i
Kassel. Fjernet herfra kom han 1823 i preussisk
Tjeneste og blev 1830 Chef for Artilleriets Stab.
Da han i fl. Henseender var aandsbeslægtet med
Kronprinsen, den senere Frederik Vilhelm IV,
blev han dennes fortrolige Ven og delte hans
Plan om et kristelig-germansk Kongedømme
med en stændersk Statsordning, men uden
nymodens Konstitutionalisme; han selv var ivrig
Katolik. Han brugtes i flere militær-politiske
Hverv og blev 1845 Generalmajor; ønskede 1840,
at Tyskland skulde optage em Krig med
Frankrig, som da havde skilt sig fra alle de andre
Stormagter. Novbr 1847 udarbejdede han en
Plan til det tyske Forbunds Udvikling med nøje
Enhed i Hærens Ordning, Fællesskab i
Handels- og Straffelovgivning, alm. Toldforening
m. m. og fik af Kongen det Hverv at
underhandle med Østerrig paa dette Grundlag. Hele
Planen kuldkastedes ved Revolutionen 1848, og
R. valgtes nu til Nationalforsamlingen i
Frankfurt, hvor han var yderste Højres Fører og bl.
a. udtalte sig for at værne Østerrigs
Herredømme i Italien som en fælles tysk Sag. Fra Maj
1849 var han den egl. Leder for Preussens
udenrigske Politik, søgte at samle Tyskland —
Østerrig undtaget — under Preussens Ledelse, dog
i god Forstaaelse med Østerrig, og var
Hovedmanden for det snævrere Forbund »Unionen«
samt Regeringens Ordfører over for
Erfurt-Parlamentet (Marts—Apr. 1850). Endelig blev han
26. Septbr 1850 Udenrigsminister, fik hele
Hæren sat paa Krigsfod, men tog Afsked 2. Novbr,
da Kongen ikke turde optage Kampen mod
Østerrig. 1852 fik han Ledelsen af de militære
Skoler. Bans Skr udkom 1852—53 i 5 Bind.
(Litt.: Hassel, »J. v. R. 1797—1848« [1905]
med Fortsættelse af Meinecke [1913]). — Hans
Søn af s. N. (1839—1912) indtraadte 1860 i den
diplomatiske Tjeneste og var 1870—72
Generalkonsul i Bukarest og Medlem af
Donau-Kommissionen og 1873—82 Sendemand i Athen.
Derefter var han indtil 1892 Sendemand i
Konstantinopel, hvor han i høj Grad fremmede
Tysklands Indflydelse. 1892 forflyttedes han til
Madrid, hvor han forblev indtil 1908; i denne
Stilling var han Tysklands Repræsentant paa
Konferencen i Algeciras 1905—06.
E. E.

Radrenser er et Redskab, der bruges til at
ødelægge Ukrud mellem Planterne i
rækkesaaede Afgrøder og desuden til at skørne og
findele Jorden. R.’s Arbejdsorganer kan være
Knive, Skær ell. Tænder, der ombyttes efter de
foreliggende Krav. Ved de første
Radrensninger anvendes brede Arbejdsorganer, der ikke
gaar saa dybt, senere benyttes mere
dybtgaaende Rense- og Løsneorganer. Naar
Kulturplanterne er smaa, anvendes ofte plane Skiver,
der arbejder paa hver Side af Planterækken
og skærer lodrette Furer, hvorved man
undgaar, at Jorden løsnes umiddelbart om
Rødderne. Der kan i samme Øjemed ogsaa bruges
tallerkenformede Beskyttelsesskiver, der
desuden gør Tjeneste som direkte Renseorganer.

R. fremstilles til een ell. fl. Rækker; de
eenradede R. forekommer baade til Haandkraft og
Hestekraft. R. til Haandkraft kaldes ofte
Hjulhakker, de skydes stødvis frem, saa
de virker omtr. som Skuffejern. — Eenradede
R. til Hestekraft kaldes ofte Hestehakker,
de har Støttehjul og to Styrestænger.
Renseorganerne er anbragte paa en trekantet, stilbar
Ramme, saaledes at Rensningen foregaar
mellem to Planterækker. Bl. de mere fuldkomne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0895.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free