- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
870

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rafael, Santi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af de forsk. Personligheder; der er ingen
florentinsk Stil i den Forstand, som der f. Eks.
er en sienesisk ell. umbrisk. Her var da
Forhold, hvorunder R. kunde frigøres for alt
skematisk og udvikle sig eget Jeg helt og sundt
efter dets egen Natur.

Fra R.’s Ophold i Firenze stammer ikke faa
mere ell. mindre betydelige Arbejder, der viser,
hvorledes han løser sig ud fra den peruginoske
Føle- og Udtryksmaade og vinder frem til fuld
Selvstændighed og Friskhed. Allerede i denne
Periode synes han at have vundet saa stort et
Ry, at han til Tider har maattet ty til
Medarbejderes Hjælp {f. Eks. Madonna Ansidei
[Nat. Gal., London] o. a. af nedenn. Værker).
Han maler en Rk. Madonnabilleder. I nogle af
dem staar Maria med Barnet mod en ensfarvet
Baggrund af ubestemmelig Karakter ell. mod
en Væg, saaledes i »Madonna del Granduca«
(Palazzo Pitti, Firenzze), der ved Holdningens
grandiose Simpelhed og Udtrykkets paa een
Gang bly og moderlige Ynde hævder sin Plads
mellem R.’s kosteligste Frembringelser, og i
»Huset Orléans’ Miadonna« »(Galeriie Aumale,
Paris). I andre er Gruppen anbragt i
landskabelige Omgivelser: »Madonna di casa Tempi«
(München), »Jomfruen i det grønne« (1505—06,
Belvedere i Wien), »Madonna del cardellino«
(1506—07, Uffizierne, Firenze), »La belle
Jardinière« (Louvre), »Den hellige Familie med
Lammet« (Madrid), i hvis Komposition ’man
føler Paavirkning af Lionardo, o. fl. —
Figurkompositionen rummer i nogle af disse Arbejder
udelukkende Maria og Jesus-Barnet; i andre
(hvor Figurerne ofte er komponeret i Pyramide)
er den lille Johannes, i atter andre ogsaa Josef
kommen med; saaledes i Madonna Canigiani
(München), som nogle Forskere dog er tilbøjelige
til at fraskrive R.’s Egenhændighed, lige saa
vel som Madonna di Casa alba (Petrograds
Ermitage), Madonna di St Antonio i New York,
den hell. Katharina i London, den store og den
lille »Madonna Cowper« i Panshanger o. m. a.
Mellem de Billeder, R. malede i den sidste Del
af Florentinerperioden, er to af særlig Bet. og
af større Dimensioner, »Madonna del
baldachino« og »Christi Gravlæggelse«. Medens de
nysnævnte Fremstillinger af Maria med Barnet
ell. af »Den hellige Familie« nærmest har
Karakter af religiøse Genrestykker, der ikke viser
os Maria som Himmeldronningen, men som
Moderen, der vier Barnet al sin Kærlighed og
Omhu, møder vi i »Madonna del baldachino« et
afgjort Andagtsbillede: Stor sidder hun med
Barnet paa Skødet i sit Højsæde, over hvilket
en Tronhimmel hæver sig; fire Helgener staar
to og to ved Tronens Sider, fyldte af Ærefrygt;
foran den synger to Smaaengle den helliges
Pris. Billedet er helt igennem komponeret i
Fra Bartolommeo’s Altertavlestil, der igen viser
tilbage til Venetianere som Giovanni Bellini;
ogsaa Helgenskikkelserne minder i høj Grad
om Bartolommeo (Hovedgruppens Typer og
især de smaa Engle er derimod rent rafaeliske),
og Farvevirkningen er næsten aldeles som i
dennes Staffelimalerier, varm og dyb og
uendelig rig i Foredragets gennemførte »sfumato«
(s. d.). Billedet var bestemt til Altertavle for
Kirken S. Spirito i Firenze, men R. fik det
aldrig helt færdigt; han tog det med, da han
1508 rejste til Rom, og først efter hans Død
blev det fuldendt af Giulio Romano og
Francesco Penni; de to Engle, der svæver ved
Siderne af Baldakinen, er langt senere malede til
efter Englene i det af R.’s Medhjælpere
udførte Freskobillede i Sta. Maria della Pace i
Rom. »Gravlæggelsen« (1507), der nu findes i
Galleria Borghese, Rom, er malet som
Altertavle for Kirken ,S. Francesco i Perugia. Ikke
uden Føje er det blevet sagt, at R. med dette
Arbejde har villet aflægge Vidnesbyrd om det
høje Standpunkt, hvortil han under Opholdet i
Firenze var naaet; i mange Henseender hører
det til Kunstnerens modneste og selvstændigste
Frembringelser, om end en og anden Enkelthed
kan føres tilbage til ældre Forbilleder, særlig
til Mantegna’s berømte Kobberstikkomposition
over samme Emne; til intet tidligere Maleri
synes R. at have udført saa mange og saa
grundige Forarbejder (i Enkeltheder spores ogsaa
Paavirkning fra Michelangelo). I Sammenhæng
med den næsten pinlige Omhu, hvormed
Kunstneren her er gaaet frem, og med den
indtrængende Refleksion, hvormed alt er forberedt og
opbygget, lader det sig forklare, at Billedet til
Trods for sine mange og store Fortrin gør et
noget ufriskt, ikke stærkt betagende
umiddelbart Indtryk, glat og køligt som det desuden
staar i hele sin Overfladebehandling.

1508 blev R. paa Bramante’s Anbefaling kaldet
til Rom, hvor Pave Julius II straks overdrog
ham at smykke en Rk. Værelser i Vatikanet
med store Fresker; paa nogle af Væggene var
der allerede, af Perugino og Sodoma, udført
Billeder, men dem lod Paven slaa ned for at
skaffe Plads til R.’s Værker. Der er her Tale
om tre Værelser (ital. »Stanze«) og en større
Sal, der Rigger i Flugt med disse; hver af
Stanzerne har en Højde af 6,3 m, er 5 m langt
og 4,4 m bredt; Lofterne er Krydshvælvinger
med flade Kapper. Til hvert af Vægbillederne
var der over en 2 m høj Fod en Flade paa
8 X 4,4 m. I det første Rum, hvor R. og hans
Elever (Penni, Giulio Romano m. fl.) arbejdede
— hurtig voksede nemlig Tallet paa hans
Bestillinger saa stærkt, at han i altid større
Udstrækning maatte lade Lærlinge og Medhjælpere
male efter sine Udkast og under sin Ledelse —,
og som kaldes »Stanza (ell. Camera) della
segnatura«, forherligedes (1509—10) i de store
Vægmalerier de Aandsvirksomheder, Tidsalderen
regnede for de ypperste: Teologien, Poesien,
Filosofien og Retsvidenskaben. Til Teologien
sigter den saakaldte Disputa del Sacramento
(Messen): om Altret, hvorpaa Hostien er stillet,
flokkes i en mægtig Halvkreds Kirkens Lærere
og drøfter Helligdommens Væsen og Betydning;
højt i Luften troner mellem Madonna og
Døberen og over en Række af tolv af det gamle
og det ny Testamentes Hovedskikkelser.
Frelseren; over ham igen ses Gud Fader omkredset
af Engle. Paa den modsatte Væg forherliges
Filosofien i Billedet »Skolen i Athen«, hvor
Oldtidens Vismænd er samlede i en skøn
Tempelhal; paa »Parnasset« troner Apollon mellem
Muserne og Digtere fra alle Tider;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free