- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
875

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raffaëlli], Jean François - Raffet, Denis Auguste Marie - Raffinade - Raffinaderi - Raffinement - raffineret - Raffinering (i Industrien) - Raffinering (i Metallurgien) - Raffinose - Raffles, Thomas Stamford

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jøder«, livfulde Gadescener og Prospekter
(Nôtre-Dame [Luxembourg-Mus.], »I Nizza«),
talrige Raderinger (ofte i Farver): Boulevard des
Capucines, Invalidekirken, Selvportræt etc.,
Illustrationer til Les types de Paris, Mirbeau’s
Lettres de ma chaumière m. m. Hans ny Teknik:
tørre Oliestifter brugte à la Pastel (»R.’s
Farver«) vandt stor Udbredelse, men ikke varigt
Fodfæste. R. virkede ogsaa som Billedhugger
og skrev om Kunst (Catal ill. des œuvr. de
R., suivi d’une étude des mouvements de l’art
moderne et du beau caractériste
[1884]; Mes
promenades dans le musée du Louvre
[2. Opl.,
1913] m. m.). Paa den fr. Udstilling i Kbhvn
1888 var R. repræsenteret ved »Rimfrost«,
»Morgen« (sovende Kvinde, Mus. i
Philadelphia) og »Realisten«; andre saas paa de fr.
Udstillinger i Kbhvn 1914 og 1920; til
Ordrup-Samlingen kom »Notre-Dame i Paris«. I
Luxembourg-Mus. i Paris ses bl. a. »Les vieux
convalescents«; i Sthlm’s Nationalmus. et
Havnemotiv med Sømænd; Nationalgal. i Oslo et
Gadeparti. (Litt.: E. Hannover, »R.«
[»Dagens Krønike«, 1889]; A. Alexandre, »R.«
[1909]; A. Venturi, R. [Rom 1919]).
A. Hk.

Raffet [ra’fæ], Denis Auguste Marie,
fr. Tegner og Litograf, f. 2. Marts 1804 i Paris,
d. 16. Febr 1860 i Genua. R. var et
Soldaterbarn; fra ganske lille aandede og levede han
kun for Soldaterverdenen. Hans kunstneriske
Forsøg syntes dog ikke at tyde paa Talent. Først
da han i 20 Aars Alderen kom i Lære hos
Charlet, kom det kunstneriske Gennembrud.
Hos Charlet lærte han at tegne, og han lærte
ham snart Litografikunsten af. Hans første
Arbejder var ganske Charlet’ske, men snart kom
hans egen Individualitet klart frem. Som
Charlet skildrer han Soldater- og Krigslivet, men
med mindre Interesse for den enkelte Skikkelse
og dennes genremæssige Tildragelser, han
sigter mod Slagtumlen, Krigens Massevirkning,
giver med Patos gribende og spændende
Krigsepisoder, hvor der er mindre Plads for den
sympatiske Humor end for Fremdragelsen af
det heroiske Mod. Betydelig Lykke gjorde han
med sine Litografier fra Republikkens Tid: de
lasede Soldater, hvis usselige Uniformer staar
i virkningsfuld Kontrast til det militære Mod
og Bedrifternes Storhed. Betydelige er ogsaa
hans Skildringer fra Napoleons-Tiden; i høj
Grad virkningsfulde og fantastiske hans to
Blade, der efter Zedlitz skildrer det »natlige
Hærskue« (Soldaterne staar op af Graven og
Valpladsen og passerer Revu for Kejseren). I
saadanne Billeder har R. som Charlet indvirket
stærkt paa den politiske Stemning til Gunst for
Bonapartisterne. I høj Grad livfulde er de
Blade, der behandler Krigsbegivenheder fra hans
egen Tid og med ham selv som Øjenvidne:
Suiterne Siège de la citadelle d’Anvers (1833),
Retraite et prise de Constantine etc. Endvidere
kan nævnes Petit Album militaire (1825),
Histoire de Jean-Jean, forsk. »Album« (1831 ff.),
Voyage dans la Russie méridionale et la
Crimée
(1838—48) etc. R. har tegnet Litografier i
Hundredvis, desuden leveret c. 1000
Illustrationer og udført henved 40 Raderinger samt
enkelte Akvareller. R. naar vel som Litograf
ikke sin Lærer og Mester i virtuosmæssig og
produktiv Lethed, men han raader over
Mesterskab i Udførelsen, benytter blandede
Metoder (med stor Virkning Kridtmaneren) og er
i Teknikken mere samvittighedsfuld
omhyggelig end Charlet. Hans Tegninger har haft stor
Indflydelse paa det nyere fr. Bataillemaleri
(Neuville, Detaille etc.). Et Monument (af
Frémiet) for R. rejstes 1893 uden for Louvre.
(Litt.: Giacomelli, R., son œuvre lithogr.
et ses eaux-forts
[1862], Biografier ved A. Bry
[1861], Lhomme [1892, Artistes célébr.]; H.
Beraldi
[1891, 1892:]; Notes et croquis de R.,
udg. 1879 af R.’s Søn, Auguste R.).
A. Hk.

Raffinade, se Sukker.

Raffinaderi (norsk Raffineri),
Raffinereværk, se Raffinering.

Raffinement [-’maŋ] (fr.), Forfinelse;
Spidsfindighed, Snuhed.

raffineret (fr.), undergaaet Raffinering,
renset; forfinet, kunstlet; snu, dreven.

Raffinering kaldes i Industrien en
Rensning, navnlig den til sidst foretagne, ved
hvilken faas et særlig rent Produkt. R. er enten
et Led i selve Fabrikationen, ell. den foretages
paa særlige Fabrikker, de saakaldte
Raffinaderier ell. Raffinereværker.
K. M.

Raffinering kaldes i Metallurgien et Metals
Rensning for Ilt (fr. Sprogbrug) ell. for
Urenheder overhovedet (tysk Sprogbrug). F. Eks.
kalder man i Tyskland Raajernets Omdannelse
til Staal for R., medens man i Frankrig skelner
mellem Raajernets Affinering (Bortbrænding af
Silicium, Mangan, Fosfor, Kul) og R. (den
efterfølgende Bortskaffelse af det ved Affineringen
dannede Jernforilte ved Tilsætning af
Ferromangan m. m.).
E. Su.

Raffinose, Meletriose, Melitose,
Plussukker, Gossypose, C18H32O18,5H2O, et
Kulhydrat, der hører til Trisacchariderne. R.
findes i Eucalyptus Manna, Bomuldsfrø og
Roesukkermelasse. Den danner farveløse, tynde
Prismer ell. Naale, som ikke har nogen sød
Smag, og som er opløselige i 6—7 Dele Vand
og langt tungere opløselige i Alkohol end alm.
Sukker. Ved fortsat Indvirkning af fortyndede
Syrer spaltes R. i Glykose, Fruktose og
Galaktose. R. er stærkt højredrejende. Med Gær
gærer den let og fuldstændig. Den reducerer
ikke Fehling’s Vædske. Man fremstiller R. af
Roesukkermelasse, idet man først fjerner
Rørsukkeret ved Hjælp af Strontian, fjerner
Overskud af Strontian med Kulsyre og fælder
Opløsningen med Alkohol. Raaproduktet renses
ved gentagen Opløsning i Vand og Fældning med
Alkohol.
(O. C.). S. P.

Raffles [’räf£z], Thomas Stamford, Sir,
britisk-indisk Statsmand, Orientalist og
Naturhistoriker (1781—1826), blev 1805 Sekretær hos
Guvernøren paa Penang og senere
Generalguvernør over Java, i hvis Styrelse han
indførte mange, til Dels meget radikale
Forandringer, der ikke alle fandt alm. Bifald. Han
gennemrejste Øen i alle Retninger, undersøgte
Oldtidslevningerne, foretog naturvidenskabelige
Indsamlinger, alt med største Iver og Forstand. Da
Java 1816, trods hans ivrige Modforestillinger,
gaves tilbage til Holland, rejste han tilbage til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0905.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free