- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
876

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raffles, Thomas Stamford - Rafflesia - Rafflesiaceæ - Rafiabast - Rafider - rafle - rafle ud - Rafn, Carl Christian - Rafn, Carl Gottlob

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

England med sine store Samlinger. 1818 blev
han paa ny sendt til disse Egne som
Generalguvernør i Benkulen. Han indlagde sig atter
megen Fortjeneste, bl. a. ved at henvende sin
Regerings Opmærksomhed paa Singapur, som
han 1819 fik England til at købe, ligesom han
fik denne Ø’s vigtige Havn anlagt, hvad der
har været hans Fædreland til uberegnelig
Fordel. Hans Hovedværk er hans History of Java
(2 Bd, Lond. 1817; ny Udg. 1830). (Litt.:
Memoir of the Life and public Services of Sir S. R.
[London 1830]).
V. S.

Rafflesia, se Rafflesiaceæ.

Rafflesiaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter af Slangerodordenen, der
mangler Bladgrønt og snylter paa andre Planter.
Deres Vegetationsorganer er reducerede til et i
Værtplanten indsænket Legeme, mest lig
Myceliet hos Snyltesvampene og bestaaende af
forgrenede Traade, der hist og her kan danne
Blomsterskud. Disse gennembryder
Værtplantens Bark og Hud og ender hos de fleste Arter
med en enkelt Blomst. Blomsterne er
særkønnede og regelmæssige. Frugten er et Bær med
meget smaa Frø.

R. lever mest i Troperne; der gives 7 Slægter med
c. 20 Arter. Rafflesia R. Br. er den mest kendte
Slægt, opkaldt efter en af dens Opdagere,
Guvernøren over Benkulen Sir Th. St. Raffles
(1818); den udmærker sig ved Blomster af
kolossale Dimensioner. 5—6 Arter paa Java,
Sumatra og Filippinerne; de vokser alle paa
Stammer og Rødder af Cissus-Arter. Blomsterne af
R. Arnoldi R. Br. (paa Sumatra) er 1 m i
Tværmaal, de største Blomster i Verden, og har
et rødligt Bloster; Knopperne er som store
Kaalhoveder. De lugter af raaddent Kød og bestøves
af Fluer.
A. M.

Rafiabast, Rafiatrævler, Bladtrævlerne
af en i Østafrika og paa Madagaskar voksende
Palme, Raphia pedunculata, der bruges i
Gartnerier og til Flettearbejder. Smlg. Piassava.

Rafider, se Krystaller.
K. M.

rafle ell. spille Geviert (tysk:
quadräteln, fr.: jouer à cadratins, eng.: to jeff),
ældgammelt typografisk Terningspil med 6
Udslutningstyper (Gevierter), hvis opadvendte
Signatur faar samme Bet. som Øjnene paa en
Terning, naar de seks Typelegemer kastes henad
en Flade.
E. S-r.

rafle ud (tysk: ausraffen, fr.: enlever, eng.:
to take out sorts), typografisk Betegnelse for
hel ell. delvis Tømning af en Skriftkasses Typer.
E. S-r.

Rafn, Carl Christian, dansk Oldforsker
og Udgiver, f. 16. Jan. 1795 paa Brahesborg paa
Fyn, d. 20. Oktbr 1864 i Kbhvn. Efter at være
dimitteret 1814 kom R. til Univ., hvor han 1 1/2
Aar efter tog jur. Eksamen. Af denne kom han
dog ikke til at gøre nogen Brug, thi hans Hu
vendte sig snart i en helt anden Retning, især
efter at han var kommen i Berøring med
Universitetsbiblioteket og den islandske
Haandskriftsamling der. Her fandt han sin
Livsopgave, at gøre denne Samlings Skatte
tilgængelige i gode, almenlæselige Udgaver.
Allerede 1821—22 udkom 1. Bd af hans »Nordiske
Kæmpehistorier« (2. Bd 1823, 31 Bd 1826),
indeholdende Oversættelser af Rolf Krake’s Saga,
Regner Lodbrok’s Saga m. m. Det største og
vigtigste Skridt foretog R., da han sammen med
nogle andre 1825 stiftede det (kgl.) nordiske
Oldskriftselskab, hvis opr. Hovedformaal var
Udgivelsen af Oldskrifterne. Han blev hurtig
Livet og Sjælen i Selskabet, blev straks dets
Sekretær og udfoldede som saadan en
enestaaende Virksomhed for at skaffe Selskabet
Pengemidler og Medlemmer, ligesom han ogsaa
af al Kraft befordrede Udgivelsen af Skr, dels.
som den egl. Leder og dels som Udgiver. Senere
(1861) blev han Selskabets »bestandige
Sekretær«. Foruden at tage virksom Andel i
Udgivelsen af Kongesagaerne og de uhistoriske Sagaer,
som Selskabet udgav (»Fornmannasögur«,
I—XII, »Fornaldarsögur« I—III), besørgede han
Pragtværkerne Antiquitates Americanæ (1837)
og Antiquités Russes I—II (1850—52), hvor alt
var samlet fra den gamle Litteratur
vedrørende Nordboernes Opdagelse af og Færden
i Amerika og Rusland. Disse Værker har haft
en stor Bet., uagtet en Del af de der gjorte
Undersøgelser ikke holdt Stand for Kritikken. Den
kritiske Behandling af Tekster og Monumenter
var i det hele ikke R.’s stærke Side, hvad forsk.
af hans Runetydninger (deriblandt f. Eks.
Behandlingen af Piræusløven 1856) ogsaa viser,
R.’s Navn er ogsaa knyttet til det fortræffelige
Samlingsværk om Grønland (»Grønl. hist.
Mindesmærker« I—III), og han udgav
Færeyingasaga (1832) og Krákumál (1826). Allerede 1830
var R. bleven Medlem af Kommissionen til
Oldsagers Opbevaring og blev saaledes nøje knyttet
til Oldsagsmuseet, hvor han virkede med
ufortrøden Kraft; s. A. indtraadte han ogsaa i
Bestyrelsen af det Arnamagnæanske Legat. Paa
hans Initiativ stiftedes »Nordisk Tidsskrift for
Oldkyndighed« (I—III, 1832—36), der fortsattes
i Selskabets Annaler (nu Aarbøger). Af
offentlige Stillinger beklædte R. ingen, efter at han
1826 havde opgivet sin Lærerstilling ved
Landkadetakademiet, hvor han havde virket i nogle
Aar. R. var meget ivrig for Folkeoplysningen,
især hvad de danske Bilande angik. Saaledes
stiftede han Stiftsbiblioteket i Reykjavik (senere
Landsbiblioteket) 1818 (og et lgn. i Thorshavn).
Ved sin Organisationsdygtighed, sit
administrative Talent og sin aldrig svigtende Flid og
Arbejdsevne fortjener R. en Hædersplads blandt
Grundlæggerne af den danske Oldtidsvidenskab,
hvad enten denne grunder sig paa de litterære
ell. de jordfundne Mindesmærker. (Litt.:
»Aarbøger for nord. Oldkh. og Hist.« [1866 og 1875];
B. Grøndal, »Breve fra og til C. C. Rafn«
[1869]).
F. J.

Rafn, Carl Gottlob, dansk Veterinær,
Økonom og Botaniker, f. 31. Juli 1769 i Viborg,
d. 17. Maj 1808 i Kbhvn. R. begyndte at studere
Medicin, men vendte sig snart mod
Veterinærstudiet, vel under Paavirkning af Abildgaard,
idet dog Botanikken var hans
Yndlingsinteresse. I en Del Aar virkede han som Lærer ved
Skoler; han opnaaede ikke nogen
Embedseksamen. Han udfoldede en omfattende
populariserende Virksomhed og var 1794—1807
Leder af det af ham og J. D. Herholdt stiftede
»Fysikalsk, økonomisk og medico-kirurgisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0906.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free