Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rafn, Carl Gottlob - Rafn Oddsson - rafraîchissement - Rafraîchisseur - Rafsbotnen - Rafte - Raftsund - Ragaz - rage - Ragger - Raghu - Raghuvamca - Raglan, Fitzroy James Henry Somerset - Ragn- - Ragnar Lodbrok - Ragnarok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bibliothek«. 1797 blev han Assessor i
Kommercekollegiet, hvad der maatte øge hans Interesse
for praktiske Spørgsmaal vedrørende Industri
og Landbrug. Den satte Frugt i en Rk.
Afhandlinger, om Korn og Mel, bornholmske Lerarter,
Hørdyrkning, Renlighedsforhold i Skibe o. m. a.
samt om Brændevinsbrænding. 1805 blev han
Leder af det vel nærmest paa hans Initiativ
oprettede Mønsterbrænderi, der ødelagdes ved
Bombardementet 1807. R.’s videnskabelige
Alsidighed viste sig bl. a. deri, at han i yngre
Aar besvarede fl. Prisopgaver. Hans Danmarks
og Holstens Flora, der dog ikke fuldendtes, var
et dygtigt Arbejde, i hvis 1. Bd der findes en
sammenfattende Fremstilling af
Plantefysiologien. Denne udkom ogsaa særskilt 1796 og var
et for sin Tid udmærket Arbejde, der
oversattes paa Tysk. 1798 blev han Medlem af
Videnskabernes Selskab, inden for hvilket han var
meget virksom, bl. a. ved at indføre Brugen af
lat. Bogstaver i Skrifterne. Hans egne
Arbejder laa dog mest uden for Selskabets Ramme.
B.’s rastløse Flid tærede vel stærkt paa hans
Kraft; man undres over, hvad han udrettede,
skønt han kun blev 39 Aar.
W. J.
Rafn Oddsson, d s. s. Hrafn O.
rafraîchissement [rafræ∫i’smã] (fr.),
Forfriskning.
Rafraîchisseur [rafræ∫i’sø.r] (fr.),
»Forfrisker«, Apparat (Flaske) til at sprede, i Form
af Støvregn, vellugtende Vande o. l. i en Stue.
Rafsbotnen, en Arm af Altenfjorden i
Finmark Fylke.
M. H.
Rafte kaldes i Skovbruget en ung
Træstamme med Barken paa, oftest i fuld Længde, naar
Tykkelsen i Brysthøjde ligger mellem 7 og 16
ell. 10 og 20 cm, efter som det er Naaletræ ell.
Løvtræ. Ved Opskovningen aflægges R. i
Bunker med forud fastsatte ydre Maal ell. med et
bestemt Indhold af Vedmasse ell., ved
Naaletræ, med et bestemt Antal Stammer; R. bruges
mest til Indhegning, Høstænger og Brændsel.
C. V. P.
Raftsund i Nordland Fylke mellem Hinnøen
og Østvaagøen forbinder Vestfjorden med
Vesteraalens Farvande. Det er bekendt for sin
storartede Natur med vakre, fantastiske
Fjeldformer, hvorfor det ogsaa regnes for en af
Nordlandsturenes store Seværdigheder. Paa
R.’s vestlige Side ligger den lille Troldfjord med
sit overmaade smalle Indløb og sine mægtige,
bratte Omgivelser. Den anløbes af saa godt som
alle Turistskibe.
(P. N.). M. H.
Ragaz [’ra.gats], By i Schweiz, Kanton St
Gallen, i Nærheden af Taminas Udløb i Rhinen.
R. var tidligere St Gallens Statsdomæne, men
gik 1868 over i Privateje. R. er ogsaa kendt fra
Schweizernes Sejr over Østerrigerne 1444. Se
tillige Pfäfers.
O. K.
rage (Søv.) bruges i enkelte Forbindelser;
f. Eks. r. om Bord i, r. uklar af, der betyder at
sejle ind i et andet Skib, saa Rejsningerne
bliver uklare af hinanden; r. i Drift, d. s. s. at
drive for sine Ankre.
C. B-h.
Ragger ell. Raggesokker er i Norge
Navn paa en Slags Sokker af Haar ell. grov
Uld. Det hører til »ragg«, groft og ujævnt
Haar (f. Eks. paa Geder).
H. F.
Raghu, en Konge i den indiske
Sagnhistorie, Søn af Dilīpa og Oldefader til Rāma.
Efter ham benævnes Slægten R.-vaṃça, hvis
Historie fortælles i Digtet af s. N.
D. A.
Raghuvaṃca (ɔ: Raghu-Slægten), et af
Kālidāsa’s større episke Digte, som i livlig og
poetisk Form skildrer Kong Rāma’s, hans
Forgængeres og Efterkommeres Historie. Emnet er
taget fra det store ind. Heltedigt »Rāmāyaṇa«,
med hvilket det stemmer nøje overens i
Indhold. Af de mange Kommentarer til Digtet er
den af Mallinātha (c. 1400) den mest
ansete. Digtet blev først udg. af A. Fr.
Stenzler med en lat. Overs. (London 1832), med
Kommentarer (Bombay 1886, 1892 o. s. v.) og
med eng. Overs. (Bombay 1895 og Poona 1896).
D. A.
Raglan [’räg£ən], Fitzroy James Henry
Somerset, Lord, eng. Feltmarskal, f. 1788,
d. 28. Jan. 1855 paa Krim. Han blev 1804
Kornet i Hæren, ledsagede Wellington til Danmark
1807 og deltog som Wellington’s Adjutant med
Udmærkelse i Kampene i Spanien samt 1815 ved
Quatrebas og Waterloo, hvor han mistede sin
højre Arm. Han slog nu ind paa den politiske
eg diplomatiske Vej, men blev 1852
Generalfelttøjmester og Chef for Artilleriet efter
Wellington. I Krim-Krigen førte han den eng. Hær
til Tyrkiet og paa Krim, indtil han under
Sebastopols Belejring døde af Kolera.
(B. P. B.). E. C.
Ragn-, i nordiske Personnavne, se Regin.
Ragnar Lodbrok, se Regner Lodbrok.
Ragnarok, i nordisk Mytologi Gudernes og
Menneskeverdenens Undergang (oldn. ragnarøk,
Gudernes Endeligt; yngre Omtydning:
ragnarøkkr, Gudernes Tusmørke). R. spiller en stor
Rolle i den nordiske Eddadigtning som den
mørke Baggrund, hvorpaa Livets og særlig
Myteverdenens enkelte Optrin tegner sig. Vi
kender derfor R. gennem en Mængde spredte
Antydninger af dens Hovedtræk, en enkelt større
Redegørelse (Vafþrúðnismál) og en udmalende
Fremstilling (Vǫluspá); den sidste er saa ung
og ejendommelig i sit Mytestof, at den ikke
udtrykker Oldtidens alm. Begreb.
Almenopfattelsen er omtrent saaledes: Ved
Verdensløbets Slutning samler Jætterne sig i
en uhyre Hær, førte af Surt, der nu for første
Gang kommer frem af sit dybe Skjul; som ny
Fjender kommer ogsaa Muspelsvendene,
ridende igennem Jætternes uhyre Mørkskov ell.
stævnende frem til Søs i Skibet »Naglfar«; fremfor
alt er nu Fenresulven kommet løs af sine Baand,
ligeledes Loke. Guderne, samt de faldne
Kæmper fra Odin’s Hal, Einherjerne, drager ud
imod dem; og de to uhyre Fylkinger støder
sammen paa en særlig Kampmark, 100 Mil stor,
Vigríðr (den, hvor der rides til Kamp) eller
Oskópnir (den endnu ikke skabte). Ulven farer
frem med opspærret Gab, saa at den øvre
Kæbe naar Himlen, den nedre følger Jorden; den
sluger Odin; men Odin’s Søn Vidar træder frem
til Hævndaad, hvortil han i sit hele Liv har
rustet sig; med sin tykke Sko, dannet af
Alverdens bortkastede Læderstumper, træder han
i Gabet og griber med højre Haand i dens øvre
Kæbe; saaledes flænger han Uhyret sønder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
