- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
879

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ragnarok - Ragnars saga loðbrókar - Ragnfred Erikssøn - Ragnhild - Ragnhildsholmen - Ragnit - Ragnvald Brusessøn - Ragnvald Eysteinssøn - Ragnvald Kollssøn den Hellige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

særskilt]; Samme, »Ragnarokforestillingernes
Udspring« [i »Danske Studier«, 1913]; begge
Afhandlinger samlet i tysk Udgave: A.
Olrik
, »Ragnarök, übertragen von Wilh.
Ranisch, Berl.-Leipz. 1922; Samme, »R. i »Nord.
Tidsskrift« [1902], S. 363; Söderblom, La
Vie Future d’après le Mazdéisme
[Paris 1901],
S. 169—222; S. Bugge, The Home of the
Eddic Poems
[London 1899]; Indl.: Bang,
»Vøluspaa og de Sybillinske Orakler« [»Krist. Vid.
Selskabs Forhandl.«, 1879]; Rosenberg,
»Nordiske og oldpers. Myter« [»Fremtidens
Nytaarsgave«, 1885]; Müllenhoff,
»Deutsche Altertumskunde« [5. Bd, 1891]).
(A. O.). G. K-n.

Ragnars saga loðbrókar er en isl. Saga
om Ragnar Lodbrok, hørende til de saakaldte
Fornaldarsögur. Sagaen handler nærmest om
3 Hovedbegivenheder, Lyngormedrabet i
Gotland og Giftermaalet med Jarledatteren Thora,
Ragnar’s senere Giftermaal med Asløg (Kraka),
en Datter af Sigurd Fafnisbane, og endelig
Ragnar’s sidste Tog til England og hans Død i
Ormegaarden. Ind i dette skydes et langt
Stykke om hans Sønners Krigstog. Om dem
handler ogsaa den saakaldte »Ragnarssonaþáttr«.
Den nuv. Saga er en sen Kompilation, men der
har eksisteret en ældre Saga, der ogsaa ligger
til Grund for den nævnte Saga om
Ragnarssønnerne (fra omtr. 1300). (Litt.:
»Fornaldarsögur«, I; M. Olsen, »Völungasaga« [1906—08,
oversat af C. C. Rafn i »Nord. Fortidssagaer«,
I [1829]; F. Jónsson, »Oldn.-oldisl.
Litteraturhistorie«, II).
F. J.

Ragnfred Erikssøn, Søn af den norske
Konge Erik Blodøkse, deltog i Kampene mod
Haakon Adelsteinsfostre, efter hvis Fald han
sammen med sine Brødre besteg Norges Trone
(961). Efter Broderen Harald Graafeld’s Fald
blev han fordrevet; senere samlede han 966 en
Hær paa Orkn-Øerne, men kom i sit Forsøg
paa at genvinde Riget til kort over for Norges
ny Styrer Haakon Jarl, der slog ham i et
blodigt Slag ved Dingenes paa Søndmøre (967).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Ragnhild, norske Dronninger. 1) Halvdan
Svarte’s Dronning, Datter af Kong Harald
Guldskæg i Sogn. Deres Søn Harald opfostredes hos
Morfaderen, blev Konge efter denne og døde
10 Aar gl, hvorefter Halvdan Svarte arvede
Sogn, som han lod styre af Jarlen Atle den
mjove. 2) Halvdan Svarte’s Dronning, Datter
af Kong Sigurd Hjort paa Ringerike. Hun blev
efter Sagnet bortført af Faderens Banemand,
Rerserken Hake; men før han kunde holde
Bryllup med hende, blev hans Brud ham
frataget af Halvdan Svarte’s Mænd. I sit
Ægteskab med denne blev hun Moder til Norges
navnkundige Konge Harald Haarfagre. 3)
Harald Haarfagre’s Dronning, en jysk
Kongedatter, der blev Moder til Kong Erik Blodøkse.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Ragnhildsholmen, en lille Holm i Götaelvs
nordre Løb, lige over for det gl. Konghelle (nu
landfast). Haakon Haakonsson anlagde her en
Fæstning, hvoraf der fremdeles staar
betydelige Levninger. Ved Anlægget af Baahus, der
strategisk ligger langt gunstigere, idet den
behersker begge Götaelvs Løb, tabte R. i Beg. af
14. Aarh. enhver militær Bet. (Litt.: V. Berg
i »Bidrag till kännedom om Göteborgs och
Bohuslänsfornminnen« II, 4. [1883] og i »Afhandl.
i historia och arkeologi« I [1893]).
Edv. B.

Ragnit [’ra.gnet], By i preuss. Prov.
ØstPreussen ved Memel, har (1919) 6765 Indb., gl.
Slot, Seminarium, Landbrugsskole, Savskæreri,
Jernstøberi og Teglbrænderi. I Nærheden den
smukt liggende Flække Obereisseln.
(Joh. F.). O. K.

Ragnvald Brusessøn, Sønnesøn af Sigurd
Orknøjarl, kom 1021, 10 Aar gl, til Kong Olav
Haraldssøn’s Hird sammen med sin Fader, der
var dreven fra Øerne af Broderen Thorfinn
Jarl, som støttedes af Skoterne. Efter at Forlig,
var tilvejebragt mellem Brødrene, forblev R. B.
hos Kongen som Gidsel og fulgte denne paa
hans Flugt til Gardarike. Han var en af
Kongens Hærførere i Slaget ved Stiklestad, hvor
han reddede Harald Sigurdssøn’s Liv, og fulgte
ham til Rusland. Efter Faderens Død blev han
af Kong Magnus den Gode indsat til Jarl paa
Orkn-Øerne. Sammen med Farbroderen
Thorfinn Jarl foretog han derefter Hærtog til
Skotland, Irland og Suderøerne. Venskabet mellem
Frænderne gik snart over Styr, og efter Slaget
ved Raudabjørg (1045) maatte R. B. tage sin
Tilflugt til Norge. Han vendte tilbage til Øerne
om Efteraaret, men blev da overfalden af
Thorfinn i Kirkevaag og dræbt. Hans Død vakte
alm. Sorg.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Ragnvald Eysteinssøn, alm. kaldet
Ragnvald Mørejarl, norsk Stormand paa Harald
Haarfaigre’s Tid, blev af denne forlenet med
Fylkerne Nordmøre, Romsdal og Søndmøre.
R. E., der hos sine samtidige stod i stor
Anseelse for sin Klogskab, blev af Kong Harald’s
Sønner Halvdan Haalegg og Gudrød Ljome
indebrændt (ved Aar 890). Fl. isl. Ætter
nedstammer fra ham. En af hans Sønner var den
navnkundige Vikinghøvding Gange-Rolv,
Stamfader for Hertugerne af Normandiet; fra en
anden, Torv-Einar, der vandt Orkn-Øerne og
Hjaltland, nedstammede de mægtige
Orknø-Jarler.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Ragnvald Kollssøn, den Hellige, Jarl
paa Orkn-Øerne, hed egl. Kale og var Søn af
Lendermanden Koll Kalessøn fra Agder og
Magnus Orknøjarls Søster Gunhild Erlendsdatter.
Vinteren 1129—30 overdrog Kong Sigurd
Jorsalafare ham Forleningen over den Halvdel af
Øerne, som Morbroderen havde haft. Kale antog
nu Navnet Ragnvald. Paa en Færd til Grimsby
i England havde han i en ung Alder truffet
sammen med Irlænderen Gilchrist og indgik
Venskab med ham. Da denne kom til Norge og
krævede at blive anerkendt som Magnus.
Barfod’s Søn, støttede R. K. ham, og ved hans
Bistand vandt han senere Kongedømmet under
Navnet Harald Gille. Til Gengæld fratog Kong
Magnus Sigurdssøn R. K. Forleningen over
Orkn-Øerne, som han endnu ikke havde
tiltraadt. Efter at Magnus var bukket under i den
paafølgende Kamp, gjorde R. K. et Forsøg paa
at vinde sin Forlening; dette mislykkedes, og
hans Flaade blev tagen af hans Modstander Paal
Jarl. Det næste Aar (1136) foretog han en ny

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0909.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free