- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
881

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rahbek, Knud Lyhne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eksamen. Men dermed var det ogsaa forbi med
regelmæssige Studier. R. havde en Passion,
som beherskede ham hele hans Liv — Teatret.
Hans Ydre og pibende Stemme umuliggjorde
for ham at naa sit kæreste Ønske: at blive
Skuespiller, skønt han dog ofte producerede sig
som Dilettant i »Borups Selskab«, Datidens
fineste Amatørscene, af hvilken han var Medstifter.
Men til Gengæld ofrede han Teatret og
Skuespilkunsten sine kæreste Interesser.
Begyndelsen skete med (efter en ubetydelig Skildring af
de danske Skuespillere) Offentliggørelsen af
»Breve fra en gammel Skuespiller til sin Søn«,
der først fremkom i »Alm. dansk Bibl.«, 1779,
men 1782 udgaves særskilt. R. har allerede her
udformet sin dramatiske Grundtanke: Teatret
er for ham en moralsk Opdragelsesanstalt,
en Slags verdslig Kirke, og for ham er
Skuespilleren og Mennesket paa det inderligste
sammenknyttede. Derfor bliver den gamle
Skuespillers første Forskrift til sin Søn: »Vær dydig
— elsk Dyden!«. R.’s Arbejder for Scenen er
ogsaa alle byggede over dette Grundsyn, lige
fra Debutarbejdet »Den unge Darby«, der 1780
opførtes paa Teatret, men ligesom hans andre
Komedier kun gjorde ringe Lykke — fordi de
er overmaade kedsommelige —, og til de
mange Skuespil, han skrev for den paa hans
Initiativ oprettede dram. Skole, og af hvilke
»Sommeren« med Satire over Datidens
Landliggerliv endnu kan interessere ved den
kulturhistoriske Fernis (»Prosaiske Forsøg«, IV og »Saml.
Skuespil«, I—III [1809—13]). Iffland var R.’s
Forbillede som dram. Fort, men R. manglede
helt dennes dram. Blod. Som teaterinteresseret
har R. derimod indlagt sig adskillig Fortjeneste
af den danske Teaterhistorie. Her skal nævnes
hans »Dramaturgiske Samlinger«, I—III
(1788—91) med Fortsættelse »Dramatisk og litterarisk
Kritik«, I—II (1792—93) som den første
Teaterkritik i Danmark efter Rosenstand-Goiske’s
»Dramatiske Journal«. En Forening af
Litteratur- og Teaterhistorie er R.’s betydeligste
Arbejde »Om Ludvig Holberg som Lystspildigter
og om hans Lystspil«, I—III (1815—17). Den
danske Skueplads’ Hundredaarsjubilæum
fejrede han ved Mindeskriftet »Bidrag til den
danske Skueplads i dens første Aarhundrede«
(1822). Den offentlige Anerkendelse af R.’s
Kærlighed til Teatret kom først som Udnævnelse
til Instruktør ved den dram. Elevskole og
derpaa (fra 1809 til hans Død) til Meddirektør ved
Teatret. Paa Iver skortede det ikke R. —
næsten hver Aften vandrede han den lange Vej
fra Bakkehuset til Kongens Nytorv — men
Tiden var allerede løbet fra ham; for den ny
Tids Drama, som for Opera og Ballet,
savnede han al Sans.

R. var maaske sin Samtids mest kendte Mand
i Danmark. Dette skyldte han ikke blot sit
ligefremme og elskværdige Væsen, der gjorde ham
til Ven og Dusbroder med den halve By, og sin
Evne til at være her og der og alle Vegne —
han var født Foreningsmenneske og
Selskabsbroder — men ogsaa fordi han blev sine
Medmenneskers kritiske Pegepind, en Anfører, der
gav den samlede Sum af Idealer et til Pas
jævnt og forstandigt Udtryk, men aldrig gik
videre, end at Gennemsnittet kunde følge ham.
Han er et slaaende Udtryk for Idélivet i
Kongens Kjøbenhavn omkr. Aarhundredskiftet; alle
Strømninger, lige fra borgerlig Frihedstrang til
litterær Konservatisme, løber sammen i R.
Denne aandelige Magt og indflydelsesrige Stilling
erhvervede R. sig især som Redaktør af de to
ansete Tidsskrifter »Minerva«, som han først
sammen med Pram udgav hver Maaned fra
1785—1807 med nogle Aars Afbrydelse, og
derpaa fortsatte fra 1815—19 som »Dansk
Minerva«, 1819—23 som »Hesperus« og fra 1828 som
»Tritogenia« (se i øvrigt Minerva), og »Den
danske Tilskuer« [1791—1808]; Fortsættelser
»Sandsigeren« [1811],, »Tilskueren« [1815—22] og
»Tilskuerne« [1823], et Ugeskrift af en lettere
Art, med eng. Tidsskrifter som Forbillede. De
fleste Folk, der kunde føre en Pen, har skrevet
i disse Tidsskrifter, men den frugtbareste var
dog selve R., der skrev de allerfleste ledende
Artikler og aldrig var i Forlegenhed for Stof.
For R.’s Ubetydelighed som original Forfatter
og for hans Mangel paa litterær Personlighed,
der lod ham misbruge sig selv til en Mængde
værdiløst Skribleri og usandfærdig kritisk
Rosiflengiuseri, maa man ingen Sinde glemme ell.
undervurdere R. som Tidsskriftets egl. Skaber
i Danmark.

Alt dette var dog ikke nok til at fylde den
myreflittige Mands Tid. Ved Protektion af
Hertugen af Augustenborg, med hvem han havde
gjort Bekendtskab paa sin store Udenlandsrejse
i Ungdomsaarene 1782—84, den, han væsentlig
planlagde efter Teaterplakaterne, fik han 1788
Tilladelse til at holde æstetiske Forelæsninger
ved Univ., dengang noget helt nyt; to Aar efter
opnaaede han Professortitlen og en beskeden
Gage, en Stilling, som han dog, misfornøjet med
Regeringens Adfærd, opgav 1799, for 17 Aar
senere atter at tiltræde den. R. var langtfra
nogen aandfuld Mand; man ser det af hans
Forelæsninger over den danske Litteratur, som han
udgav i Forening med Nyerup, og hvor R.,
besørgede den æstetiske Del, Nyerup den hist.
— langt den værdifuldeste (»Bidrag til den
danske Digtekunsts Historie«, I—IV [1800—08];
»Udsigt over den danske Digtekunst under
Frederik V« [1819]; »Bidrag til en Udsigt over den
danske Digtekunst under Christian VII« [1828]).
Evne til kritisk Vurdering fattes ham helt. R.’s
originale skønlitterære Bidrag foruden de
ovennævnte dram. omfatter nogle Fortællinger og
adskillige Poesier, hvoraf dog vel nu kun nogle
af hans fortrinlige Drikkeviser, skrevne for
Brødrene i hans Klubber, »Drejers Klub« eller
»Norske Selskab«, er blevne tilbage i almindelig
Erindring (se i øvrigt »Pros. Forsøg«, I—VIII
[1785—1800] og »Poet. Forsøg«, 1—2
[1794—1802]). Som Udgiver har R. udfoldet en meget
frodig Virksomhed, men det er her gaaet mere
efter Tilfældigheder end efter kritiske
Principper. Her skal nævnes Holberg’s udvalgte Skr
i 21 Bd (1804—14), »Udvalgte danske Viser fra
Middelalderen«, sammen med Abrahamson og
Nyerup i 5 Bd (1811—14), og desforuden
Udgaver og Udvalg af afdøde Forfatteres Digtninge
(Samsøe, Tullin, Riber, Thaarup o. a.).

Den bedste Kilde til R.’s Liv er hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0911.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free