- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
882

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rahbek, Knud Lyhne - Rahbek, Mathias - Raheîta - Rahl, Karl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Erindringer«, 1—5 (1824—29), der til Trods for en
betydelig Bredde er overordentlig værdifulde
ved deres Bidrag til Tidens litterære og sociale
Historie. De gaar imidlertid kun til Beg. af det
ny Aarh. (Litt.: Thiele, »Erindringer fra
Bakkehuset« [1867]; Fr. Barfod, »K. L. R.«
[1860]; P. C. Zahle, »K. L. R. og hans
Samtid« [væsentlig Citatsamling, 1860]; »Samling af
Skrifter til Erindring om K. L. R. og K. M. R.«
[1831]; »Memoirer og Breve«, XV.).

R. ægtede 1798 Jomfru Karen Margrete
(Kamma) Heger
, udgaaet fra et livligt og
intelligent Hjem, f. 19. Oktbr 1775, d. 21. Jan.
1829. R. førte sin Brud hjem til Bakkehuset (s.
d.), hvor han i
flere Aar havde
boet, og hvor
nu hans
uhyggelige
Ungkarle-Hybel ved
Husfruens sjældne
Evne til at
skabe et Hjem og
hendes Sans
for at knytte
Mennesker til
sig blev
omskabt til en
Plet, saa
munter, saa
indtagende og saa
navnkundig, at
det kunde siges,
at paa
Bakkehuset var det ligesom i Himmerig, hvor
Rang og Rigdom intet gælder (Fru
Gyllembourg). Fru R. var en Kvinde af mange
Talenter og stor Intelligens; hun syslede med en
Mængde for en Dame højst sjældne Sprog, hun
var et helt Snille med sine Hænder, og den af
R. ganske vanskøttede Have bragte hun i den
skøn neste Stand. Men først og sidst var hun den
sjældne og gæstfri Værtinde, om hvis
Elskværdighed ikke mindre end om hendes mange
Ejendommeligheder og Smaasærheder de
allerfleste af Datidens betydeligere Mænd har baaret
Vidne. Bakkehusjargonen maa forekomme en
Eftertid fremmed ell. affekteret, men der er
ingen Tvivl om, at Bakkehuset ved Kamma’s
Indsats har betydet adskilligt i mange
Menneskers aandelige Udvikling. En Del af Kamma’s
meget udstrakte Korrespondance er trykt i
»Chr. Molbech og K. M. R.« [1883] og i »K.
M.’s Brevveksling og hendes Correspondenter«
[1881]. (Litt.: Thiele, »Erindringer fra
Bakkehuset« [1867]; G. Brandes i »Kritiker og
Portraiter« [1870]; Rahbek, »Erindringer«,
IV—V m. fl.; H. Kyrre, »K. L. R., Kamma
R. Livet paa Bakkehuset« [1914];
Troels-Lund, »Solbjerg og Bakkehus« [1920]).
J. Cl.

K. M. Heger.
K. M. Heger.


Rahbek, Mathias, dansk
Moseindustrimand, f. 8. Maj 1840, d. 11. Septbr 1910, gik den
milit. Vej og deltog, efter at være blevet
Sekondløjtnant ved Dragonerne 1861, i Krigen
1864. R. blev 1867 Premierløjtnant; under et
Ophold ved Ride- og Beslagskolen i Kbhvn
underkastede han sig Landinspektøreksamen. Af
Hensyn til sit Helbred maatte R. 1868 overgaa
til Intendanturen, men traadte 1878 ud af
Hæren; 1887 karakteriseredes han som Ritmester.
— Det er R.’s Fortjeneste i Aarene 1875—Beg.
af 1890’erne at have udarbejdet Systemet for
dansk Moseindustri, et System, som er optaget
i adskillige andre Lande. Han kom allerede i
Beg. af 1870’erne til Sparkær ved Viborg, hvor
to Interessentskaber havde begyndt en
Udnyttelse af de i den umiddelbare Nærhed af den
lille Stationsby liggende, udstrakte Moser. De
første Forsøg paa en Fremstilling i det store af
Brændtørv mislykkedes, men R. opnaaede under
store personlige Ofre og ved Hjælp af sit
Opfindertalent at finde Metoder til en rentabel
Maskintilvirkning af Tørv. Principperne herved
var væsentlig flg.: 1) Erstatning af
Menneskekraft ved Heste- og Motorkraft overalt, hvor det
var muligt, 2) Anvendelse af Raatørven ved
Arbejdets Udførelse, 3) Lettelse af Raamassens
Behandling ved Tilsætning af store Mængder
Vand og 4) Tørvenes Tørring paa Højbund. Det
af R. selv oprettede Økjær Brug ved Sparkær,
hvor der benyttedes saavel laste som flydende
Værker, var uden Tvivl Skandinaviens største i
Slutn. af 19. Aarh. Paa Initiativ af R. stiftedes
1901 »Moseindustriforeningen« (senere
»Moseselskabet«), hvis Formaal det var at fremme
Nyttiggørelsen af Danmarks Moser i industriel
Henseende. R. fungerede først som Foreningens
Sekretær, senere som dens Forstander. I de af
Foreningen udgivne Meddelelser (senere
»Mosebladet«) har han forfattet Hovedparten af
Artiklerne, ligesom han gennem talrige Foredrag
har anført Agitationen for en større Anvendelse
af Tørven som Brændsel. — Fra 1. Jan. 1910
ophævedes Moseselskabet, dets Virksomhed gik
ind under »Det danske Hedeselskab«, og R. blev
Leder af den under dette oprettede Afdeling for
Moseindustri. (Litt.: C. Bech og Th.
Claudi Westh
i Hedeselskabets Tidsskrift,
1910).
A. M.

Raheîta, By paa Vestkysten af det Røde
Hav i Danakil-Landet; den var tidligere
Hovedstad i et selvstændigt Sultanat, som nu er delt
mellem Franskmændene og Italienerne. Selve
Byen R. er den sydligste Havneplads i den i tal.
Koloni Erythræa og blev besat 1902.
C. A.

Rahl [ra.l], Karl, østerr. Maler, f. 13. Aug.
1812 i Wien, d. 9. Juli 1865 smst. R., Søn af
den kendte Kobberstikker Karl H. R.
(1779—1843), uddannedes paa Wiens Akademi, rejste
Viden om (bl. a. 1847 i Kbhvn) og modtog især
i Italien blivende Indtryk fra de venetianske
Mestre; en Tid var han Lærer ved Wiens
Akademi, men politiske Forhold drev ham ud
af Stillingen; en urolig, idealistisk og højt
stræbende Kunstnernatur, som han var, havde han
ondt ved at naa sikkert Fodfæste i Publikums
Gunst. Da han omsider naaede fuld
Anerkendelse (særlig ved Baron Sina’s Mæcenat), og de
store monumentale Opgaver, han higede efter,
laa rede til ham, var han til Aars og naaede
kun halvvejs at gennemføre dem. R.’s Kunst
udmærker sig ved energisk Opfattelse og
betydelige koloristiske Fortrin (varm mættet
venetiansk Farvegivning), Formgivningen er
storladen, ofte til Overmaal under Paavirkning fra
Genelli’s Kunst. I sine Udkast til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0912.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free