- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
886

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raimund, Ferdinand - Raimundus fra Peñaforte - Raimundus fra Sabunde - Raimundus Lullus - Raincy, Le - Rainer - Rainford - Rainha - Rainy Lake - Raipur - Rais, Karl - Raismes - Raison - Raisuli - Raitif de la Bretonne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tranedans«). Fra 1830 gav R. Gæsteroller i sine
egne Komedier paa andre Scener, men allerede
1884 trak han sig tilbage til Privatlivet paa et
Landsted, hvor han i Skræk for Følgerne af et
Hundebid skød sig selv. Hans »Sämtliche
Werke« udkom 1837 i 4 Bd; ny Udg. ved Glossy og
Sauer 1881.
R. N.

Raimundus fra Peñaforte [ra^i–pænja’fårtæ],
kat. Kirkeretslærer, f. 1175 paa Slottet
Peñaforte i Katalonien, d. 6. Jan. 1273 (ell. 1275).
Han var Lærer i den kanoniske Ret i Bologna,
men kom senere til Spanien, hvor han blev
Dominikaner 1222, og hvor han efter et
kortere Ophold i Italien som Gregor IX’s
Skriftefader 1238 blev General for sin Orden. Denne
Værdighed beholdt han dog kun et Par Aar,
hvorpaa han trak sig tilbage til et stille Liv.
Hans Hovedværker er en Samling
Konciliebestemmelser og pavelige Dekretaler
Decretalium Gregorii IX compilatio, ogsaa kaldet Liber
extra decretum
, og et stort kasuistisk Værk
Summa de poenitentia et matrimonio, ogsaa
kaldet Summa Raimundiana. (Litt.: Danzas,
R. de P. [Poitiers 1885]).
A. Th. J.

Raimundus fra Sabunde [ra^–sa’wundæ]
(Sebon), sp. Mediciner og Teolog, levede i
Beg. af 15. Aarh. i Toulouse. Noget nærmere
vedrørende hans Liv vides ikke. Han er Forf.
til et Værk Liber naturæ, som har den Bet.,
at her for første Gang en »naturlig Teologi« er
bleven skildret. R. søger nemlig at godtgøre, at
man ud fra Menneskets egen Natur, hvilket
atter vil sige ud fra Fornuften, kan udlede den
overnaturlige Aabenbarings Sandheder, og dette
vil igen sige de daværende ortodokse
Hovedlærdomme. Inden for Menneskets naturlige
Teologi vil han endog finde Læren om de 7
Sakramenter og om Pavens Primat. Naturen og
Bibelen er for R. to Erkendelseskilder med
samme Indhold og kun for saa vidt forsk., som
den første er alm. og umiddelbar, medens den
anden dels fører os til en højere Indsigt i det
allerede erkendte, dels giver os ny Sandheder,
som vort af Synden sløvede Øje endnu ikke har
opdaget i Naturen. (Litt.: Kleiber, De
Raimundi vita et scriptis
[Berlin 1856]).
A. Th. J.

Raimundus Lullus [ra^i-], se Lullus.

Raincy, Le [lö-ræ’si], By i det nordlige
Frankrig, Dept Seine-et-Oise, Ø. f. Paris, ved
Østbanen og Sydsiden af Bondy-Skoven, 8100
Indb. R. har et smukt Villakvarter, der er
opført i en gl Slotspark. Gipsbrud; Fabrikation af
Kemikalier.
(M. Kr.). E. St.

Rainer, Ærkehertug af Østerrig (1827—1913),
var Søn af den 1853 afdøde Ærkehertug R.
(født 1783, Søn af Kejser Leopold II og
Vicekonge i Lombardiet-Venetien 1818—48) og den
sardinske Konge Karl Albert’s Søster Elisabeth
(1800—56). Han ægtede 1852 Ærkehertug
Albrecht’s Søster Marie Caroline (1825—1915);
men deres Ægteskab var barnløst. Han blev
1857 Formand for det daværende snævre
Rigsraad og ledede 1860 Forhandlingerne i det
»forstærkede« Rigsraad om det konstitutionelle
Systems Genoptagelse, samt førte 1861—65
Forsædet i det af Schmerling dannede Ministerium,
men holdt sig siden uden for det politiske Liv.
1868 blev han Overkommandant for det østerr.
Landeværn og var 1873 Præsident for
Verdensudstillingen i Wien. Han viste stor Interesse for
Videnskaberne, blev allerede 1862 Kurator for
Videnskabernes Selskab i Wien. Særlig vandt
han Ry ved sit Køb 1884 af en mærkelig
Samling af nylig fundne ægyptiske
Papyrus-Haandskrifter (Fajûm-Samlingen), som han skænkede
til Hofbiblioteket i Wien.
E. E.

Rainford [’reinfəd], By i det nordvestlige
England, Lancashire, 11 km NØ. f. Liverpool,
har Kulgruber, Fabrikation af Piber og
Smeltedigler og (1921) 3495 Indb.
(M. Kr.). G. G.

Rainha [ra’inja], se Caldas da R.

Rainy Lake [’reini-’£eik], Sø i Nordamerika,
ligger paa Grænsen af Staten Minnesota i U.
S. A. og Prov. Ontario i Dominion of Canada
314 m o. H., er 1540 km2 stor og har gennem
Rainy River Udløb til Lake of the Woods.
G. Ht.

Raipur [ra^i’pu.ə], Distrikt i Divisionen
Chutisgash i Centralprovinserne, Forindien, 25027
km2 med (1911) 1324856 Indb., overvejende
Hinduer, 177200 Aandedyrkere. Hovedstaden R. har
(1911) 35335 Indb.
M. V.

Rais [’rais], Karl, tschk. Forf., f. 1859.
Debuterede 1881 med en Digtsamling »Proni květy«
(de første Blomster) og har senere forfattet en
Mængde Romaner og Noveller.
K. S.

Raismes [ræ.m], By i det nordlige
Frankrig, Dept Nord, NV. f. Valenciennes, ved
Nordbanen, 7600 Indb. R. har et tidligere
Præmonstratenser-Abbedi, Stenkulsgruber, Smelteovne,
Fabrikation af Jernvarer, Sukkerfabrikker.
E. St.

Raison [da. ræ’såŋ, fr. ræ’zå] (fr.), Grund,
Fornuft; raisonnere, gøre Indvendinger,
gøre Fornuftslutninger; raisonnabel,
rimelig. Raisonnør, Person der raisonnerer; i
moderne Skuespil en Karakterrolle, der
repræsenterer Fornuften, Stykkets Moral.
Raisonnement [-’maŋ], Tankegang,
Fornuftsslutning.

Raisuli, marokkansk Røverridder, hvis
Virksomhed oftere har bragt Marokko i Konflikt med
fremmede Magter, saaledes da han i de første
Aar af 20. Aarh. bortførte først Times’
Korrespondent, Harris, senere den amer. Borger
Perdicaris. For at faa den sidste Affære bilagt
maatte den marokkanske Regering betale R. en
større Løsesum. R. byggede sig en Borg ved
Landsbyen Zinat og opkastede sig til Herre i
Egnen omkr. Tanger. 1907 blev hans Borg
erobret af Regeringens Tropper, og han selv
maatte flygte. Men endnu s. A. fangede han
Sultan Abd-ul-Aziz’ militære Raadgiver,
Englænderen Sir Henry Maclean, der først kom
paa fri Fod Febr 1908. Under Kampene mellem
Abd-ul-Aziz og Muley Hafid steg hans Magt igen,
indtil den sidstnævnte var bleven Eneherre i
Marokko og med større Kraft end
Forgængeren gjorde sit Herredømme gældende. Senere
hørte R. til Spaniernes virksomme
Modstandere, indtil han 1924 sluttede Forlig med dem
og støttede dem i deres Krig med
Rif-Stammerne. Jan. 1925 blev han taget til Fange af
Abdel-Krim.
A. C.

Raitif de la Bretonne [ræ’tif-dö-la-brö’tån],
se Lorrain

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0916.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free