- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
887

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raizer - Raja - Rajaçekhara - Rajagriha - Rajah - Rajatarangini - Rajatea - Rajendralala Mitra - Rajgaas - Rajgræs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Raizer ell. Ratser (serb. rats, ung.
racz, tysk Raisen, Ratzen ell. Razen), i
en Benævnelse paa de gr.-kat. Serbere i (de nu
med Jugoslavien forenede) Slavonien og
Syd-Ungarn, som nu og da, hovedsagelig spøgende,
er blevet benyttet af disse Serberes
ikke-slaviske Naboer. R. var i gamle Tider Betegnelsen
for Serbere i Alm. og fortrængtes først lidt
efter lidt af denne sidste Benævnelse; Ordet
stammer fra den gamle By Ras ell. Rassa,
liggende paa samme Sted som det nuv.
Novi-Bazar, Hovedstaden i det Omraade (lat. Rascia),
hvorfra den serb. Statsdannelse udgik (se
Serbien, »Historie«). Navnet R. arvedes senere
af de Serbere, som efter de østerrigske Hæres
Nederlag mod Tyrkerne 1690 og 1739 flygtede
ind paa ung. Territorium.; her fik de sig
særlige Jordomraader overladt og indtog længe en
Særstilling i saavel politisk som religiøs
Henseende, indtil de 1791 af Kejser Josef II fik
Rettigheder som habsburgske Statsborgere;
selve Navnet har imidlertid holdt sig i Live.
A. K.

Raja, se Radsha.

Rajaçekhara, Navn paa forsk. ind.
Forfattere; mest bekendt er Digteren R., der levede
i Beg. af 10. Aarh. ved Hoffet i Kanyakubjā
(Kanauj) som Kong Mahendrapāla’s Raadgiver.
Af hans Værker er kun 4 Dramaer bevarede:
1) »Karpūra-mañjarī« (skrevet helt paa
Prākṛit), udg. og overs. paa Engelsk af St.
Konow
og C. R. Lanman (Cambridge, Mass.
1901 = Harvard Oriental Series, IV. 2)
»Viddhaçālabhañjikā« (indiske Udgaver 1883 og
1886, eng. Overs. af L. H. Gray i Journal of
the American oriental Society
, Vol. 27). 3)
»Bāla-rāmāyaṇa« (indiske Udg. 1869, 1884 og 1899.
4) »Bāla-bhārata«, udg. af Cappeller
(Strasbourg 1885, indisk Udgave, Bombay 1887).
(Litt.: St. Konow, Essay on R.’s Life and
Writings
[i Udgaven af Karpūra-mañjarī, Part
III] og Sammes, »Das indische Drama« i
»Grundriss d. indo-arischen Philologie«, 1920, p.
84 ff.).
D. A.

Rajagṛiha (Sansk. = Kongebolig, Pāli:
Rājagaha) var paa Buddha’s Tid Hovedstaden i
Magadha-Landet S. f. Ganges, det nuv. Rajgir.
Allerede i 5. Aarh. f. Kr. synes Residensen at
være flyttet herfra til det lidt nordligere
liggende Pātaliputra (nu Patna).
D. A.

Rajah (opr. et arab. Ord, der bet.
»Hjorden«) var i Tyrkiet i ældre Tid
Fællesbetegnelsen for de ikke-muhammedanske (kristne og
jødiske) Undersaatter, som iflg. Koranens Bud
svarede en personlig Afgift; i Persien bruges
R. om Undersaatter i Alm.
J. Ø.

Rājatarangiṇī, en kashmirsk Kongekrønike,
forfattet paa Sanskrit i 12. Aarh. af
Kalhaṇa. Værket er paa henved 8000 Vers og
overordentlig vigtigt for Kashmirs Historie. R.
er udgiven af M. A. Stein (Bombay 1892) og
oversat paa Engelsk af Y. C. Datta (Kalkutta
1898) og af M. A. Stein (Lond. 1901).
D. A.

Rajatea, d. s. s. Raiatea.

Rājendralāla Mitra, en lærd Hindu, f. i
Bengalen 1824 udenfor Brahman-Kasten, d.
1891. Han fik sin første Uddannelse i et af de
indiske Kollegier i Kalkutta, der lededes efter
europæisk Monster; derefter studerede han
Medicin, og p. Gr. a. sine fremragende Evner blev
kan udvalgt som en af de fl. studerende, der
skulde sendes til Europa for at faa videre
Uddannelse. Af Kastehensyn maatte han dog
opgive denne Vej, og nu kastede han sig over
Studiet af den indiske Oldtids videnskab. P. Gr. a.
hans store Lærdom, der ikke blot omfattede
indisk Litteratur, men ogsaa Græsk, Latin og
de moderne europæiske Sprog, blev han knyttet
til det asiatiske Selskab i Bengalen som
Sekretær og Bibliotekar, senere til Univ. i Kalkutta.
En Tid lang var han Direktør for The Court of
Wards’ College
og deltog i det hele meget i det
offentlige Liv, hvor mange Hverv betroedes
ham, og hvor hans administrative Dygtighed
gjorde sig gældende. Hans litterære og
videnskabelige Virksomhed var overordentlig
omfattende. Man har fra hans Haand over 50 særskilt
udkomne Skr, og desuden har han skrevet over
100 større og mindre Afh. i Journal of the
Bengal Asiatic Society
. Hans Studier, der
omfattede hele den indiske Oldtids Kultur og
Litteratur, gik dog hovedsagelig i Retning af
Oldtidsminderne (Arkitektur, Indskrifter, Mønter),
ved Undersøgelsen af hvilke han vilde prøve
de litterære Mindesmærkers Værdi. Bengalen
og Orissa blev derfor gennemstrejfede af ham
paa Kryds og tværs, og de mange
Indberetninger om Fund af Sanskrit-Haandskrifter vidner
om hans Færden der, men mest dog hans store
arkæologiskie Arbejder: The Antiquities of
Orissa
(Kalkutta 1875) og Buddha Gayā, the
Hermitage of Sākya Muni
(Kalkutta 1878). Ogsaa
til Udgivervirksomhed strakte hans store
Arbejdskraft sig; af stor Bet. var saaledes hans
Arbejder med den buddhistiske
Sanskrit-Litteratur fra Nepal, hvortil han har leveret en
beskrivende, analyserende
Haandskriftfortegnelse: The Sanskrit Buddhist Literature of Nepal
(Kalkutta 1882). Selv udgav han for første Gang
Lalita Vistara (trykt i Bibliotheca Indica),
medens en eng. Overs. af Samme og en Udg. af
»Prajñā Pāramitā« aldrig blev fuldendt. (Litt.:
Obituary Notice [i Journal of the Royal Asiatic
Society
[London 1892, S. 146]; Athenæum
[London, Aug. 1891] og Academy [London, August
1891]).
D. A.

Rajgaas, se Gæs, S, 513.

Rajgræs (Lolium L.), Græsslægt af
Byggruppen, en-, to- ell. fleraarige Aksgræsser med
mangeblomstrede Smaaaks, der vender Kanten
mod den leddede Akse. Endesmaaakset har 2,
de øvrige kun 1 Yderavne. Inderavnerne
tilvoksede til Kornet. 6 Arter, mest i Nord- og
Mellemeuropa. I Danmark findes 4, i Norge 3
Arter. Almindelig R. (L. perenne L.), ofte
kaldet Engelsk R., er fleraarig og danner løse
Tuer med talrige golde Skud. Straaene indtil
50 cm høje. Bladskederne sammentrykte.
Smaaaksene indtil 10-blomstrede. Inderavnen i
Reglen uden Stak. R. grønnes tidlig om Foraaret
og giver en anselig Høafgrøde samt god
Eftergræsning, særlig i fugtige Somre og paa fugtig
Bund. Hvor det ikke formerer sig ved
Selvsaaning, er det kortvarig. Det er et af de
vigtigste og mest benyttede Fodergræsser. Til
Græsplæner finder det udstrakt Anvendelse, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0917.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free