- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
888

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rajgræs - Rajkot - Rajna, Pio - Rajus - Rak - Rakaanga - Rakauer Katekismus - Raket

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Plæner, der omlægges hvert ell. hvert andet
Aar, er det det smukkeste Græs. Ofte anvendes
hertil en noget spinklere Varietet (L. p. tenue).
Italiensk R. (L. multiflorum Lam.) (se
Farvetavle »Foderplante« [Fodergræsser], Fig. 4) er
ikke opr. vildtvoksende i de nordiske Lande, men
forekommer nu
hyppig i Danmark.
Det er et toaarigt,
sjældnere fleraarigt
Græs, der kendes
fra foreg. Art ved
at have flere —
over 10 —
Blomster i Smaaakset,
og ved at Kornet (i
Reglen) er forsynet
med Stak. Det er
et værdifuldt
Fodergræs, men af
kort Varighed,
hvorfor det
fortrinsvis dyrkes paa
etaarige Kløver-
og Græsmarker;
paa saadanne saas
alm. c. 10 kg heraf
sammen med en
lgn. Mængde
Rødkløver pr ha. Det
er ikke fuldt
haardført for de
nordiske Vintre og
kræver frugtbar,
gødningskraftig
Jord. Giftig
R.
(gammelt Navn
Dude) (L. temulentum L.) er etaarig og har
korte, tykke Korn med kraftig Stak. Den
optræder alm. i Vest- og Nordjylland som Ukrud
i Vaarsæden, særlig i Havre, men er i øvrigt
temmelig sjælden i Danmark og det sydlige
Norge. Kornet har fra gammel Tid været anset
for at have giftige Egenskaber, og under visse
Forhold skal det samme være Tilfældet med
Alm. R. Spørgsmaalet om R.’s Giftighed er dog
endnu ikke endelig klaret. Hør-R. (L.
Linicola
Sonder) ligner sidstnævnte, fra hvilket det
adskilles ved ikke at have Stak paa Kornet; det
er ligeledes etaarigt og optræder (sjældent)
som Ukrud i Vaarsæden og tidligere alm. i
Høragre.
K. H-n.

Almindelig Rajgræs.
Almindelig Rajgræs.


Rajkot, se Radshkot.

Rajna, Pio, ital. Filolog og
Litteraturhistoriker, f. i Sondrio (Valtelina) 8. Juli 1847.
Studerede i Pisa og underviste derpaa i forsk.
højere Skoler, indtil han 1874 blev Professor i
romansk Filologi ved Accademia
scientifico-letteraria
i Milano, fra 1883 ved Istituto di studi
superiori
i Firenze. Han er Forf. til et Antal
lærde og grundige Arbejder, der for en stor
Del behandler Oprindelsen til den oldfranske
Heltedigtning. Af disse kan nævnes: Ricerche
intorno ai Reali di Francia
(1872), I cantari di
Carduino
(1873), Le fonti dell’ Orlando furioso
(1876), Le origini dell epopea francese (1884),
Contributi alla storia dell’ epopea e del
romanzo medioevale
(i Romania for 1885, 1888—89,
1894 og 1897), Le corti d’amore (1890). Desuden
har han skrevet en Del Afh. om Dante og
besørget en kritisk Udgave af De vulgari
Eloquentia
(1896). I Festskriftet, udgivet i
Anledning af hans 40-aarige Virksomhed som Lærer
og Videnskabsmand (1911), findes en Bibliografi
over alt, hvad han har udgivet.
(E. G.). E. M-r.

Rajus, se Ray.

Rak, se Arrak.

Rakaanga, se Manihiki-Øer.

Rakauer Katekismus [’raka^uər-],
Socinianernes Katekismus, forfattet 1605 paa Polsk af
Valentin Schmalz og Hieronymus Moskorzowsky
Se i øvrigt Socinianerne.
A. Th. J.

Raket bestaar af et cylindrisk Hylster,
som Regel dannet af flere Lag Papir, der
omslutter flg. Hoveddele (se Fig.):

1) en af langsomtbrændende Raketsats, f. Eks.
Melkrudt og findelt Trækul, bestaaende
Drivladning, presset over en Dorn,
saaledes at der i Satsen dannes en konisk
Hulhed, som optager en Stopin (Tændsnor),

2) en lille Sprængladning af Melkrudt og

3) den saakaldte Forsætning, som efter
Omstændighederne bestaar af
Fyrværkerisats, Signalsats, Lyssats e. a.

Til Siden af R. er fæstet en Træstok, der skal
virke som Styrestang under R.’s Flugt gennem
Luften. Efter at R. med Styrestangen nedad er
anbragt f. Eks. i en Raketgaffel, antændes
Stopinen, der atter antænder Raketsatsen;
denne udvikler ved sin Forbrænding Krudtgas, der
under et forholdsvis stort Tryk strømmer
bagud og ved sin Reaktion mod den Luft, den
møder, driver R. tilvejrs. Saalænge
Raketsatsen brænder, vil R. fortsætte sin opadgaaende
Bane. Naar Satsen er opbrændt, tænder
Flammen Sprængladningen, der atter tænder
Forsætningen og kaster denne ud af Hylstret.

Ved Signalraketter, der benyttes
meget til Søs og i militært Øjemed, bestaar
Forsætningen af fl. pressede Satslegemer, der ved
Forbrændingen udvikler Lys (»Stjerner«) af
forskellig Farve (kulsur Strontian giver saaledes
rødt, klorsurt Baryt grønt og salpetersurt
Baryt hvidt Lys), idet Stjernernes Antal og Farve
bestemmer Signalet.

Ved Lysraketter, der benyttes (f. Eks.
i militært Øjemed) til Belysning af det
foranliggende Terrain, bestaar Forsætningen af
»Stjerner«, pressede af en stærkt lysende Sats
(f. Eks. salpetersurt Baryt og
Aluminiumspulver ell. Magnium). I Forsætningen kan
indlægges en lille Faldskærm, der holder den lysende
Sats svævende over det Terrain, man vil
oplyse.

Til Redningsraketten er fæstet en Line,
som ved Udskydning af R. kastes ud til (ud
over) et strandet Skib, saaledes at man fra
Kysten kan faa Forbindelse med dette (se
i øvrigt Redningsapparater.

Krigsraketten og
Brandraketten anvendtes tidligere en Del, og
Forsætningen indeholdt da et Projektil — Granat,
Granatkardæsk eller Kardæsk — eller en
Brandsats.

R. stammer fra Østerlandene og var
allerede kendt der meget tidlig. Under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0918.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free