- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
891

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rákos - Rákosi, Eugen - Rákosi, Viktor - Rakovnik - Rakshas'er - Rakshasa - Rakvere - Rakørred - Ral - Raleigh - Raleigh, Walter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Rákos [’ra.ko∫], Biflod til Donau i Ungarn,
udspringer ved Gödöllö, udmunder ved
Budapest. Efter R. er den store milevide Slette Ø.
f. Budapest benævnt Rakosfeld. Her er indtil
16. Aarh. ofte blevet afholdt Rigsdage, og
Kongerne kronede. 1849 fandt her betydelige
Fægtninger Sted mellem den kejserlige og den ung.
Armé.
N. H. J.

Rákosi [’ra.ko∫i], Eugen, magy. dram. Forf.,
f. 1842, var først Landmand, rejste derpaa til
Hovedstaden, hvor han begyndte at oversætte
Shakespeare, og senere med sit Lystspil »Æsopus«
vandt en afgjort Sejr paa Nationalteatret i
Budapest. Med et Slag saa han sig som Fører for den
unge ung. Forfatterskole. Han blev nu en meget
produktiv Teaterforfatter i forsk. Genrer og selv
i Aarene 1875—81 Teaterleder som Forpagter
af det ny Folketeater i Budapest. Han
grundlagde senere det kendte Dagblad »Budapesti
Hirlap«, gennem hvilket han øvede en stor
Indflydelse paa sit Fædrelands offentlige Liv. 1892
optoges han som Medlem af Akademiet.
C. B-s.

Rákosi [’ra.ko∫i], Viktor, magy. Forf., f.
1860. I »Frønnede Trækors« har han behandlet
Episoder fra Revolutionstiden (1848), i
»Forstummede Klokker«, Emner fra Kampen mellem
Magyarere og Rumænere i Siebenbürgen, men
især er han blevet kendt og yndet gennem sine
humoristiske Noveller, hvori han under
Pseudonymet »Sipulusz« satiriserer over Skævheder
i Samfundslivet paa en Maade, der minder om
Mark Twain.
K. S.

Rakovnik, By i Bøhmen, c. 50 km V. f.
Prag i Župa (Dept) Louny, har (1910) 8394
Indb.; 2 gl. Porttaarne (1515), Overrealskole,
Landbrugsskole, Lervare- og Sukkerfabrikation,
Mølledrift; i Nærheden Stenkulsgruber.
(Joh. F.). O. K.

Rakshas’er (Sanskrit rakshas ell. rākshasa)
er i den indiske Mytologi Navn paa en Slags
Dæmoner ell. Jætter, en Gruppe af
Asurerne, Gudernes Fjender (se Asura). De
skildres som grusomme, troldagtige Væsener af
stor Vækst og et skrækindjagende Udseende,
som øver Trolddom og kan paatage sig alle
Slags Skikkelser. Undertiden skelnes mellem
forsk. Klasser af R., hvoraf nogle endog
betragtes som Halvguder med en ret velvillig
Karakter, medens andre som en Art Titaner optræder
som Gudernes aabenbare Fjender; men i Alm.
tænkes de som Uhyrer, der færdes om Natten
paa uhyggelige Steder, f. Eks. Kirkegaarde,
Skove. De er Menneskenes Fjender
(menneskeædende) og kan lugte Menneskekød paa Afstand,
er tilbøjelige til at ødelægge Offersteder og stjæle
Ofrene, ligesom de ogsaa forfølger de fromme
Eneboere. Nogle har p. Gr. a. disse o. l. Træk,
især R.’s Fjendtlighed over for hrahmanske
Institutioner, ment, at vi i R. kun har et
fantastisk Produkt af Erindringen om de aborigine
Folkefærd i Sydindien, vilde Bjergstammer,
med hvilke Arierne under deres Fremrykning
maatte kæmpe en haard Kamp; i hvert Tilfælde
peger Myter og Sagn om dem i de; gamle
Heltedigte imod Syden, idet deres specielle
Opholdssted henlægges til de sydlige Kyster og især til
Øen Ceylon, hvor deres Hovedstad var Lanka,
bygget til dem af Viçvakarman (s. d. og
jfr Rāvaṇa). (Litt.: V. Fausbøll,
Indian Mythologi [London 1902] og Muir,
Original Sanskrit Texts [Bd II]).
D. A.

Rakshasa, se Rakshas’er.

Rakvere, tysk Wesenberg, By i Estland
ved Jernbanen Tallinn—Petrograd. (1921) 9292
Indb. R., der har Ruiner af en af Valdemar
Sejr i 1223 opført Borg, var en betydelig
Handelsby i Middelalderen.
A. H. J.

Rakørred, se Rakfisk.

Ral, Betegnelse for Grus, der bestaar af ret
store, stærkt afrundede Sten. R. findes ret
hyppig bl. a. i Danmarks Kvartær og finder ofte
Anvendelse til Vejforbedring og
Cementstøbning.
J. P. R.

Raleigh [’rå.£i, ’ra.£i, ’rä£i, ’rei£i], By i U.
S. A., Hovedstad i North Carolina, ligger 384
km SSV. f. Washington og er Knudepunkt for
4 Jernveje. (1920) 24418 Indb. R. er meget
regelmæssig anlagt paa et jævnt Plateau, idet den
ved 4 brede Gader, der udgaar fra Byens
Centrum, den smukke Park, Union Square, deles
i 4 ensartede Kvarterer. R. har et Univ. for
Farvede samt et Par Colleges og driver en Del
Industri samt Handel med Tobak og Bomuld.
R. er anlagt 1792.
G. Ht.

Raleigh [’rå.£i, ’ra.£i, ’rä£i, ’rei£i], Walter,
eng. Søfarende og Politiker (1552—1618). R.
var 1569 med en eng. Hjælpetrop, som kom
Hugenotterne i Frankrig til Hjælp, deltog 1578
i Nederlændernes Kamp mod Spanien og begav
sig derefter paa en Opdagelsesrejse til
Nordamerika. Efter Hjemkomsten 1580 blev han
Statholder i Cork og betænktes med rige Godser
som Belønning for, at han havde udmærket sig
i Bekæmpelsen af det irske Oprør. Han kom
snart i høj Gunst ved Hoffet og modtog stadig
Beviser paa Dronningens høje Bevaagenhed.
Marts 1589 skænkede Elisabeth R. et Patent
paa Kolonisation, og der udgik snart efter paa
hans Initiativ og paa hans Bekostning en
Ekspedition til Chesapeake-Bugten i Nordamerika.
Der grundedes en Koloni, som R. kaldte
Virginia, for at hylde sin jomfruelige Dronning.
Virginia er den første Spire til den eng.
Kolonisation i Nordamerika. 1588 tog R. med egne
Skibe Del i Forsvaret mod den sp. Armada og
hædredes efter dette med Handelsprivilegier og
en Plads i Geheimeraadet. Men R. forspildte
snart sin Dronnings Gunst ved et Eventyr med
Elisabeth’s Hofdame, Elisabeth Throckmorton,
som han siden ægtede. R. foretog i Febr 1595 en
Ekspedition til Vestindien, erobrede Trinidad
fra Spanierne og troede ved Orinocos Bredder
i Guyana at have fundet el Dorado
(Guldlandet). Han deltog senere i Ekspeditionerne mod
Cadiz (1596) og Azorerne (1597) og blev efter
Essex’s Fald 1600 Guvernør paa Jersey. Han
blev imidlertid en Modstander af Jakob I’s
Politik og mistænktes, antagelig med Urette, for at
have deltaget i en Sammensværgelse. Han
dømtes til Døden, men benaadedes og slap med
i Fængselsstraf. I de 13 Aar, Fangenskabet
varede — hans Hustru delte det med ham —
forfattede han bl. a. History of the World (2 Bd).
Paa Buckingham’s Forbøn blev R. løsladt 1615
og kom som en brudt Olding ud af Fængslet.
Dog greb han med ungdommelig Begejstring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0921.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free