- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
893

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramabai, Pandita - Ramacandra - Ramadân - Ramaekers, Georges - Ramalina - Ramallo - Ramananda - Ramann, Lina - Ramanuja - Ramasan - Ramasjern - Ramaskrig - Ramayana

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lærdom, vakte stor Opmærksomhed bl.
Brahminerne, og hun opnaaede den for en Kvinde
enestaaende Anerkendelse at faa Titlen
»Pandita« (Hunkønsform af Pandit: Lærer, lærd
Mand). Hun blev gift med en Brahmin; men 1 1/2
Aar efter døde han af Kolera. Som Enke blev
hendes Opmærksomhed særlig henvendt paa
de ind. Barneenkers ulykkelige Kaar. For at
uddanne sig videre rejste hun til England. Her
blev hun grebet af Kristendommen og lod sig
døbe (1883). Derpaa tilbragte hun 3 Aar i
Amerika, hvor hun studerede Skolevæsenet.
Baade i offentlige Foredrag og i Skriftet
High-Cash Hindu Women skildrede hun det
sørgelige, afsondrede Liv, som Højkash-Kvinderne i
Indien maatte leve, og hun fik oprettet et
amer. Selskab, der skulde yde hende de
fornødne Midler til at oprette en Skole for
Højkash-Barneenker, som skulde uddannes til
Lærerinder, Sygeplejersker o. a. Virksomheder.
1889 vendte hun tilbage til Indien og aabnede i
Bombay et lille Hjem for Barneenker. 1890
blev det flyttet til Puna, SØ. f. Bombay, hvor
Klimaet var sundere. I dette Hjem var der
ingen tvungen Religionsundervisning; men de,
der vilde, kunde overvære den Husandagt, R.
holdt i sit eget Vædelse. Da flere derved blev
vundne for Kristendommen, fremkaldte det en
voldsom Modstand. Adskillige Forældre og
deres Døtre ud af Skolen, og R. blev heftigt
angrebet i Aviserne. Under den store Hungersnød
1897 optog hun 300 nødlidende Pigebørn. I
Nærheden af Puna fik hun oprettet en større
Koloni, Mutti, som efterhaanden blev til en
hel lille By med Skole og Kirke, Hospital og
Redningshjem, Vaskeri og Mejeri, Væveri og
Trykkeri o. s. v. Som Leder af denne store
Virksomhed har R. vist sig som en udviklet
kristelig Personlighed og en fortrinlig praktisk
Administrator, og hendes selvopofrende
Arbejde har virket inspirerende paa hendes
Medarbejdere og Plejebørn. (Litt.: Helen S.
Dyer
, Pandita R. [New York 1911]; dansk
Bearbejdelse ved Johanne Blauenfeldt,
»P. R.« [Odense 1904]).
L. B-n.

Rāmacandra, se Rāma.

Ramadân (i pers. og tyrk. udtalt Ramazan),
den niende Maaned i det muhammedanske
Maaneaar; R. er Fastemaaneden, i hvilken der
skal fastes fra Morgengry til Solnedgang; dette
har medført, at alle, der kan det, sover Dagen
bort, og da Natten dog ikke er egnet til
Arbejde, er R. efterhaanden gaaet over til fra en
Fastemaaned at være en Festmaaned;
umiddelbart efter denne følger den lille Bairam-Fest.
J. Ø.

Ramaekers [rama’kæ.r(s)], Georges, belg.
Forfatter og Journalist, f. i Bryssel 1875, har
dels skrevet en Række Studier over moderne
belg. Digtere som Verhaeren, Elskamp,
Giraud o. fl., dels udg. L’hymnaire du printemps
(1897), Les fêtes de l’été (1898) og de store Digte
Le chant des trois règnes (1906) og Les saisons
mystiques
(1910).
S. Ms.

Ramalina, se Grenlav.

Ramallo [ra’maljåj, ubetydelig Havneplads
ved Rio Paraná, Argentina. Station paa
Jernbanen fra Buenos Aires til Rosario.
M. V.

Rāmānanda, en Sektstifter inden for
Rāmānuja’erne (se ndf.). Han levede omtr. Aar
1400 og stiftede en Sekt i Ganges-Landet
(Benares), de saakaldte Rāmānanda’er, hvis
Religion imidlertid kun skiller sig fra
Moderreligionen derved, at de dyrker Rāma under Navnet
Rāmacandra og desuden hans Hustru
Sītā (som en Inkarnation af Lakshmī),
ligesom ogsaa Abekongen Hanumant hos dem
nyder guddommelige Æresbevisninger. I
Modsætning til Rāmānuja’erne lægger de ingen
Vægt paa ydre Ceremonier og lader haant om
Sanskrit som helligt Sprog; alle deres Skrifter
er (affattede i Folkesprogene (især Hindi),
hvorved de vandt mange Tilhængere blandt
Menigmand. Berømte Disciple af R. var den
bekendte Prædikant og Reformator Kābīr og
Digteren Tulsī Dās, som begge har grebet
mægtig ind i det nyere indiske Aandsliv.
D. A.

Ramann, Lina, tysk Klaverpædagog og
Musikforfatterinde (1833—1912), grundede det
første Musikseminarium for Klaverlærerinder og
udfoldede en ret betydelig musiklitterær
Virksomhed, hvis Hovedresultat var en
»Liszt-Biografi« (3 Dele, 1880—94) og Udgivelsen —
derunder den tyske Oversættelse — af Liszt’s
litterære Værker.
W. B.

Ramanuja, berømt Reformator i Sydindien,
fra 12. Aarh. R. hørte til de vishṇuitiske
Brahmaner indenfor det af Çankara udviklede
Vedānta-System, men i Modsætning til dennes
rent monistiske Lære (Advaita ɔ:
Ikke-Dualisme) opstillede han den saakaldte
Viçishtaadvaita (ɔ: kvalificeret Ikke-Dualisme), i
hvilken Menneskesjælen antages for særskilt
eksisterende og forskellig fra det højeste
Væsen, om end afhængig deraf og til sidst
gaaende op deri. Sit System fremsatte
han i en Forklaring til Vedānta-Sūtra, hvortil
Çankana havde skrevet sin berømte
Kommentar. For det højeste Væsen bibeholdt han
Navnet Brahma, der dog opfattes som
personificeret dels i Vishṋu, dels i Rāma. Han selv
blev senere af sin Skole anset for en
Inkarnation af Çesha; hans Tilhængere,
Rāmānuja’erne, er især udbredte i Sydindien, hvor de
staar skarpt over for Çivaitterne og de øvrige
Vishṇuitter, der dyrker Vishṋu i Form af Kṛishṇa.
En særlig Sekt af R. er de saakaldte
Rāmānanda’er (se ovf.). (Litt.: E. Lehmann, »Die
Indier« [i Chantepie de la Saussaye’s
»Lehrbuch der Religionsgeschichte«, 2. Opl., 2.
Bd, 114 ff.).
D. A.

Ramasan, tyrkisk Maaned, se Ramadan.

Ramasjern, meget sejgt Svejsejern, som faas
ved at sammenpakke Affald af Svejsejern,
sammensvejse og udhamre det. Anvendtes tidligere
til Vognaksler o. l., har efter det bløde Staals
Indførelse tabt sin Bet.
(F. W.). E. Su.

Ramaskrig, se Rama.

Ramayaṇa, et episk Sanskritdigt, som
tilskrives Vālmīki. Det bestaar af 7 Bøger,
indeholdende c. 48000 Verslinier, og er bevaret
i 3 Recensioner, der i ydre Form afviger ikke
saa lidt fra hverandre, men stemmer indbyrdes
i Indhold. Alle de overleverede Redaktioner
synes at være meget gamle, og Digtet maa i sit
nuv. Omfang have eksisteret afsluttet allerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0923.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free