- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
894

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramayana - Rambam - Rambaud, Alfred Nicolas - Ramberg, Arthur Georg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i andet Aarh. e. Kr. førend Afslutningen af det
andet store Heltedigt »Mahābhārata«. Den
første og sidste Bog er øjensynlig senere
Tilføjelser af professionelle Rapsodister, og Kernen i
Digtet, de fem midterste Bøger, danner en vel
afrundet Helhed, som særdeles godt kan
antages at være en enkelt Forfatters Værk; som
saadant er det vel nok noget yngre end den
ældste Kerne i Mahābhārata, men maa dog nok
antages at gaa saa langt tilbage i Tiden som
4.—5. Aarh. f. Kr. Sprogformen er det mellem
det vediske og klassiske Sanskrit staaende
gammel-episke Sprog (jfr Sanskrit). Digtets
Hjemstavn synes at være Kosala-Landet med
Hovedstaden Ayodhyā (Oudh) i det nordøstlige
Indien. Her herskede Kong Daçaratha, en
Sønnesøn af Raghu og Descendent af
Ikshvāku (Solslægten). Da han blev gl, vilde han
overgive Regeringen til sin ældste Søn Rāma,
men hans anden Dronning Kaikeyī fik ved to
Ønsker, som hun havde faaet Lov til at faa
opfyldt, sin Søn Bharata paa Tronen og
Rāma landsforvist i 14 Aar. Rāma gaar nu i
Landflygtighed og følges af sin yngre Broder
Lakshmaṇa og sin trofaste Hustru Sītā.
Da Faderen senere er død af Sorg, opsøger
Bharata sin Broder for at laa ham tilbage, men
Rāma giver ham sine guldbroderede Sko som
Tegn paa, at han giver Afkald paa Tronen.
Bharata drager hjem og sætter Skoene paa
Tronen og styrer midlertidigt Riget i Rāma’s j
Navn. I Daṇḍaka-Skoven kæmper imidlertid
Rāma en lang Kamp med vilde Uhyrer,
Rakshaser, hvis Høvding Rāvaṇa røver Sītā og fører i
hende med sig til Uhyrernes By Lankā paa
Ceylon. Rāma slutter nu Forbund med
Abekongen Hanumant, som ved sine Undersaatters
Hjælp slaar en vidunderlig Bro over Sundet til
Ceylon, saa at Rāma kan drage over med hele
sin Hær og befri Sītā. Derefter vender Parret
tilbage til Ayodhyā og bestiger den fædrene
Trone. — Dette Digt har lige indtil vore Dage
spillet en meget stor Rolle i den indiske
Litteratur, og en moderne Bearbejdelse deraf paa
Hindī af Digteren Tulsī Dās holdes den
Dag i Dag højt i Ære og er næsten at betragte
som en Slags Bibel for 100 Millioner Mennesker
i Nordindien. Ogsaa paa forsk. andre nyere
indiske Sprog findes der Oversættelser deraf,
og talrige er de Digterværker fra Oldtid og
Middelalder, som har øst af denne
uudtømmelige Kilde. Allerede i »Mahābhārata« er Emnet
fortalt i en Episode i 3. Bog (Rāmopākhyāna,
over 1500 Verslinier), og i den buddhistiske
Jātaka er det fremstillet i den saakaldte
Daçaratha-Jātaka, dog i en noget varieret Skikkelse.
Flere store episke Digtninge fra 5. til 12. Aarh.
har benyttet samme Emne, saaledes
Kālidāsa’s »Raghuvaṃç«, Prākṛit-Digtet »Setubandha«
(ɔ: Brobygningen), ogsaa kaldet »Rāvaṇavadha«
(ɔ: R.’s Drab), der ligeledes tilskrives Kālīdāsa,
»Bhaṭṭi-Kāvya«, hvis Formaal er at illustrere
de grammatiske Formers Brug, det mærkelige
»Rāghava-Pāṇḍavīya« af Kavirāja, som i
meget kunstige Vers paa een Gang fortæller
Indholdet af R. og Mahābhārata; senere
Bearbejdelser fra 11. Aarh. er Kshemendra’s i
»Rāmāyaṇa-kathāsāra-mañjurī« og Bhoja’s
»Rāmāyaṇa-campū«. Bhavabhūti’s to
Dramaer »Mahāvīra-carita« og
»Uttara-Rāma-carita«, Rājaçekhara’s »Bāla-rāmāyaṇa«.
Dāmodara-miçra’s »Hanuman-nātaka« og
mange nyere Dramaer lige op til Nutiden har
ligeledes hentet deres Stof fra R. — Digtets
Indhold, særlig den sidste mere mytiske Del, er
af Forskerne blevet fortolket paa forsk. Maade:
nogle (Chr. Lassen og A. Weber) har
heri villet se en allegorisk Fremstilling af
Ariernes første Kampe om Herredømmet i Sydindien,
og Weber har endog antaget gr. Indflydelse (fra
Sagnene om Helena’s Rov og Kampene om
Troja), medens andre (som H. Jacobi) hælder
til den Anskuelse, at Digtet udelukkende er
baseret paa spc. indiske Myter under Henvisning
til, at Sītā (ɔ: Plovfuren) kan føres tilbage til
Rīgveda, at Rāma kan opfattes som en anden
Form af Indra og Rāvaṇa sættes i Forbindelse
med Myten om Vṛitra, ligesom det ogsaa er
en Kendsgerning, at baade Rāma og
Hanumant begge fra gl Tid har haft og endnu har
deres Kultus rundt om i Indien. — R. er
udgivet i Bombay-Recensionen af Gorresio,
med en ital. Oversættelse (Torino 1843—67) og
med de indiske Kommentarer (Bombay 1895),
i Bengāli-Recensionen (Kalkutta 1859—60),
medens A. W. Schlegel’s Udg. med lat.
Oversættelse (Bonn 1829—38) aldrig blev fuldendt.
Oversættelser paa Engelsk haves af Griffith
i metrisk Form (Benares 1895) og af M. N.
Dutt
paa Prosa (Kalkutta 1894). (Litt.: A.
Macdonald
, History of Sanskrit Literature
[Lond. 1900]; M. Winternitz, »Geschichte
d. ind. Litt.«, 1. Bd 1908 [p. 404 ff.]; A. Weber,
»Ueber das R.« [i Abh. d. Berl. Akad. 1870]; H.
Jacobi
, »Das R.« [Bonn 1893]; A. Ludwig,
»Ueber das R.« [Prag 1894]; Baumgartner,
»Das R.« [Freiburg 1894]; V. Fausbøll, The
Dasaratha-Jātaka, being the Buddhist Story of
King Rāma. The original Pāli Text with a
Translation and Notes
[Kbhvn 1871]).
D. A.

Rambam, d. s. s. Maimonides, som af
Jøderne kaldtes R. efter Forbogstaverne i hans
Navn (Rabbi Moses ben Maimon).
J. P.

Rambaud [rã’bo], Alfred Nicolas, fr.
Historiker, f. i Besançon 2. Juli 1842, d. 10.
Novbr 1905. R. var Undervisningsminister
1879—80 og 1896—98; 1883 oprettedes der for ham
et Professorat i Paris for Nutidshistorie. Hans
særlige Studier han drejet sig om tysk og russ.
Historie, og paa disse Omraader har han
skrevet fl. gode Arbejder; hans Histoire de la Russie
(1878) er oversat paa Dansk af A. Thorsøe
(1895). Nok saa stor Bet. har dog hans
Lærebogsarbejder, især Histoire de la civilisation
française
(2 Bd, 1887) med dens Fortsættelse:
La civilisation contemporaine en France (1888);
sammen tmed Lavisse har han redigeret den
store Histoire générale du 4. siècle à nos jours
(12 Bd, 1893—1901).
Kr. E.

Ramberg [’rambærk], Arthur Georg,
Friherre af, tysk Maler, f. 4. Septbr 1819 i Wien,
d. 5. Febr 1875 i München. Sin første
Uddannelse fik R. hos Grandonkelen, den bekendte
hannoveranske Maler og Kobberstikker Joh.
Heinr. R.
(1763—1840; Biografi ved
Hofmeister [1877], suppl. af Riegel [1889]). senere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free