Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramberg, Arthur Georg - Rambert, Eugène - Rambervilliers - Rambla, La - Ramboldini, Vittorino - Rambouillet - Rambouillet, Hôtel de - Rambuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
studerede han i Prag og Dresden og virkede
derefter som Prof. ved Kunstskolerne i Weimar
og München. Hans nette Genrebilleder, hvori
særlig den kvindelige Ynde forherliges, vandt
stor Popularitet: ogsaa Historiebilleder
(Frederik II’s Hof [Münchens Maximilaneum]) og
monumentale Arbejder i Fresko (i Wartburgs
Luther-Værelse m. fl. St.); megen Lykke gjorde
hans Illustrationer til Goethe’s »Hermann u.
Dorothea« og Voss’ »Luise«.
A. Hk.
Rambert [rã’bæ.r], Eugène, fr.-schweizisk
Forf. (1830—86), var Prof. i fr. Litt. i Lausanne
og i Zürich og har i Bogform udg. bl. a. Mme
de Staël (1857), Corneille, Rarine, Molière (1862),
Les Alpes suisses (5 Bd, 1865—74), Écrivains
suisses (1874), Poésies (1874, 2. Opl. 1887),
Alexandre Vinet (1875, 3. Opl. 1880) og Alexandre
Calame (1884). Efter hans Død udkom Dernières
poésies (1887) og Études littéraires (3 Bd, 1800).
(Litt.: Warnéry, E. R. [Lausanne 1891]).
S. Ms.
Rambervilliers [rãbærvi’lie], By i det
nordøstlige Frankrig, Dept Vosges, NØ. f. Epinal,
ved Mortagne og Østbanen, 5600 Indb. R. har fl.
ældre Bygninger: en Kirke fra 11. og 16. Aarh.,
et Raadhus fra 16. Aarh., Rester af et gl.
Fæstningsanlæg o. m. Byen har Smelteovne,
Fabrikation af Klæde, Handsker. Lervarer og Papir,
betydelig Humleavl og Handel med Tømmer.
(M. Kr.). E. St.
Rambla, La, By i Sydspanien, Prov.
Cordoba, ligger 31 km SSØ. f. Cordoba. (1920) 7100
Indb. R. har Tilvirkning af Lerdunke og
Uldtæpper samt Handel med Korn og Vin.
C. A.
Ramboldini [-bol-] (ell. Ramboldoni),
Vittorino, kaldet Vittorino da
Feltre, itaiienisk Humanist, født 1378 i
Feltre, død 1446. Denne Mand, som var i
Besiddelse af sin Tids hele Dannelse og
Lærdom, ofrede sig til Opdragerens Hverv
og er at betragte som den første virkelige
Pædagog i moderne Forstand. Fra sin Lærestol i
Padova hentedes han 1425 til Mantova for at
opdrage Francesco af Gonzaga’s Børn. Han
grundlagde her en Skole, som vandt Ry viden
om, og hvor ikke blot rige og fornemme Folks
Sønner undervistes, men ogsaa begavede,
fattige Yndlinge (R. var selv af ringe Herkomst),
som han gav gratis Undervisning. R. lagde ikke
blot Vægt paa boglig Dannelse, men ogsaa paa
Legemsøvelser, hvori han selv var en Mester,
ikke blot paa Forstandens Udvikling, men ogsaa
paa Karakterens. Der er bevaret mange
Vidnesbyrd om R.’s ædle Personlighed, hans Alvor
og Mildhed, hans oprigtige Religiøsitet og hans
imponerende Karakterfasthed. Til hans
Kostskole havde Hertugen bygget ham et smukt
Hus, som kaldtes »La Giocosa«, og desuden
ejede R. et Landgods, hvor han lod sine Disciple
holde Ferie, og et værdifuldt Bibliotek, som han
gerne stillede til andres Raadighed. Hans
Levned er skildret af forsk., deriblandt Rosmini
(1801).
(E. G.). E. M-r.
Rambouillet [rãbu’jæ], By i det nordlige
Frankrig, Dept Seine-et-Oise, SV. f. Paris, ved
Vestbanen, 6500 Indb. R. har et gl. Slot med
Taarne (15. Aarh.), en smuk Park, hvortil der
slutter sig en større Skov. Byen har et bekendt
Stuteri for Merinofaar, grundlagt af Ludvig
XVI, en Militæropdragelsesanstalt, et Raadhus,
et større Hospital og et Bibliotek. Fabrikation
af Ure. Paa Slottet døde Frants I 1547, og her
frasagde Karl X sig Tronen 1830, da Tropperne
nærmede sig. Slottet benyttes nu som
Efteraarsresidens af Præsidenten. —
Arrondissementet R. (6 Cantoner, 121 Kommuner) har 70000
Indb.
(M. Kr.). E. St.
Rambouillet [rabu’jæ], Hôtel de, det
litterære Selskab, der samlede sig om Markisen
af R., Cathérine de Vivonne, og fik Navn efter
hendes Palæ i St-Thomas-du-Louvre-Gaden i
Paris. Denne Salons toneangivende
Smagsindflydelse havde sit Højdepunkt 1620—45 (se under
Frankrig, »Litteratur«, S. 710).
S. Ms.
Rambuk, et til Pæles Nedramning i
Grunden benyttet Apparat, som bestaar af en tung
Klods, Ramklodsen, Ramslaget eller
Slaget, der, idet den er styret under sin
Bevægelse, skiftevis løftes og bringes til at
falde mod den plant afskaarne Pæleende. R.
kommer derved til at bestaa af 3 Hoveddele,
Ramklodsen, dens Styring og Bevægelsesmidlet.
Ramklodsen kan være af tungt Træ (Eg),
men indføres nu om Stunder saa godt som altid
af Støbejern k (Fig. 1); dens nedre Flade maa
nødig være mindre end Pæleendens Tværsnit,
og dens Tværsnit gøres i Reglen aftagende
opefter. Den styres under sin Bevægelse langs
den saakaldte Mægler m, — en i Pælens
Retning staaende Bjælke af Træ eller
Profiljern — paa forsk. Maade, hyppigst dog ved,
at et Par over for hinanden siddende False
paa Ramslaget glider langs to tilsvarende
Fremspring paa Mægleren. Mægleren støttes,
naar Ramklodsen er lille, ofte ved Barduner,
men ved større Ramklodser holdes den i den
rette Stilling ved med sin nedre Ende af staa
paa en med Plankedæk forsynet Platform,
Rambuksfoden, mod hvilken dens øvre
Ende yderligere er afstivet ved Hjælp af 2 til
4 Skraastivere t. Foroven bærer Mægleren en
Skive, over hvilken det Tov ell. den Kæde, ved
hvis nedre Ende Ramklodsen hænger, er ført.
Efter som Ramklodsen løftes ved direkte Træk
i Ophængstovet, ell. ved at dette (ell. -kæden)
opvikles paa en Spiltromle ell. ved direkte
Damptryk, benævnes R. α) Handrambuk,
β) Spilbuk ell. γ) direkte virkende
Damprambuk.
α) Haandrambuk, ogsaa kaldet
Piskebuk ell. Trækbuk, har Ramklodsen befæstet
til Ophejsningstovets ene Ende, medens der
ved den anden Ende af Tovet fastgøres et vist
Antal smækre Tove, de saakaldte Haandtove,
eet for hver Mand, der skal betjene R. Folkene
staar paa Fodstykkets Gulv og løfter
Ramklodsen ved et rask samtidigt Træk i
Haandtovene, hvorefter Ramklodsen atter falder ned
mod Pælen. For at Folkene kan følges ad,
synges under Ramningen. For hver 25 Slag,
en »Hede« ell. en »Talje«, holdes et kortvarigt
Hvil. Ramklodsens Vægt ligger i Alm. mellem
50—150 kg, Løftehøjden c. 1 1/4—1 1/2 m,
Mandskabets Antal 4—10 Mand.
β) Spilbuk (Maskinrambuk); ved denne
R. vikles Ophejsningstovet ell. -kæden op paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
