- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
897

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rambus - Rambutan - Ramdaspur - Rameau, Jean Philippe - Ramée, Louisa de la

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Del, i Regelen 1/10 Del, af Bunken, til højre for
og en lgn. Del til venstre for Restbunken,
»Stammen«; Sidebunkerne kaldes: højre og
venstre Sidekort. Øverste Kort af alle disse
Sidekort lægges aabenlyst oven paa de resp.
Sidekort. Forhaanden (udpeget ved
Korttrækning) lægger derefter det øverste Kort i hans
Stamme aabenlyst midt paa Bordet. Er dette
f. Eks. en Knægt, skal fremtidig alle Knægte
som »Udlæggere« lægges ved Siden af den først
udlagte, og paa disse Udlæggere lægges saa lidt
efter lidt Kort i stigende Rækkefølge indtil
Tien, der slutter Bunken. Tien kaldes i dette
Tilfælde »R.« ligesom Bunken, der er sluttet
med den. Spilleren, der lægger R. paa, tager
derefter straks R. hjem, for efter Spillet at faa
den derfor fastsatte Betaling. — Inden
Forhaanden igen vender Kort af Stammen,
efterser han, om hans øverste Sidekort kan
anvendes som Udlægger ell. paa en Udlægger i
stigende Rækkefølge, dernæst om de kan
anvendes i stigende ell. dalende Rækkefølge paa
noget af hans Medspillendes Sidekort. Saa snart
et øverste Sidekort er anvendt, vendes det
næste op. Har Forhaanden til sidst vendt et Kort
af Stammen, som ikke kan anvendes, lægges
det foran Stammen, hvorefter Turen gaar til
nærmeste Spiller til venstre. Bunken, der
efterhaanden dannes foran Stammen, kaldes
»Maven«. Spillerne maa altsaa først se, om deres
Sidekort kan anvendes i Rækkefølgen, som el.
paa Udlæggere, dernæst paa Sidekortene ell. paa
Maverne hos de forsk. Spillere fra venstre til
højre; først derefter maa de vende Kort af
Stemmen og eventuelt anbringe disse under
Iagttagelse af samme Rækkefølge; overholdes
denne nemlig ikke, ell. glemmer en Spiller at
vende et Sidekort op, straks efter at det
øverste er brugt, ell. at tage en R. hjem straks,
kan enhver af de andre Spillere stoppe ham,
saa at han først kan fortsætte, naar det atter
bliver hans Tur, medens den Spiller, der
opdager, at han ikke rettidig tager sin R. hjem,
kan pudse ham for den ved at sige: »puds« og
tage den til sig. — Er en Spiller blevet af med
f. Eks. sine venstre Sidekort, maa han ikke
mere lægge Kort paa de Medspillendes venstre
Sidekort.

Betalingen i Spillet erlægges saaledes: Hvert
af Stammens Kort tæller 1 Point, hvert af de
venstre Sidekort 2 Points, hvert af de højre
Sidekort 4 Points og hver R. 16 Points. Er en
Spiller færdig med sine venstre Sidekort,
betaler de øvrige Spillere ham straks 2 Points
for hvert Kort i deres venstre Sidekort, ligesaa
faar Spilleren, der er først færdig med højre
Sidekort, 4 Points af de Medspillende for hvert
Kort i deres højre Sidekort. Er Spilleren færdig
med Stammen med tilhørende Mave og
saaledes helt færdig, faar han af de Medspillende
1 Point for hvert Kort i deres Stammer og
Maver samt 16 Points for hver R., han har
taget hjem. De øvrige fortsætter Spillet paa
lgn. Maade, til kun een bliver tilbage.
Carl Br.

Rambutan, se Nephelium.

Ramdaspur, d. s. s. Amritsar.

Rameau [ra’mo], Jean Philippe, fr.
Komponist, f. 25. Septbr 1683 i Dijon, d. 12.
Septbr 1764 i Paris. Hans Fader var Organist,
men vilde, at Sønnen skulde gaa Embedsvejen,
og lod ham derfor uddanne i Jesuitergymnasiet
i Dijon. Men Lysten til Musikken blev for stærk
hos denne, og kun 18 Aar gl forlod han da den
fædrene Arne, drog først til Milano og fik
derefter Plads som Musikant ved en fr. Teatertrup,
der gav Forestillinger i Sydfrankrig. Siden
søgte han forgæves at vinde Fodfæste i Paris,
bl. a. ved Udgivelsen af sit første større Opus
Pièces de Clavecin (1. Bog), men maatte atter
ud i Verden, kom dog 1717 igen tilbage til
Paris, hvor han blev Elev af den bekendte
Klaverkomponist og Virtuos Louis Marchand,
søgte endvidere en Organistplads, men blev i
Konkurrencen vraget for Daquin. En Rk. Aar
maatte han da tage til Takke med de mere
beskedne Organistbestillinger i forsk.
Provinsstæder, i Lille, St Étienne og til sidst i Clermont.
Først 1721 lykkedes det ham at komme tilbage
til Paris. De mellemliggende Aar havde han
imidlertid brugt saa godt, at han snart kom i
første Rk. Hans Traité de l’harmonie (1722),
hvori han med fremtrædende videnskabeligt
Skarpsind behandler sit Emne, og hans ny
Samling originale og højst talentfulde Pièces de
Clavecin
(2. Bog 1724) banede Vejen for ham.
En formaaende Protektor fandt R. i den som
Mæcen bekendte rige Generalforpagter
Poupelinière, i hvis Hus han fandt sit Hjem og
havde daglig Omgang med Tidens
Berømtheder, bl. a. med Voltaire. Det var her, R.
gjorde sit første Operaforsøg med Operaen
»Samson« (Tekst af Voltaire), der p. Gr. a.
sit bibelske Emne for øvrigt ikke blev opført.
Men 1733 debuterede R. — 50 Aar gl! — som
Operakomponist med Hyppolite et Aricie og
samlede snart en stor Skare Beundrere om sig.
I alt har han komponeret henved 30 større og
mindre Arbejder for Operascenen, bl. hvilke
som de vigtigste skal nævnes Opera-Balletten
Les Indes galantes og Operaerne Castor et
Pollux
, Dardanus og Zoroaster. Sin sidste Opera
Les Paladins komponerede R., da han var 77
Aar gl! Som Operakomponist følger han Lully’s
retoriske Stil, men R. er en betydeligere
Musiker end denne og han tilhører en nyere Tid,
hvilket bl. a. mærkes i hans malende og
interessante Instrumentation. — Foruden som
Komponist (Operaer, Klaver- og Kammermusik,
Motetter og Kantater) har R. fremragende Bet.
som Musikteoretiker, idet han ved en Rk.
videnskabelige Undersøgelser — i alt 22 Skr —
først af alle har givet Harmonilæren et
videnskabeligt Grundlag ved en hel ny Akkordlære,
den samme som i det væsentlige gælder endnu!
Sit System bygger han paa Treklangen (Accord
parfait
), hvilken han afleder af de i enhver
Tone latent tilstedeværende Overtoner. — Til
sine tyske samtidige, Bach og Händel, danner
R. som Kunstner det fr. Supplement, spirituel
og meget opfindsom. (Litt.: A. Pougin,
L’Essai sur la vie et les œuvres de R. [Paris
1876]; Œuvres complètes de R., udg. af C.
Saint-Saëns
; H. Riemann, »Geschichte
der Musiktheorie« [1898]).
A. H.

Ramée [ra’me], Louisa de la, eng.
Romanforfatterinde, kendt under Pseudonymet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0927.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free