- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
898

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramée, Louisa de la - Ramée, P. de la - Ramel - Ramelsloher - Ramenghi, Bartolomeo - Ramequin - Ramesseion - Ramesseum - Ramessider - Ramesvaram - Ramey, Claude og Etienne Jules - Ramie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ouida (1840—1908), var Datter af en fr. Fader og
en eng. Moder. Indtil 1874 levede hun mest i
London, men rejste derefter til Italien, hvor
hun døde. Hun har skrevet op mod et halvt
Hundrede Romaner og nød en meget stor
Popularitet. Bl. de bedst kendte er Under two
Flags
(1868), Puck (1869), Two little Wooden
Shoes
, In a Winter City (1876), In the
Maremma
(1882). De er uden litterær Værdi og
tilhører nu Fortiden. En Del af dem er oversatte
paa Dansk.
I. O.

Ramée [ra’me], P. de la, se Ramus.

Ramel, uradelig, vistnok fra Brandenburg
stammende Slægt, der nævnes i Midten af 13.
Aarh., og som førte flg. Vaaben: Skjoldet
tværdelt, 1. Felt en seksoddet Guld Stjerne i rødt,
2. skaktavlet af Sølv og blaat, paa Hjelmen tre
af blaat, Guld og rødt flettede Ris. Slægten kom
til Danmark med Henrik R. (d. 1610), som
1583 blev Chef for det lat. og tyske Kancelli og
Hofmester for Prins Christian (IV). Han vandt
megen Indflydelse, men stod i stærk
Modsætningsforhold til den danske Adel. 1596 optoges
han i Rigsraadet og benyttedes ofte i
diplomatiske Sendelser. Hans Søn, Henrik R.
(1601—53), der en Tid var Hofmester paa Sorø
Akademi og Rigsraad fra 1649, hørte til Corfitz
Ulfeldt’s bitreste Fjender. Han var Fader til
Etatsraad Ove R. til Basnæs, Borreby og flere
sv. Godser (1637—85), der, efter Skaanes
Afstaaelse, blev introduceret paa det sv.
Ridderhus 1664, men som 1677 under den skaanske
Krig gik over til den danske Konge, i hvis
Tjeneste han udfoldede en stor Virksomhed, først
som Generalkrigskommissær i Christiansstad,
fra 1678 som Amtmand over Helsingborg Amt.
Efter Krigen bosatte han sig i Danmark. Den
nulevende, i Sverige blomstrende Gren af
Slægten, som er optaget i Friherrestanden,
nedstammer fra Etatsraadens Broder, Landsdommer i
Skaane Hans R. til Maltesholm og Löberöd
(1641—1711), der ligeledes introduceredes paa
Ridderhuset 1664.
P. B. G.

Ramelsloher, se Høns, S. 135.

Ramenghi [ra’meŋgi], Bartolomeo, efter
sin Fødeby kaldet Bagnacavallo, italiensk
Maler, f. 1484, d. 1542 i Bologna, hvor hans
Hovedvirksomhed faldt, var Elev af Fr.
Francia og udvikledes under Paavirkning af Skolen
i Ferrara (Dosso) og af Rafael. Af Værker skal
nævnes det skønne tidlige, om Francia
mindende. Billede, af den korsfæstede med tre
Helgener i Sakristiet i S. Pietro i Bologna,
Enkeltbilleder af Hellige i S. Michele i Bosco og i
S. Maria della Pace i Rom og det store
Alterbillede i Dresden: den i Skyerne tronende
Madonna aabenbarende sig for fire Helgener, samt
Fremstillingen i Tempelet (Louvre); i
Louvre-Mus. »Omskærelsen«. R.’s senere Arbejder er i
deres kolde og aandløse Efterligning af
Rafael’ske Kompositioner af betydelig ringere Værd,
saaledes Billedet af Madonna med Paulus,
Benedikt og Maria Magdalene (i Pinakoteket i
Bologna).
(A. R.). A. Hk.

Ramequin [ram’kæ], Bagværk, i hvilket der
er saa megen reven Ost, at denne tydeligt kan
smages. R. anvendes ved større Anretninger
som Osteret.
R. H.

Ramesseion, d. s. s. Ramesseum.

Ramesseum er den alm. Benævnelse paa
en Tempelbygning i Theben paa Nilens
Vestside, der opførtes af Ramses II til Ære for
Guden Amon. For iøvrigt var Bygningen vist
nærmest bestemt til Gravceremonier for Kong
Ramses II, der laa begravet inde i Bjergene
V. f. R. Tempelet var opr. over 150 m langt.
Pylonerne, som endnu staar delvis oprejst, har
en Længde af 73 m, der altsaa svarer til
Bygningens største Bredde. Paa fl. Vægge af R.
var der udhugget Krigsbilleder og historiske
Indskrifter, som forherligede Kongens Sejre i
Krige i Syrien, men kun svage Rester er
tilbage. En stor Del af Tempelet er nemlig
ødelagt; dog staar der endnu en ret anselig
Strækning af den største Søjlehal og af to tilstødende
mindre Søjlehaller. Man antager gerne, at R.
er den Bygning, som Diodor kalder
»Osymandyas’ Grav«, og af hvilken han giver en meget
udsmykket Beskrivelse efter en ældre gr.
Forfatter (Hekataios). Uden om Hovedbygningen laa en
Samling Økonomibygninger, ligeledes opførte af
Ramses II; de er af ubrændte Mursten; nogle
Rester af disse er bevarede. De er ligesom hele
Pladsen blevne nøje undersøgte af Petrie, der
i Grunden under R. opdagede Rester af
monumentale Grave fra det mellemste Rige, som var
blevne fjernede, da R. opførtes. For øvrigt har
Petrie godtgjort, at R. hurtig kom i Forfald;
under det 22. Dynasti (omtr. 900—750 f. Kr.)
benyttedes Økonomibygningerne som
Begravelsesplads for ansete Familier i Theben. (Litt.:
Petrie, R. [London 1898]).
V. S.

Ramessider, se Ramses.

Ramesvaram, lav, sandet Ø i
Manaar-Bugten mellem Ceylon og Forindien, har et Areal
af 137 km2 med c. 20000 Indb., hvoraf to
Tredjedele Hinduer, Resten Muhammedanere. De
fleste af Hinduerne er Brahminer, der har
deres Hovedindtægt af et berømt Tempel, der
hvert Aar besøges af Tusinder af Pilegrimme.
M. V.

Ramey [ra’mæ], 1) Claude, fr.
Billedhugger (1754—1838), har skabt en Del dekorativ
Skulptur for Louvre, Statuen »Najade« for
Medici-Springvandet i Luxembourg-Haven, en
Statue af Kléber m. m. 2) Etienne Jules,
f. 23. Maj 1796 i Paris, d. 29. Oktbr 1852 smst.,
var Elev af sin ovenn. Fader og École des
beaux-arts
. Han var som Billedhugger en
virtuosmæssig Tekniker, der som saadan fik stor
Indflydelse paa et Kuld af yngre fr.
Billedhuggere. Et af hans kendteste Arbejder er Gruppen
»Theseus og Minotaurus« i Tuileri-Haven.
Andre Værker: »Venus Falconieri« (1820, Mus. i
Dijon), Basrelieffet »Hektor kaster en
Stenblok« (1816), Helgenstatuer for Kirker i Paris
m. m.
A. Hk.

Ramie, Kina-Græs, er Basttrævlerne af
den til Nældefamilien hørende Boehmeria nivea.
Stænglerne indhøstes sædvanlig to Gange
aarlig, hvorefter Basten kan indvindes ved
Behandling med varmt Vand og Damp og
Afskrælning, enten for Haanden ell. ved
Maskinarbejde. Denne »Raabast«, der bestaar af
sammenhængende Bastfibre, er meget stærk, men
egner sig kun til Rebslagerarbejder, medens den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free