- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
900

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rammelsberg, Karl Friedrich - Rammelsbergit - Rammohun Roy - Ramnad - Ramnes (Stamme) - Ramnes (Herred) - Râmnicu - Ramning - Ramnose - Ramolini - Ramondia - Ramon y Cajal, Santiago

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alle er præget af stor Grundighed og
Paalidelighed, har R. endvidere skrevet »Lehrbucb d.
chemischen Metallurgie« (1850 og 1865) og
»Chemische Abhandlungen« (1888).
(O. C.). S. P.

Rammelsbergit, se Hvidnikkelkis.

Rammohun Roy, en indisk Reformator, f.
i Bengalen 1774. Han var Søn af en
velhavende Brahmin og fik i sin Ungdom en udmærket
Opdragelse; ikke alene Sanskrit studerede han
med Iver, men ogsaa Arabisk, Persisk og
Engelsk, og tidlig vaktes hos ham en stærk Tvivl
over for den fra Fædrene nedarvede Religion.
Sin Opposition mod Hedenskab og Kastevæsen
begyndte han allerede i en Alder af 16 Aar
med en stærk polemisk litterær Virksomhed.
Forstødt af sin Familie flakkede han i nogle
Aar oim fra Sted til Sted, men fik omsider
Regeringsansættelse i Kalkutta. Her kom han i
nær Berøring med eng. Kredse, i hvilke han
ivrig diskuterede religiøse Spørgsmaal, og
energisk, som han var, kastede han sig over Studiet
af Græsk og Hebraisk for at kunne læse den
kristne Religions Kilder i Grundsprogene. Sin
litterære Virksomhed fortsatte han i mange
Smaaafhandlinger paa Bengalsk og Engelsk, bl.
a. den kendte The Precepts of Jesus, the Guide
to Peace and Happiness
(1820). Forbudet mod
Enkernes Selvopbrænding af 1829 fremkaldtes
nærmest ved hams ihærdige Agitation. Hans
religiøse unitariske Bestræbelser gav sig omsider
1830 Udslag i, at han stiftede et helt nyt teistisk
Religionssamfund, Brāhma-Samāj. Snart efter
begav han sig til England, hvor han rejste
rundt i et Par Aar; han døde pludselig i Bristol
1833.
D. A.

Ramnad, Distrikt i den sydøstlige Del af
Prov. Madras, Forindien, 12375 km2 med (1910)
1658453 Indb.
M. V.

Ramnes var en af de tre Stammer (Tribus),
hvori det romerske Folk opr. var delt. Man
mener, at det var den lat. Del af Folket, og
sætter Navnet i Forbindelse med Roma.
H. H. R.

Ramnes, Herred, Mellem-Jarlsberg
Sorenskriveri, Nord-Jarlsberg Politidistrikt,
Vestfold Fylke, 138 km2. (1921) 2974 Indb. R.
omfatter tillige R. Præstegæld, der bestaar af
Sognene R., Fon og Vivestad. R. begrænses af
flg. Herreder: Sem, Stokke, Andebu, Lardal,
Hof, Botne og Vaale. R. er et Indlandsherred.
Dets sydligste Del, R. Hovedsogn, er for en stor
Del en jævn, aaben og frugtbar Slette, der
anses for Fogderiets bedste Kornbygd, hvorimod
den er fattig paa Skov. Herredets nordlige Del,
der i Ø. optages af Fon og i V. af Vivestad
Sogn, er derimod, særlig for Vivestads Vedk.,
hovedsagelig at regne for en skovklædt Aasbygd
med forholdsvis lidet til Dyrkning skikket
Terrain. Bl. Herredets højeste Fjeldtoppe kan
nævnes Lønskollen (296 m) ved Grænsen mod
Hof, Gulaas (195 m) ved Grænsen mod Andebu
samt Undrumsaas (144 m), Grænsepunktet mod
Sem og Vaale. R. Kirke ligger c. 20 og Fon
Kirke c. 80 m o. H. Herredets Hovedvasdrag
er Storelven, der under sit Løb gennem R.
efterhaanden fører Navnene Fossanelv, Braarelv
og Linnestadelv.

Som allerede antydet er Agerbrug Herredets
Hovednæringsvej; ogsaa Fædrift er af Bet. Af
industrielle Anlæg mærkes flere Savbrug,
Møller og et Ysteri. Bl. Herredets større Gaarde
kan nævnes: Lefsrød, Skjeggestad, Valle, Braar,
Berg, Tufte, R., Jare og Solberg i R. Sogn,
Laane og Ektvet i Vivestad Sogn samt Fon,
Viken og Fossan i Fon Sogn.

Igennem R. Sogn og langs Østgrænsen af Fon
Sogn gaar Tertiærbanen Tønsberg—Eidsfoss
med Stationerne Freste, Klop og R. inden
for R. Sogn og med flere Stationer i
Vaale Herred umiddelbart ved Grænsen af
Fon Sogn. Igennem R. og Fon Sogne gaar
derhos en Bygdevej, som forbinder Egnen
om Tønsberg med Egnen om Hillestad (Botne),
medens Vivestad Sogn gennemskæres af en
Hovedvej, der gennem Stokke og Andebu
forener Egnen om Tønsberg med Hof Herred.
De to nævnte Veje forenes inden for R. med
flere Bygdeveje. Antagen, Formue 1921 var 13,6
Mill. Kr og Indtægt 1705164 Kr.
(P. N.). M. H.

Râmnicu [ram’niku], Rimnik, Navn paa to
Byer i Rumænien; 1) R. Valcea, Hovedstad i
Dept (Judet) Valcea, ligger i Valachiet, 157 km NV.
f. Bukarest paa det Sted, hvor Aluta fra
Karpaterne træder ud paa Sletten. 6000 Indb. R.
ligger i en frugtbar Egn med Vinhaver og
Valachiets rigeste Klostre. I R., der er Sæde for en
Biskop, findes et Seminarium, og Byen driver
Handel med Salt fra det nærliggende Ocna
Mare
. — 2) R.-Sarat, Hovedstad i Dept
(Judet) R.-Sarat, ligger 136 km NNØ. f.
Bukarest i en sumpet Egn ved Floden R. 11000
Indb. R. er Bispesæde og bekendt fra Slaget
1787. 1854 ødelagdes Byen ved Ildebrand.
(H. P. S.). N. H. J.

Ramning, se Pæleramning.

Ramnose, se Rhamnose.

Ramolini, se Bonaparte, S. 623.

Ramondia Rich., Slægt af Gesneraceæ,
fleraarige Urter med rosetstillede, brede og
kirtelhaarede Blade og faablomstrede Stande af
violette, næsten regelmæssige Blomster med hjul-
ell. klokkeformet Krone. Frugten er Kapsel.
4 Arter paa sydeuropæiske Bjerge. R. Myconi
(L.) F. Schltz. (R. pyrenaica Rich.), 6—8 cm
høj og med hjulformet Krone, og R. serbica
Pančič (serbiske Bjerge) med klokkeformet
Krone, dyrkes paa Stenhøje.
A. M.

R. er Stenhøjsplanter, som formeres med
Frø, der saas straks efter Modningen i Potter
med Lyngjord, ell. ved Deling; de fordrer en
beskyttet og lun Plads paa Stenhøjen.
P. F.

Ramon y Cajal [ra’mån-i-ka’kal],
Santiago, sp. Anatom, f. 1. Maj 1852 i Petilla. R. blev
Licentiat i Saragossa 1873 og derefter
Militærlæge bl. a. paa et Togt til Kuba 1874—75,
ansattes som Assistent i Anatomi ved Saragossas
Univ. 1875, blev ekstraordinær Prof. 1877 og
Direktør for Museet dersteds 1879. Han tog
Doktorgraden i Madrid 1883 og udnævntes
samtidig til Prof. i alm. Anatomi i Valencia,
konkurrerede 1887 om Professoratet i Histologi
og patologisk Anatomi i Barcelona, og sejrede,
og efter endnu en Konkurrence blev han Prof.
i Madrid 1892. R.’s Undersøgelser, der udførtes
med en Modifikation af Golgi’s Metode, drejer
sig om Nervesystemets fysiologiske og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0930.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free