- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
901

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramon y Cajal, Santiago - Ramot - Rampe - Rampolla, Mariano, Marchese del Tindaro - ramponere - Rampsinit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anatomiske Forhold (Nerveendelser,
Nerveregeneration) og om Hjernens Fysiologi og Mikroskopi.
Han er paa dette Omraade en meget flittig
Forf., men han har tillige udgivet flere store
Haandbøger,
som f. Eks.:
Manuel de
histologia normal

(1889, fl. Udg.),
Elementos de
Histologia

(1897), Manual
de anatomia,
patologica
general
(1890, flere
Udgaver). Sine
Nervestudier
indledede han
med Les
nouvelles idées sur
la fine
anatomie des centres
nerveux
(1894).
Derefter fulgte
Textura del sistema nervioso del hombre
y de los vertebrados
(1897—99).
Specialundersøgelser var »Die Retina der Wirbelthiere«
(1894) og »Das Neurofibrillennetz der Retina«
(se »Internat. Monatsschr. f. Anat. u. Physiol.«,
XXI, 1905). Mest opsigtsvækkende var »Studien
über die Hirnrinde des Menschen« (1900—03),
opr. optagne i Revista trimestral de Histologia
norm. y patol.
(1896—98). Mange af disse
Arbejder belønnedes med store Præmier, og R.
udnævntes til Æresdoktor i Cambridge 1894,
Würzburg 1896 og Worcester (U. S. A.) 1899.
Han holdt the Croonian lecture 1904 og
modtog Nobelprisen 1906 sammen med C. Golgi
(s. d.).
J. S. J.

Ramon y Cajel.
Ramon y Cajel.


Ramot [ra.’mo.þ], hebr. »Høje«, var en vigtig
By i Gilead med en Fæstning, som var stærkt
omstridt under Kampene mellem Israelitterne
og Aramæerne. Under en af disse Kampe blev
Jehu salvet til Konge i R. og rejste herfra sit
Oprør mod Achab’s Hus. Det har været søgt i
es-salt og i er-remthe S. f. derca.
J. P.

Rampe er en stigende Bane, hvorved man
paa kortest mulig Længde forbinder to Dele af
en Vejbane, som ligger i forsk. Højde.
Sædvanlige Vej ramper bygges af Jord som
Paafyldnings- ell. Afgravningsramper og bruges for at
tilvejebringe Niveauskæring med Jernbaner for
Veje, der ligger lavere ell. højere end Banens
Skinner, ell. til at føre en Vej op til en Bro
over Banen ell. ned til en Underføring under
Banen. De kan for underordnede Veje bygges
som Sideramper, der slutter sig til
Banelegemets Skraaninger og derfor bliver billige, men
til Gengæld giver mange skarpe Sving i
Vejbanen; for Hovedveje bruger man hellere
Tværramper, der saavidt muligt fastholder Vejens
opr. Beliggenhed. Afgravningsramper forøger
Faren for Sammenstød, fordi man fra dem
ikke har fri Udsigt til Banen. Ved
Afgravningsramper til en Underføring skal man af Hensyn
til Automobilfærdselen paa Vejen saavidt muligt
bevare fri Udsigt fra den ene Rampe til den
anden.

Paa Banegaarde bruges R. som Betegnelse for
en Skraaplan til Ind- og Udladning af Vogne,
Maskiner og Dyr mellem Jernbanevogne og
Læssevej. Faste Ramper bygges af Jord og
Sten som en Skraaplan, der fører fra
Læssevejen til en Platform i Højde med Vognbunden.
De kaldes Sideramper ell. Enderamper efter som
Platformen ligger ved Siden af Læssesporet ell.
for Enden af det. En bevægelig Rampe er en
Flage paa 2 Hjul bygget af Træ ell. Jern.

I Fabrikker, Teglværker, Lergrave,
Byggegruber anvendes dobbeltsporede Ramper, hvor
et belæsset Vogntog trækkes op med
Maskinkraft, medens samtidig et tomt Tog fires ned.
Skal de belæssede Vogne nedad, saa de kan
trække de tomme op, kaldes Rampen
selvvirkende.
A. L-n.

I Befæstningskunsten tjener R. til Forbindelse
mellem to i forsk. Højde liggende
Standpladser. R.’s Bredde og Anlæg retter sig efter den
Trafik, som skal finde Sted ad den. Naar R.
er bestemt til Transport af Skyts, maa Bredden
vær 3—4 m og Anlægget i Reglen fra 6 : 1 til
12 : 1. R. udelukkende for Mandskab kan være
smallere, 1 à 2 m, og stejlere, Anlæg 2 : 1 à
4 : 1, alt efter Højdeforskellen.
Sch. P.

Rampolla [ram’pol.a], Mariano,
Marchese del Tindaro, Kardinalstatssekretær,
f. 17. Aug. 1843 i Polizzi paa Sicilien, d. 17.
Decbr 1913 i Rom. R. studerede i Rom først
i Kollegiet Capranica, dernæst i Jesuitternes
Kollegium og ved det adelige Akademi for
gejstlige Studier. 1869 ansatte Pius IX ham som
Assistent ved Sekretariatet for de kirkelige
Anliggender. 1875 blev han Raadgiver ved
Nuntiaturen i Madrid og blev kort efter Sekretær
ved Propagandaen. Leo XIII fik tidlig Øje paa
R., han ansatte ham 1880 som Sekretær ved
Kongregationen for de overordentlige kirkelige
Anliggender, udnævnte ham 1882 til Biskop i
Heraklea in partibus og til Nuntius i Madrid.
Som Nuntius aabenbarede han sjældne
diplomatiske Evner. Det var ham, der i Striden
mellem Spanien og Tyskland 1886 foreslog Leo
XIII til Voldgiftsdommer. 14. Marts 1887 blev
R. Kardinal og to Maaneder efter Statssekretær,
og fra da af ledede han den pavelige
Udenrigspolitik med forbavsende Smidighed, indtil
Pius X blev Pave, thi hermed trak han sig helt
tilbage fra Pavehoffet og Politikken og viede
sig til stille Studier, især af kristelig
Helgenhistorie og Arkæologi.
L. M.

ramponere (ital.), ødelægge, beskadige.

Rampsinit, hos Herodot (II, 135) Navn paa
en gammelægyptisk Konge, om hvem han
meddeler forsk. Krøniker, som rimeligvis gaar
tilbage til folkelige Fortællinger, der var i
Omløb hos Befolkningen i Ægypten paa Herodot’s
Tid. Disse Krøniker indeslutter sikkert en
vis hist. Kerne, der angaar Ramses III. Det
Tillæg (psi-nit), der er føjet til Kongens
afkortede Navn Ram, d. e. Ramses, viser, som det er
godtgjort af Maspero, at Fortællingerne har
faaet den Skikkelse, under hvilken, de
forekommer hos Herodot, i den saïtiske Tid, da
Kongerne residerede i Gudinden Neit’s By Sais og
derfor kaldte sig »Søn af Neit« (psi-nit).
Herodot fortæller om R., at han besad store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0931.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free