- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
902

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rampsinit - Rampur - Rampur Boalia - Rams - Ramsav - Ramsay, Allan (Digter)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rigdomme, og at han lod opføre en
Skatkammerbygning, men at Bygmesteren narrede ham
og anbragte to Sten saa løst, at han kunde
udtage dem og saaledes have let Adgang til
Skattene, uden at det var muligt for Kongen og
hans Folk at opdage, hvorledes det gik til.
Bygmesteren indviede sine to Sønner i
Hemmeligheden, de besøgte
Skatkamret, men Kongen opdagede, at Skatten
svandt, og stillede en Fælde, i hvilken
den ene blev fanget. Broderen
afhuggede hans Hoved og medtog det; men
Kongen lod Liget udstille for at se,
hvem der genkendte det. Broderen
vidste dog at overliste Vagten og stjal
Liget. Kongen blev slaaet af Mandens
Snildhed og lovede ham rigelig
Belønning, hvis han vilde melde sig. Det skete
ogsaa. For Fortællingen ligger vistnok
Mindet om Paladsintriger og Anslag
mod Kongen e. l. til Grund. (Litt.:
Maspero, Contes de l’Ancienne
Égypte
[Paris 1883]).
V. S.

Rampur, indobritisk Vasalstat
under Divisionen Rohilkand i
Nordvestprovinserne, ligger paa Ganges-Sletten
og har et Areal af 247 km2 med (1921)
453607 Indb., hvoraf lidt over
Halvdelen Hinduer, Resten
Muhammedanere. Der dyrkes Ris og Sukker. Haandværket
frembringer især blaa Lervarer.
Hovedstaden R. (73156 Indb.) anses af
Muhammedanerne for en hellig By og har en berømt
Skole.
M. V.

Rampur Boalia, Hovedstad i Distriktet
Radshshahi, Bengalen, ligger ved Ganges og
har (1910) 23406 Indb.
M. V.

Rams er et nordisk Folkenavn, som benyttes
om forsk. Planter, dels alene, dels i
Sammensætninger om helt forsk. Planter, saasom:
Convallaria Polygonatum og C. multiflora,
Chamænerium angustifolium og Platanthera bifolia.
Betegnelsen R. benyttes ogsaa om Ramsløg (se
Løg).
(N. W.). A. M.

Ramsav (Rammesav), Maskinsav, der
bruges til Opskæring af Træ, navnlig Stammer
(Fig. 1). Under Gulvet A ligger Akslen B,
der drives ved Remtræk paa Remskiven
C, og som foruden den løse Remskive D
bærer Svinghjulene E med Tappene F,
der ved Plejlstænger G er forbundne
med Rammen H og derved bevæger
denne op og ned. Rammen styres af
Føreklodser I, der glider i Noter paa
Maskinstativet K. I Rammen er indspændt
fl. ell. færre lodrette Savblade, der
skærer ved Nedgangen. Stammen L hviler
paa de riflede Fremtræksvalser M, mod
hvilke den yderligere presses af
Trykvalserne N. Stammen styres sideværts af
Skinnevognene O og P, der ikke hindrer
en lodret, opadgaaende Bevægelse, og af
hvilke P først tages i Brug, efter at
Stammens Forende har passeret Saven. I Beg.
hviler Stammen O paa den ene Valse, senere paa
begge Valser og sluttelig paa den anden Valse
og P. Fremtræksvalserne M drives fra Akslen
B gennem forsk. Omsætningsled, der ikke er
tegnede paa Figuren. R. bruges kun lidet i
Danmark, men overordentlig meget i skovrige
Lande, som Sverige, hvor Savværkernes Størrelse
gerne maales ved Antallet af R. Den anvendes
baade ved Stammernes Opskæring til Planker
ell. Brædder og ved Fremstilling af firskaaret
Tømmer og Sveller. Ved Firskæring af
Tømmer indskrænkes Savbladenes Antal til to, og
naar Stammens to Sider er tilskaarne, kantres
den 90° og føres paa ny igennem.

Bloksaven ell. den vandrette
Rammesav
(Fig. 2) har kun een Klinge A,
fastspændt i Rammen B, der ved Hjælp af
Plejlstangen C bevæges frem og tilbage,
medens Træet D, der af Kløerne E fastholdes til
Skinne vognen F, føres frem mod Klingen af
Tandhjulet G. Savrammen styres af Styringer
H, siddende paa Slæden I, der med
Haandhjulet K kan hæves og sænkes. Klingen A
styres paa begge Sider af Træet af Klingestyrene
L. Denne Sav bruges en Del i Danmark. Da
Klingen kan spændes stærkt, kan den være
tynd, saa at Trætabet bliver ringe; derfor
egner den sig til Opskæring af dyrere Træsorter.
Endvidere bruges Saven, naar Heltømmer
halveres til Svellebrug.
E. Su.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Ramsay [’rämzi], Allan, skotsk Digter
(1686—1758), var Søn af en Minebestyrer i
Lanarkshire, der dog døde, da Sønnen var et Aar gl.
Moderen, der var af eng. Afstamning, ægtede
snart derefter en mindre Herremand, der
sørgede for at Drengen fik en efter Forholdene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0932.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free