Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramsay, Wilhelm - Ramsay, William - Ramsbottom - Ramsden, Jesse - Ramses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
geologiska utveckling ifrån istiderna intill våra
dagar« (1894, 2. Udg. 1900).
J. P. R.
Ramsay [’rämzi], William, eng.
Kemiker, f. 2. Oktbr 1852 i Glasgow, d. i London
23. Juli 1916, blev 1880 Prof. i Kemi i Bristol,
1887 Prof. i samme Fag ved University College
i London. Herfra trak R. sig tilbage 1912. R.
og Rayleigh befriede 1894 den atmosfæriske
Luft for alle de Stoffer, der kunde fjernes ved
kemiske Midler. Tilbage blev c. 1 %, der
bestod af en Luftart, de kaldte Argon, og som
kaldtes inaktiv, fordi den ikke vilde danne
Forbindelse med noget andet Stof. Senere fandt
R. sammen med Travers endnu tre inaktive
Luftarter i Atmosfæren, nemlig Xenon,
Krypton og Neon. Den femte, Helium, viste R.
sammen med Soddy var det samme som
Udstraalingen fra Radium. Til Maaling af de meget
smaa Mængder inaktiv Luft udarbejdede R.
særligt følsomme Apparater og Metoder,
saaledes en meget fintmærkende Vægt. Trods sin
store Øvelse i Præcisionsarbejder, der regnes
bl. Aarhundredets fineste, udsendte han dog paa
sin Berømmelses Højde nogle
sensationsvækkende Meddelelser om Omdannelse af
Grundstoffer, noget der snart efter viste sig at bero
paa grove Fejltagelser. R. blev meget hjurtig
berømt og modtog talrige Hædersbevisninger,
saaledes fra New York Barnard-Medaillen, fra
London Davy-Medaillen, fra Chemical society
Kongstaff-Medaillen og fra Paris en
Prisbelønning paa 25000 frc. samt 1904 Nobel-Præmien
for Kemi (Halvdelen). Af Bøger har han bl. a.
udgivet A system of chemistry (1891), The Gases
of the Atmosphere (3. Udg. 1905); R. og Rudorf,
»Die Edelgase« (1918).
S. P.
Ramsbottom [’rämzbåtəm], By i det
nordvestlige England, Lancashire, ved Irwell og
10 km NØ. f. Bolton, har Støberier,
Maskinfabrikker og Bomuldsindustri. R. talte 1921
22699 Indb., hvoraf 1/3 i Landdistriktet.
G. G.
Ramsden [’rämzdən], Jesse, eng. Optiker
og Mekaniker (1735—1800), kom 1758 i Lære hos
en Instrumentmager, fik selvstændig Forretning
omkr. 1762, og ved sit Giftermaal med en
Datter af Dollond fik han Part i Patentet paa
Fremstilling af akromatiske Linser. R. opnaaede stor
Berømmelse som Fabrikant af Kikkerter med
Tilbehør, Delemaskiner, Mikrometre,
Sekstanter o. a. Præcisionsinstrumenter. Han opfandt
R.’s Okular (se Kikkert) ell. det
»positive« Okular, som det tidligere ofte kaldtes i
Modsætning til Huygens’ »negative« Okular (se
Mikroskop).
H. M. H.
Ramses, meget hyppigt gl ægypt.
Personnavn (»Solguden [Ra] har frembragt [ham]«),
som bl. a. bares af adskillige Konger, der omtr.
tilhører Tidsrummet 1321—1000 f. Kr. R. I kom
rimeligvis paa Tronen 1321, idet han
utvivlsomt er den Kong Menofres, under hvem
efter Astronomen Theon fra Alexandria de to
ægyptiske Aar, det borgerlige paa 365 Dage,
og Sothisaaret, det faste, paa 365 1/4 Dag efter
lang Tid paa ny faldt sammen. R. I, Stifter af
det 19. Dynasti, nedlagde snart Regeringen, for
at sikre sit Dynasti, da hans Søn og Efterfølger
Sethos I rimeligvis ved Giftermaal med en
Prinsesse af den ældre Kongeslægt havde
erhvervet sig en vis Ret til Tronen. R. II,
Sønnesøn af R. I, regerede 67 Aar og naaede en
meget høj Alder. Han har bygget mere end
nogen anden ægyptisk Konge, men han undsaa sig
ikke for at nedbryde ældre Mindesmærker for
at anvende Stenene til sine egne Bygninger.
Han usurperede ogsaa ældre Statuer. Af
Mindesmærker fra hans Tid findes Spor saa at sige
overalt i Ægypten og paa mange Steder i
Nubien. Her ses saaledes det berømte
Huletempel ved Abu-Simbel, foruden flere
Fribygninger. I Theben er adskillige af hans
Bygninger endnu ret godt bevarede; i Abydos o. a.
St. er betydelige Rester komne frem ved
Udgravninger. Ved Nar-el-Kelb i Syrien ses
Mindesmærker, han har hugget ud i Klipperne. Paa
fl. Tempelvægge har han forherliget sine Sejre
ved Krigsbilleder m. m. For øvrigt synes han
tilsidst kun at have været i Besiddelse af den sydl.
Halvdel af Syrien. Hans Krige med det
kraftige Chetiterfolk i Nordsyrien og i det østlige
Lilleasien (med Hovedstad ved Boghas-køj i
Kheta) iførte ikke til dettes Undertvingelse; han
maatte slutte Traktater med dem, i hvilke han
anerkendite dem som sine Jævninge. En
saadan Traktat, afsluttet i hans 21.
Regeringsaar, lod han indhugge paa flere Tempelvægge
med en Indledning, i hvilken han forherliger
sig selv. R. II er vistnok den Skikkelse, der
ligger til Grund for Fortællingerne om
Heltekongen Sesostris. R. antages med god Grund for
den Konge, der først begyndte at plage
Israelitterne, da Herredømmet over Syrien var
gaaet tabt, og den med Chetiterne afsluttede
Fred hindrede Ægypterne i Indfald i Syrien, fra
hvilke de i et Par Aarh. havde hjembragt
Krigsfanger, som de tvang til at gøre Slavetjeneste
ved Ægypternes Byggeforetagender.
Israelitternes Udvandring af Landet fandt rimeligvis St.
under hans Efterfølger. R. III, Stifteren af det
20. Dynasti, var vistnok beslægtet med R. I og
R. II, men paa hvad Maade, ved vi ikke. Han
bragte atter Ægypten paa Fode, efter at det
lige før hans Tid havde gennemgaaet en haard
Krisis, maaske Eftervirkninger af Israelitternes
Udvandring og af dermed i Forbindelse
staaende Ulykker. Han regerede 32 Aar, i hvilke
han førte en Del heldige Krige. Han forjog fl.
fremmede Folk, som angreb Landet, og foretog
nogle sejrrige Felttog; men hans Forgængeres
Besiddelser i Syrien synes ham ikke at have
søgt at vinde tilbage; de var rimeligvis gaaede
helt tabt før hans Tid. Af en Del juridiske
Aktstykker, en Art Blade tilhørende
Retsprotokoller (nu tilhørende det ægyptiske Museum i
Turin), faar vi Oplysninger om en Proces, i
hvilken højtstaaende Personer ved Hoffet var
indviklede: det synes at have været et Anslag
mod Kongen, men det lykkedes næppe helt.
R. III er vistnok Herodot’s Rampsinit. Kongen
synes at være død i Fred. Ved hans Begravelse
oplæstes maaske det Aktstykke paa Papyrus,
hvori Kongens Gavmildhed mod Templerne i
Landet lovprises, og hans store Gaver
opregnes. Denne Papyrus (Pap. Harris I) er nu i
British Museum, hvortil den blev solgt efter den
første Ejer, Mr. Harris’ Død af hans Datter.
R. III opførte adskillige Templer, som endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
