Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ramses - Ramses - Ramsey - Ramsgate - Ramsing, Christian - Ramsing, Holger Utke - Ramsing, Peder Erhard Marius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
staar oprejste, men hans Efterfølgere, der alle
fører Navnet R., hyggede kun lidt. De
indskrænkede sig til at sætte deres Navn paa
ældre Bygninger ved Siden af de egl. Opbyggeres.
I det hele synes alle disse Konger (fra R. IV
af) at have været lidet virksomme Regenter,
og vi kender kun lidt til, hvad der skete under
dem. Nogle Aktstykker, vi har, angaar en
Retssag om Tyverier i Kongegravene i Thehen
ander R. IX. Man ved ikke bestemt, hvor
mange Konger af Navnet R., der herskede efter
R. IV. Under disse Konger tiltog Amon’s
Ypperstepræster i Theben sig stor Magt, medens
enkelte Dele af Ægypten senere søgte at rive
sig løs. Tanis (Zoan) blev saaledes Sæde for en
ny Kongeslægt, der beherskede en Del af
Deltaet og af og til maaske hele Ægypten (det 21.
Dynasti). De sidste Konger af Navnet R. kaldes
i vore Dage ofte Ramessiderne. Maspero
har 1883 opdaget Mumierne af R. I, II og III
i Der-el-Bahri og ført dem til Museet i Kairo;
Loreti fandt 1898 Mumierne af R. IV og VI i en
Kongegrav i Theben, der var opført af
Amenhotep II, hvis Mumie endnu findes i Graven.
V. S.
Ramses (Raamses) omtales i Bibelen (2.
Moseb. 1, 11) som Navn paa en By, ved hvis
Opførelse Israelitterne maatte forrette
Pligtarbejde, ligesom i Byen Pithom. Fra Byen R.
fandt Israel’s Børns Udvandring af Ægypten
under Moses Sted (2. Moseb. 12, 37; 4. Moseb.
33, 3 og 5). R. er i Bibelen (1. Moseb. 47, 11)
ogsaa Navn paa et Landskab, der maa have
været opkaldt efter Byen R. og maa have
indbefattet Omegnen om Byen. Landskabet R.
maa omtr. have svaret til den Egn af Ægypten,
der i Bibelen i Reglen kaldes Gosen, hvilket
Ord uden Tvivl er en Gengivelse af det
gammelægyptiske, i hieroglyfiske Indskrifter stundom
omtalte Geshem. Navn paa en By (og dens
Omegn). Denne Form af Ordet forekommer ogsaa i
den i Ægypten fremkomne gr. Oversættelse af
det gl. Test., som kaldes Septuaginta, idet
Gosen her er gengivet ved Gesem Arabias, d. e.
Gesem i den ægyptiske Nomos Arabia (1. Moseb.
45, 10). I ægyptiske Indskrifter og Aktstykker
paa Papyrus nævnes fl. ægyptiske Byer og
Slotte, der er opkaldte efter Konger af Navnet
R. I daglig Tale har disse Steder aabenbart
været kaldte R. De fleste er opkaldte efter
Ramses II. En af disse Byer, der vistnok maa
henføres til den østlige Del af Deltaet, og til
Omegnen af det af Naville udgravede
Saft-el-Henneh, er rimeligvis det bibelske R. Dens Plads
kan endnu ikke angives med Nøjagtighed.
Lepsius i Berlin søgte R. langt længere mod
Ø., og man har paa hans Autoritet givet en
Jernvejsstation paa Banen fra Zagazig til
Ismailia og videre til Suez Navnet R., men
det bibelske R. maa vistnok søges vestligere,
maaske ved det nuv. Abu-Hammed. (Litt.:
Vald. Schmidt, »Silvias Pilegrimsfærd«
[Kbhvn 1896]; samme, »Hvor laa det gamle
Gosen« i »Geogr. Tidsskrift«. XIII S. 130—134
[Kbhvn 1896]).
V. S.
Ramsey [’rämzi], 1) By i det sydøstlige
England, Huntingdonshire, 50 km SV. f.
Wash-Bugten, er en Marskby, har en smuk Kirke,
Thomas a Becket, i normannisk-tidlig eng. Stil,
Latinskole, Ruiner af et Benediktinerkloster og
(1921) 5135 Indb. 2) By paa NØ.-Kysten af Øen
Man i det irske Hav, er Øens næststørste By,
(1911) 4247 Indb. P. Gr. a. sin glimrende
Sandstrand har R. et mondænt Badeliv. Der er
Dampskibsforbindelse med Liverpool; en elektr.
Sporvogn fører til Toppen af Snaefell (621 m).
R. har et Mus. (Geologi, Oldsager), en Del
Kysthandel og Fiskeri.
G. G.
Ramsgate [’rämzgit], Havneby i det
sydøstlige England, Kent, 22 km N. f. Dover, paa
Sydsiden af Øen Thanet, tæt ved
Themsmundingen. Havnen (16 ha), der dannes af 2 mægtige
Stendæmninger, har en Del Kysthandel og
betydeligt Fiskeri. Mod SØ. ligger den farlige
Grund Goodwin Sands. Iøjnefaldende er
Kirken St George (fra 1826, Sømærke). Der
findes 2 Klostre og et kat. Seminarium, desuden
mange flotte Hoteller og et rigt Badeliv p. Gr. a.
den gode Sandstrand. I Sæsonen har R.
Dampskibsforbindelse med London, Calais og
Boulogne. Byen, der er sammenbygget med
Broadstairs i N. og forbundet med
Margate i NV. med Sporvogn, havde 1921 c.
30000 Indb.
G. G.
Ramsing, Christian, dansk Ingeniør, f.
1845 i Andsager ved Varde, d. 1914, blev
Student 1862 og tog 1872 polyteknisk Eksamen i
Ingeniørfagene. Efter at have fungeret et Par
Aar som Assistent ved forsk. Arbejder virkede
han — fra 1875 til 1879 sammen med E. P.
Bonnesen og derefter alene — som raadgivende
Ingeniør ang. Opvarmnings- og
Ventilationsanlæg. R. planlagde og ledede Udførelsen af
mange betydelige Anlæg af den Art, f. Eks. til
Alm. Hospital, Dagmar-Teatret, Folketeatret og
flere Kommuneskoler i Kbhvn, til
Statsbiblioteket og Teatret i Aarhus, til Göteborg’s
Epidemihospital og til mange danske Kirker. Han var
siden 1886 Kultusministeriets Konsulent
angaaende Kirkeopvarmning og holdt desuden i
nogle Aar Forelæsninger over Opvarmning og
Ventilation ved den polytekniske Læreanstalt.
(Fr. V. M.). A. Bj.
Ramsing, Holger Utke, dansk Officer og
topografisk Forsker, Søn af nedenn. P. R., f. i
Kbhvn 15. Marts 1868; blev 1888 Officer i
Ingeniørkorpset, 1918 Oberstløjtnant. 1907—18 var
han Chef for Vestfrontens Bygningsdistrikt;
1895—1900 tjenestgørende ved den vestindiske
Hærstyrke. For de vestindiske Øers Udvikling
arbejdede han virksomt, foretog ogsaa mindre,
arkæologiske Undersøgelser. Særlig Bet. har
dog hans Virksomhed for Udforskning af
Kbhvn’s ældre Topografi, idet han efter H. N.
Rosenkjær’s Død har optaget dennes Arbejde
med at følge de Grundudgravninger, som
foretages, iagttage de Fortidslevninger, som herved
kommer for Dagen, og fastlægge Enkelthederne
paa Kortet og i Beskrivelse. Han er herved
traadt i nær Forbindelse med Nationalmuseet.
Kun en mindre Del af Stoffet er hidtil
offentliggjort, navnlig i Afh. i »Historiske Meddelelser
om Kjøbenhavn«.
H. A. K.
Ramsing, Peder Erhard Marius,
dansk Officer, ovenn. C. R.’s Broder, f. 23. Decbr
1837 i Andsager ved Varde, d. 19. Aug. 1904, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
