- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
909

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rancune - Rand - Randa, Anton Ritter von - Randantændelse - Randazzo - Randbjerge - Randegger, Alberto - Randel, Andreas - Randers

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Rancune [rã’kyn] (fr.), Nag.

Rand (Plu.: Rænder) kaldes undertiden
(særlig paa Bornholm) underordnede Lag af
f. Eks. Kul ell. Ler i Jordarter af anden
Beskaffenhed.
J. P. R.

Randa, Anton Ritter von, østerrigsk
Retslærd, f. 8. Juli 1834 i Bistriz, d. 6. Oktbr
1914, 1860 Privatdocent i Prag, Prof. ekstraord.
smst. 1862, Prof. ord. 1868, efter Univ.’s Deling
1882 Prof. ord. ved den bøhmiske Højskole,
1880 Medlem af Herrehuset, 1881 af Rigsretten
i Wien og modtog senere en Ministerportefeuille.
I sin frugtbare og omfattende
Forfattervirksomhed søgte han at yde Bidrag til den
systematiske Opbygning af østerr. Civilret, der blev
paabegyndt af Joseph Unger og suppleret af Ad.
Exner o. a. Særlig Tings- og Obligationsretten
var R.’s videnskabelige Domæne, men han
behandlede ogsaa Arveret og Handelsret. R.’s
Hovedværk, »Der Besitz nach österreichischem
Rechte mit Berücksichtigung des gemeinen
Rechtes, des preussischen, französischen und
italienischen, des sächsischen und
züricherischen Gesetzbuches« (1865, 4. Opl. 1805)
efterfulgtes af »Der Erwerb der Erbsehaft nach
österreichischem Rechte, auf Grundlage des
gemeinen Rechtes mit Berücksichtigung des
preussischen, französischen, sächsischen und
Züricher Gesetzbuches« (1867), »Über die Haftung
der Eisenbahnunternehmungen für die durch
Eisenbahnunfälle herbeigeführten körperlichen
Verletzungen oder Tödtungen von Menschen
nach dem Gesetze vom 5. März 1867« (1869),
»Das Eigenthumsrecht nach österreichischem
Rechte mit Berücksichtigung des gemeinem
Rechtes und der neueren Gesetzbucher« (1884,
2. Opl. 1893), »Das österreichische Wasserrecht
mit Bezug auf ungarische und ausländische
Wassergesetzgebungen« (3. Opl. 1891 med
»Nachtrag« 1898), »Das österreichische
Handelsrecht mit Einschluss des Genossenschaftsrechtes
und des Gesetzes betreffend die Gesellschaft mit
beschränkter Haftung« (I—II, med Bistand af
B. J. Wolf 1905, 2. Opl. 1911—12), »Die
Schadenersatzpflicht nach österreichischen Rechte
insbesonderer auf Eisenbahn- und
Automobilunfällen mit Bedachtnahme auf ausländische
Gesetzgebungen« (1907, 3. Opl. 1913) og »Das
Gesetz vom 16. Januar 1910 Nr 70 R. G.
Bl. über den Dienstvertrag der
Handlungsgehilfen und anderer Dienstnehmer in ähnliche
Stellung« (1910). Af R.’s talrige paa
Tschekkisk fremkomne Skr skal kun nævnes »K teorii
cenných Japiru« (Værdipapirernes Teori).
Fz. D.

Randantændelse ved Metalpatroner til
Bagladegeværer bestaar deri, at Tændsatsen er
anbragt i Patronhylstrets hule Krave (se
Patron). Kraven har udvendig samme Form som
en Rille, der er udfræset i Pibens bageste
Ende og danner Støttepunkt for Patronen, naar
Slagstiften slaar ned mod Kraven og ved at
frembringe et Indtryk i denne bringer
Tændsatsen og derved Krudtladningen til at
eksplodere. R., der nu er forældet og ved militære
Haandskydevaaben fortrængt af
Centralantændelse, har den Mangel, at Antændelsen af
Krudtladningen ikke foregaar tilstrækkelig hurtig, og
at Satsmængden varierer fra een Patron til en
anden, hvorved der fremkaldes Variationer i
Skarpenes Begyndelseshastighed og en
Forringelse af Skudsikkerheden.
(E. P.). C. Q.

Randazzo [-’dat.so], Ranazzu, By paa
Sicilien, Prov. Catania, ligger 824 m o. H. ved
Ætnas nordlige Fod. (1911) 13700 Indb. R. har
et middelalderligt Præg med gamle Bymure af
Lava. Skønt R. er den By, der ligger nærmest
Ætnas Kegle, har den alligevel aldrig lidt ved
Udbrudene.
C. A.

Randbjerge kaldes Bjergkæder, der ligger
paa Randen af og begrænser Højsletter, og
saaledes har deres Fod paa den ene Side mod
Lavlandet, paa den anden Side mod Højsletten;
saadanne forekommer f. Eks. hyppig i Asien
(Taurus, Elburs, Soliman-Bjergene o. m. a.).
C. A.

Randegger, Alberto, ital. Musiker
(1832—1911), var Kapelmester ved forsk. ital.
Operascener, indtil han slog sig ned i London, hvor han
blev en anset Sanglærer (ved Royal Academy
og siden ved Royal College of Music) og
Dirigent ved den ital. Opera; han har komponeret
nogle Operaer og forsk. Vokalmusik, til Dels
Korstykker, til de eng. Musikfester, ved hvilke
R. ogsaa var Dirigent.
W. B.

Randel [’randəl], Andreas, sv. Musiker,
f. i Randala 6. Oktbr 1806, d. i Sthlm 27. Oktbr
1864. Han vakte tidlig Opmærksomhed hos
formaaende Mænd for sit musikalske Talent,
deriblandt hos Kronprins Oscar, med hvis
Understøttelse han i en ganske ung Alder drog til
Paris, hvor han studerede i en Række Aar
under Lærere som Baillot og Cherubini.
Hjemkommet til Sthlm blev den 22-aarige unge Mand
ansat som Violinist i Hofkapellet, hvor han
senere avancerede til kgl. Koncertmester. Siden
1844 virkede han som Violinlærer ved kgl.
musikalske Akademi i Sthlm, tillige var han
Dirigent for »Par Bricole«’s Sangkor. Hans talrige
Kompositioner omfatter baade dram., vokale og
instrumentale Værker, som i sin Tid skattedes
højt. Mest kendt er hans Musik til Dahlgren’s
Skuespil »Värmländingarne«.
A. H.

Randers (hermed et Kort), Købstad i det
østlige Nørrejylland, R. Amt, Støvring Herred,
ligger smukt under 56° 27′ 36″ n. Br. og under
2° 32′ 40″ v. L. f. Kbhvn (Skt Mortens
Kirketaarn) ved Gudenaas nordlige Bred og ved dens
Udmunding i R. Fjord, dels paa det lave
Terrain ved Aaen, dels paa Skraaningen af et
Bakkedrag N. f. Byen. Ved Skt Morten’s Kirke
er der c. 6 m. Byen er omgivet dels af Enge
mod V. og Ø. langs Aaen og Fjorden, dels af
Skovplantninger paa Skraaningen af
Bakkedraget. Den ligger c. 35 km NNV. f. Aarhus, 38
km Ø. f. Viborg, 24 km SØ. f. Hobro og 22 km
S. f. Mariager. R. er Landets 5. største
Købstad. Dens Areal er 1471 ha, og 1. Febr 1921
fandtes her 1953 Gaarde og Huse med 26495
Indb. (1911: 22970, 1901: 20057, 1850: 7338, 1801:
4562). Hertil kommer som Forstæder S. f. Aaen:
Strømmen, Kristrup By, Frederiksberg og
Vorupkær (i Kristrup og Vorup Sogne) samt mod
N.: Dronningborg, Bjellerup og Torupkær (i
Dronningborg Landsogn), i alt 514 beboede
Steder med 4558 Indb. Den gamle Del af Byen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0939.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free