- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
910

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har for en stor Del snævre og krumme
Gader; i de ny Kvarterer er Gaderne derimod
brede og lige, i Slyngborgkvarteret mod NV. ret
stejle. Husene er godt byggede og mange ret
anselige, ogsaa i den gamle Del, hvor de ældre
Bygninger mere og mere viger Pladsen for
ny, høje Huse; dog findes her endnu bevaret
flere gamle Købmandsgaarde og
Bindingsværkshuse (se ndf.).
Hovedfærdselsaarerne dannes af
de Gader, som fører ud til
Landevejene fra Byen,
saaledes Søndergade, der
udgaar fra Havnen og
fortsættes mod N. i
Store- og Mellemgade,
hvorefter den forgrener
sig mod NV. i
Kirkegade og Vestergade, der
forbi Jernbanestationen
fører ud til Viborgvejen, og mod N. i
Torvegade, der over Raadhustorvet fortsættes
i Nørre- og Adelgade; fra Storegade udgaar
mod N. Brødregade, som støder til den mod
Ø. gaaende Slotsgade, hvis Fortsættelse,
Østergade, udmunder i Udbyvejen. Fra
Havnepladsen fører mod S. over Aaen Sønderbro,
hvorfra Vejen gaar mod S. gennem Forstaden
Strømmen til Aarhusvejen. I alt er der 164
Gader og Stræder samt 8 Torve og Pladser;
men ang. Byens Form og Udstrækning,
Gadenettets Detailler samt Beliggenheden af de
vigtigste Lokaliteter henvises i øvrigt til Kortet.
Af offentlige o. a. Bygninger samt
Institutioner skal nævnes: Kirker o. l.: Den store
gotiske treskibede Murstenskirke Skt Mortera’s
Kirke, der vistnok i sin nuv. Skikkelse stammer
fra Tiden omkr. 1500 under Kong Hans (paa
Sydsiden findes en smuk Korsarm, »Kong Hans’
Kapel«), og som sidst er restaureret indvendig
1869—70 og udvendig 1887—88, Skt Peder’s
Kirke, en Murstens Korskirke, opført 1901—02
(Arkitekt Winholt), som Byens 2. Sognekirke
med c. 700 Siddepladser: Metodistkirken (Skt
Pouls), opført 1898; Katolsk Kirke, opført
1877—79; Missionshuset »Saron«, opført 1890
(Arkitekt Jensen Wærum); Missionshuset »Tabor«,
opført 1911 (Arkitekt P. Paulsen); et
Menighedshus, opført 1895—96 (Arkitekt Jensen
Wærum); Synagogen, opført 1858
(Bygningsinspektør Thielemann).

Skoler m. m.: Statsskolen (tidligere
benævnt »Den lærde Skole«), opført 1857
(Bygningsinspektør Thielemann), Gymnastik- og
Festsal 1888—90 (Bygningsinspektør
Walther); ny Bygning under Opførelse ventes
færdig 1925 (Arkitekter: Kampmann og
Frederiksen); Skolen havde 1924 en Rektor, 9
Lektorer, 9 Adjunkter, 2 Lærere og 351 Elever.
Det kommunale Skolevæsen: Den
Bay-Kirketerp’ske Skole, Mellem- og Realskole, ny
Bygning opført 1918—21 (Arkitekt Johs. Mynster),
største Skole i R. (opkaldt efter Stifterne af
to mindre Skoler 1776 og 1778); De
Brock-Bredal’ske Skoler, Folkeskoler med 4
Skolebygninger (opkaldt efter N. Brock og Hustru, f.
Bredal, som skænkede store Midler til
Almueskolevæsenet); 1923 var Elevantallet i Mellem- og
Reolskolen 660 og i Folkeskolen 2871; desuden
er der flere Privatskoler, saaledes la Cour’s
Skole (Mellemskoleeksamen), R. private
Realskole, Westrup’s private Realskole,
Forberedelsesskolen (til Mellemskolen), Katolsk Menigheds
Skole (nærmest en Folkeskole) og Frk. Buch’s
Skole (Pogeskole). Teknisk Skole, oprettet 1852,
Bygning opført 1891 (Arkitekt Jensen Wærum)
har saavel Dag- som Aftenskole og c. 500
Elever; Handelsskolen, oprettet 1876, c. 260
Elever. R. Museum, opført 1891—93 (Arkitekt P.
Paulsen); Museet indeholder en hist. Samling
(Oldsager, (Minder fra Byen m. m.) og en
Kunstsamling (danske Malerier, Skulpturer
m. m.).

Sygehuse og humanitære
Indretninger
. Byens Sygehus, opført 1869—70
(Arkitekt H. A. Paludan), flere Gange udvidet,
saaledes 1895—96 og 1904 ved Inddragelse af en
hosliggende Villa, har nu Plads til 126
Patienter; den har Røntgenklinik og
Lysbehandling; Epidemihuset, opført 1886 og ejes af By
og Amt i Forening, har Plads til c. 120
Patienter; Skt Joseph’s Hospital, opført 1902—03
af Skt Josephssøstrenes Samfundsorden
(Arkitekt Jensen Wærum), har 45 Senge;
Amtssygehuset, opført 1914—16 (Arkitekt Jensen
Wærum) er ved en lukket Forbindelsesgang
forbundet med fornævnte Hospital og har 97
Senge; R. Hospital, oprettet 1558 af Christian III
for Fattige og Syge (opr. ogsaa Sindssyge),
1868 bestemt til Understøttelse af værdige
Trængende, der faar frit Ophold og Pleje samt en
mindre Pengeunderstøttelse; den nuv. Bygning
med Kirke er opført 1866—68
(Bygningsinspektør Walther), udvidet 1898—99 og har Plads
til c. 100 Beboere. Alderdomsasylet, opført af
Kommunen 1895—96 (Arkitekt Jensen Wærum)
med Plads for 112 gamle, svagelige
Aldersrentenydende Personer, som faar fuldstændig
Underhold, Pleje og en mindre Pengeydelse;
Førsørgelseshjemmet (tidligere Fattiggaarden,
opført 1807), ombygget og udvidet 1888—89,
bestaar nu af to Afdelinger: 1) det egentlige
Forsørgelseshjem for 73 Personer med en Pleje-
og Sygeafdeling for 36 og 2) en Arbejds- og en
Tvangsarbejdsanstalt for henh. 42 og 9
Lemmer. Af milde Stiftelser kan foruden
»Hospitalet« nævnes: Haandværkerstiftelsen, opført
1868 med 12 Friboliger; Stiftelsen »Villa
Merkur«, opført 1903 med 12 3- og 2-Værelsers
Lejligheder for ældre Ægtepar; R. Børneasyl,
oprettet 1840 for c. 200 Børn, Christian IX og
Dronning Louise’s Jubilæumsasyl for Smaabørn
(c. 80), opført 1892; Selskabet »Børnenes Vel«,
stiftet 1903, ejer Børnehjemmet
»Christiansborg« med Plads til c. 80 Børn; Foreningen
»Spædebørns Værn« har Vuggestue.

Andre statlige og kommunale
Bygninger
: Raadhuset, opført 1778 og
restaureret 1865 samt 1898—99, har Lokaler for
Byraadet, Borgemester- og Kæmnerkontorer m.
m.; Ting- og Arresthuset, opført 1861—62
(Arkitekt F. Meldahl), er fælles for By og Amt
og indeholder Retslokaler, Amtsraadssal og
Arkiv samt Arrester, hvoraf 32 Enkeltceller;
Toldkammerbygningen, opført 1879—80
(Bygningsinspektør Walther); Amtmandsboligen,

Randers Bymærke.
Randers Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0940.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free