- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
911

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opført 1828. Militære Byggninger: 2
Ridehuse og 3 Kaserner samt det store
Bygningskompleks »Nørrejyllands Tøjhus«,
opført 1801—02 af Staten. Hovedbanegaarden,
Station saavel for Længdebanen som for
Grenaa-Banen; Hadsundbanegaarden; Post- og
Telegrafbygningen, opført 1924 (Arkitekter H. J.
Kampmann og C. Harrild); Gasværket, privat
anlagt 1853, senere udvidet og 1909 erhvervet
af Kommunen; Vandværket, anlagt 1873—74 og
senere stærkt udvidet; Elektricitetsværket,
anlagt 1906 og flere Gange udvidet, leverer
ogsaa Strøm til Omegnen, i alt Lys til c. 200000
Lamper og c. 22000 H. K. til Motorer; det
offentlige Slagtehus med Kødkontrolstation,
opført 1898—99 (Arkitekter H. Meyer og
Olivarius); det kommunale Kvægtorv med
Markedshaller og Eksportslagteri, opført 1919—21
(Arkitekt J. A. Posselt).

Andre Bygninger: Frimurerlogen »Skt
Martin«, opført 1881 (Arkitekter Achen og
Uldall); Frimurerlogen »Acasien«, opført 1922; Odd
Fellow Logen »Absalon«, opført 1893;
Haandværker- og Industriforeningens Bygning,
opført 1875—76 (Arkitekt Paludan); Selskabet
»Harmonien«’s Bygning, opført 1904—05 med
Teater til c. 600 Tilskuere; Arbejdernes
Forsamlingsbygning »Jylland«, opført 1899 (Arkitekt
Skovgaard).

Gamle Bygninger. Af saadanne er der
i R. bevaret forholdsvis mange. Først og
fremmest maa foruden Skt Morten’s Kirke nævnes
det nærliggende interessante »Helligaandshus«.
Det opr. Helligaandshus fra 1. Halvdel af 15.
Aarh. omdannedes 1489 til Helligaandsklostret,
som dog helt ophævedes 1541. Som en Rest af
dette Kloster anses — om end ikke helt
uimodsagt — den nuværende Bygning, som efter
lange Tiders Omtumlen og meget forsk. Anvendelse
var blevet saa forfalden, at man 1891 tænkte
paa at nedrive den. Dette blev dog forhindret,
og 1894—97 foretog Arkitekt H. Kampmann en
saa fortrinlig Restaurering, at Huset, som nu
er indrettet til Folkebibliotek, Arkiv og
Forsamlingssal, er en af de største Seværdigheder i
R. Et andet Stenhus fra Middelalderen er
Raadhustorvet Nr 7; men i øvrigt er det
Bindingsværksbygninger fra 17. Aarh. eller senere,
hvoraf der findes Repræsentanter i mange af
de gamle Gader, saaledes Storegade Nr 13, den
saakaldte »Niels Ebbesen’s Gaard«, som dog kun
er fra 1643.

Af Foreninger og Selskaber
(faglige, velgørende, selskabelige, religiøse,
sportslige, kunstneriske o. a.) findes der i R. en
Mængde, deriblandt Haandværker- og
Industriforeningen, oprettet 1848; R. Arbejderforening,
oprettet 1867 (c. 3000 Medlemmer); R.
Arbejderes Syge- og Begravelseskasse (c. 11500
Medlemmer); Selskabet »Harmonien«, oprettet ved
Sammenslutning af de to gamle: R. Klub og det
dramatiske Selskab; K. F. U. M. og K. F. U. K.

Den ældre By omsluttes mod Ø., N. og V. af
et omtrent sammenhængende Bælte af
Lystanlæg, i alt c. 48 ha, deriblandt Tøjhushaven, c.
5 ha, anlagt 1802—05; Faber’s Anlæg (1850);
Skovbakken, c. 19 ha (1828), med Tepavillon og
Skydepavillon samt Buste af Frederik VII og
Mindestøtte for de af Lystanlæggene fortjente
Mænd; Vesterplantage ell. »Vesteraltan«, c. 3
ha (1818); »Doktorparken« ved Viborgvej, 5,5
ha, anlagt 1913 (Havearkitekt Erstad
Jørgensen), Grunden og en Pengesum skænket af
Overlæge Lassen, hvis Buste (modelleret af
Bundgaard) her er afsløret 1920; Vestparken ved
Viborgvej, c. 8 ha og anlagt 1914
(Erstad-Jørgensen) paa et stærkt kuperet Terrain med
storslaaet Udsigt, har tillige en fortrinlig
Kælkebane; Idrætsparken neden for ovennævnte,
med Tribune og Sportspladser er indviet 1923.
Yderligere har Kommunen 1896 erhvervet
Fladbro Kro ved Nørreaaens Udløb i Gudenaa, og
dette Areal, c. 50 ha, er til Dels tilplantet
(Fladbro Skov).

Foruden de ovenn. Mindesmærker
findes foran Raadhuset en Bronzestatue af Niels
Ebbesen (modeleret af E. Ring efter Tegning af
V. Dahlerup), afsløret 1882, og ved Østerport en
Buste af St. St. Blicher (model. af Stein).

Erhvervsforhold. Da R. ligger langt
inde i Landet og til alle Sider har et udstrakt
Opland, der ved gode Jernbaneforbindelser er
knyttet til Byen, og da denne tilmed er
tilgængelig for store, søgaaendie Skibe, er dens
Handel meget betydelig. Som Tilfældet er i de
andre Købstæder, ernærer dog den største
Befolkningsgruppe, c. 48 %, sig ved Industri og
Haandværk, medens Handel o. l. kun omfatter
c. 17 %; men dette Tal er sikkert ikke noget
korrekt Udtryk for Handelens virkelige Bet.
Herefter følger de andre Erhvervsgrupper
saaledes: Trafikvirksomhed med c. 9 %, immateriel
Virksomhed med c. 7 %, Tyende- og
Husgerning med 6,4 %, Land-, Have- og Skovbrug
samt Fiskeri med i alt 2,4 % og endelig lever
c. 11 % af egne Midler, Pension ell. ved
offentlig Understøttelse.

Foruden Købmandsforretninger og
Handlende af enhver Art findes der i R. et betydeligt
Antal store Forretningsfirmaer,
som udelukkende ell. væsentligst driver en-gros
Forretning. Af saadanne skal nævnes: Akts. R.
Korn- og Foderstofforretning, tillige stort
Mølleri, S. C. Sørensen’s Jern- og Staalforretning,
Vilh. Nellemann’s Automobil-, Motorcykle- og
Cykleforretning, Akts. Chr. Boldsen’s Efterf.
(Jern og Staal), Akts. Falbe-Hansen
(Klædevarer); R. Ægeksport, Dansk
Frøavlskompagni, »Trifolium«, Jysk Markfrøkontor, Jysk
Andels Foderstofforr., Jysk Rør- og Sanitets Akts.,
Akts. Kaarup og Co. (Kul), R.
Aktietømmerhandel, »Den jyske Trælastimport«, Akts.
Vorbech’s Tømmerhandel, R. Kulkompagni.

Fabrikker og industrielle
Anlæg
. Af de større ell. mere kendte
Virksomheder skal nævnes: »Scandia« (Fabrik for
Fremstilling af Jernbane- og Sporvogne,
oprettet 1876, beskæftiger 5—600 Arbejdere, og
producerer aarligt 800—1000 Vogne; flere
Maskinfabrikker, deriblandt Buchtrups, oprettet 1897
(særlig Landbrugsmaskiner), og »Strømmen«,
oprettet 1875 (c. 25 Arbejdere). H. Hein og
Sønners Fabrik for Motorer til Fartøjer (c. 50
Arbejdere); flere Jernstøberier, deriblandt R.
Jernstøberi, R. Dørgreb- og Metalvarefabrik (c.
25 Arbejdere), R. Sølvvarefabrik (c. 40

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0941.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free