- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
912

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejdere), R. Trævarefabrik, oprettet 1898 (c. 40
Arbejdere); »Odin«, Møbelfabrik,
Maskinsnedkeri og Høvleværk, oprettet 1913 (c. 40
Arbejbejdere); desuden flere andre
Maskinsnedkerier; Justesen’s Stolefabrik; flere Møbelfabrikker,
deriblandt R. Møbelfabrik; R. Rebslaaeri,
oprettet 1898 (c. 80 Arbejdere); Juncker’s
Klædefabrik, grundlagt 1852; R. Handskefabrik,
grundlagt 1811; N. M. Holbech’s Skotøjsfabrik,
oprettet 1848 (c. 50 Arbejdere); »De danske
Spritfabrikker« (c. 20 Funktionærer og c. 90
Arbejdere); Bryggeriet »Thor«, Akts. 1898 (c.
100 Arbejdere), Køster’s Mavebitterfabrik,
Bagernes Rugbrødsfabrik, oprettet 1898; flere
Margarinefabrikker, deriblandt »Strømmen« og R.
Margarinefabrik; R. Andelsmejeri, grl. 1913 og
optog 1918 Fremstilling af Eksportfløde (c. 35
Arbejdere), R. Andelssvineslagteri (i Strømmen)
(c. 60 Arbejdere); R. Svineslagteri (c. 35
Arbejdere), flere Cementvarefabrikker, deriblandt R.
Cementvare- og Mørtelfabrik, »Carlsberg
Teglværk« (40—50 Arbejdere). Desuden er der
Fabrikker for Tilvirkning af Bambusmøbler,
Blodfeder, Børster og Koste, Damehatte,
Karosserier, Klædesko, Korkvarer, Korsetter, Malt,
Mineralvand, Møllesten, Olietøj, Paraplyer,
Pengeskabe, Pianoer, Protokoller, Seletøj, Skilte,
Skjorter, Soda, Stempler, Sukkervarer,
Trikotage, Vogne, Vægte m. m. samt
Eddikebryggerier, Dampvaskeri, Dampfarveri og
Tøjrensning, Garveri, Raadebyggerier, 2 Sten-, et
Metal- og 10 Bogtrykkerier. Byen har 4 Apoteker
og flere større Hoteller.

Pengeinstitutter: Sparekassen for R.
By og Omegn, oprettet 1829; R. Diskonto- og
Laanebank, grundlagt 1854; Banken for R. og
Omegn, oprettet 1914; Handelsbanken i R.,
Filial af Kbhvns, den danske Andelsbank, som
1920 overtog den 1866 oprettede
Landbosparekasse.

Havn og Skibsfart. Medens den
tidligere betydelige Fart med Pramme (saakaldte
»Kaage«) paa Gudenaa efterhaanden har tabt
sin Betydning, er Betingelsen for Sejladsen
gennem Fjorden undergaaet en stærk Udvikling.
Siden Beg. af 19. Aarh. er der nemlig
gentagende, sidst 1906—09, foretaget Reguleringer og
Uddybninger af Sejlløbet og tilsvarende
Udvidelser og Uddybninger af Havnen. Denne har
nu et Vandareal af c. 10 ha og en
Bolværkslængde af c. 1100 m med indtil 5,7 m
Vanddybde, og samme Dybde har Sejlløbet gennem
Fjorden. Den meget rummelige Havneplads har
Jernbanespor, moderne Indretninger for Losning
og Ladning samt mange Pakhuse og Vareskure,
deriblandt det store Kornpakhus, som 1919 er
opført og ejes af R. Korn- og
Foderstofforretning. R. Havn ejer ogsaa »Udbyhøj Vinterhavn«
(nu dog væsentlig kun lokal Fiskerihavn) samt
det sydligere liggende Voer Brohoved med
Færgefart over Fjorden til Mellerup.

1920 indgik fra danske Havne 423 Skibe med
34826 t Ladning, deraf 123 Dampskibe med
23647 t Ladning og fra fremmede Havne: 246
med 40774 t Ladning, deraf 76 Dampskibe med
26870 t. Ladning. S. A. udgik til danske Havne
427 Skibe med 15411 t Ladning, deraf 125
Dampskibe med 10576 t Ladning, og til fremmede
Havne 306 med 19456 t Ladning, deraf 76
Dampskibe med 5019 t Ladning. Den
hjemmehørende Flaade bestod af 5 Sejlskibe med
tilsammen 151 Reg. T., 13 Motorskibe
(tilsammen 105 Reg. T.) og 9 Dampskibe (tilsammen
945 Reg. T.); i alt 27 Skibe over 4 Reg. T.
(tilsammen 1201 Reg. T.) og desuden 199 Baade.

Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter var 1921—22 5,5 og Udgifterne s. A.
4,8 Mill. Kr.; dens Formue og Gæld ved
Regnskabsaarets Udgang henh. 20,1 og 16,5 Mill. Kr.
Ved Vurderingen til Ejendomsskyld i R. 1920
var hele Summen 86,8 Mill. Kr, hvoraf Jordværdi
31,9 Mill. Bygningernes Brandassurancesum var
s. A. 75,7 Mill. Kr.

Administration, Embedsmænd m.
m. R. er delt i 2 Sogne (Skt Mortens og Skt
Peders) under Støvring-Galten Herr.’s Provsti
(Aarhus Stift). I verdsl. Henseende udgør den en
egen Retskreds, 61 a (Randers Købstads
Jurisdiktion) og hører til 44. Politikreds (Retskreds
61 a og 16 b); endvidere til Amtets 2.
Folketings-Opstillingskreds, 6. Landstingskreds, R.
Læge-, Skatte- og Skyldkreds samt til 4.
Udskrivningskreds. Byen har en kgl. og en
folkevalgt Borgmester, den sidste som Formand for
Byraadet, der tæller ialt 19 Medlemmer. Den
er desuden Sæde for Amtmanden over R. Amt,
de tre Dommere i Retskredsene Nr 59, 61 a og
61 b, de to Politimestre i Politikredsene Nr 43
og 44, Amtsforvalteren i R. Amtsstuedistrikt og
fl. andre Embedsmænd. Endvidere er der fr.
Konsularagent, tysk Konsul, sv., norsk, eng. og
nederlandsk Vicekonsul. 5. Dragonregiment og
3. Trainkompagni har Garnison i Byen.

Jernbane- og
Dampskibsforbindelser
. Randers er Station paa den østjyske
Længdébane og Udgangspunkt for
R.—Grenaa-Banen (aabnet 1876) samt for den private
R.—Hadsund Bane (aabnet 1883). Den har fast
Dampskibsforbindelse med Kbhvn.

Historie. R. kaldes paa islandsk
Randaros (i Valdemar II’s Jordebog Randros og
Rondrus), latinsk: Randrusium. Det betyder vistnok
»Byen ved Mundingen af Aaen Rand«, maaske
et gl. Navn paa Gudenaa ell. Nørreaa. Byen
nævnes, saa vidt vides, første Gang 1086 som
Samlingsplads for Oprørerne mod Knud den
Hellige; ogsaa som Mødested for Valdemar I’s
Mænd i Kampen mod Svend Grathe 1157 nævnes
den; den forsendte 1244 og skal ogsaa være
brændt 1247 af Abel. Men mest bekendt fra
Middelalderen er den ved Niels Ebbesen’s Daad
1. April 1340, da han dræbte Grev Gert. Ogsaa
under Oprøret mod Valdemar Atterdag nævnes
den; et Slot, som Kongen havde opført her,
blev indtaget 1357 af den jyske Adel, og 1359
belejrede Kongen den befæstede By. Dens første
kendte Købstadsprivilegier er daterede 8. Marts
1302. I Middelalderen har den efter alt at
dømme været en ret anselig Handelsby, hvis
Handel dog vistnok for en stor Del var i
Hænderne paa Lübeckerne, og den har haft et
betydeligt Fiskeri, ligesom den var kendt for sin
Ølbrygning. Om dens Anseelse vidner, at den til
Tider, saaledes under Erik Ejegod, i Perioden
1147—57, og under Erik af Pommern har været
Møntsted, og at den har haft 3 Klostre, nemlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0942.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free