- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
914

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers Amt - Randers Fjord - Randershus - Randesund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beskrevet særskilt. M. H. t. Jordbundsforholdene
er Amtet i gennemsnitlig Frugtbarhed det
bedste af de jyske Amter (c. 10 ha paa 1 Td.
Hartkorn), men i øvrigt veksler hyppig frugtbare
og magre Strøg, ofte med bratte Overgange.
Den vestlige Del er i det hele den frugtbareste;
især langs Mariager Fjord og Kattegat findes
en Del magre Sandjorder og Hedestrækninger.
Ved Vurderingen, til Ejendomsskyld 1920 var
der i Landdistrikterne 130 større Gaarde (12
Tdr Hartkorn og derover) med tilsammen 3323
Tdr Hartkorn, 5212 Bøndergaarde (1—12 Tdr
Hartkorn) med tilsammen 17791 Tdr Hartkorn
og 5386 mindre Landbrug (under 1 Td
Hartkorn) med tilsammen 2451 Tdr Hartkorn.
Vurderingssummen var for hele Amtet 443,8 Mill.
Kr, hvoraf Jordværdi: 214,1 Mill. Kr. Af disse
Summer faldt paa Købstæderne henholdsvis
119,3 og 40,0 Mill. Kr.

Af hele Arealet var 1919 2026,3 km2 Ager,
Eng, Græsgange, Have o. l., 25,9 Tørvemose,
200,3 Skov og Plantage, 115,6 Hede, 62,4 Veje,
Jernbaner, Byggepladser m. m. og 20,6
Vandareal. Af de vigtigste Husdyr fandtes der 1923:
35762 Heste, 144117 Hornkvæg, 11462 Faar og
152864 Svin.

R. A. har 5 Købstæder: Randers, Hobro,
Mariager, Grenaa og Æbeltoft, og det omfatter 11
Herreder: Øster Lisbjerg, Mols, Sønder, Nørre,
Rovsø, Sønderhald, Galten, Støvring, Nørhald,
Onsild og Gerlev. Det hører til Aarhus Stift og
har 5 Provstier: Støvring-Galten Herreders,
Nørhald, Gerlev og Onsild Herreders, Øster
Lisbjerg og Mols Herreders, Randers Sønder og
Nørre Herreders, Rovsø og Sønderhald
Herreders. I verdslig Henseende hører det under
8 Retskredse, nemlig: 57., Grenaa Købstad samt
Nørre og en Del af Sønder Herred (Grenaa),
58., Æbeltoft Købstad samt Mols Herred og en
Del af Sønder Herred (Æbeltoft), 59., Rovsø og
en Del af Sønderhald Herred (Randers), 60.,
Øster Lisbjerg og en Del af Sønderhald Herred
(Hornslet), 61 a., Randers Købst., 61 b., Nørhald,
Støvring og Galten Herreder (Randers), 62.,
Mariager Købstad og en Del af Gerlev-Onsild
Herreder (Mariager), 63., Hobro Købstad, Gislum
og Rinds Herreder (henholdsvis i Viborg og
Aalborg Amter); og en Del af Gerlev-Onsild
Herreder (Hobro). Sidstnævnte Retskreds udgør
tillige 46. Politikreds, medens 57. og 58.
tilsammen danner 42. Politikreds (Grenaa), 59. og
60. 43. Politikreds, 61 a og 61 b 44. Politikreds
og endelig 62. sammen med 64. (i Aalborg Amt)
45. Politikreds (Hadsund). Amtet hører til 4.
Udskrivningskreds, 6. Landstingskreds og har
6 Folketings-Opstillingskredse med
Valgstederne: Mariager, Randers, Borup, Hornslet,
Grenaa og Æbeltoft. Det er delt i 2
Amtstuedistrikter (Randers og Æbeltoft), 6 Lægekredse, 4
Skattekredse og 8 Skyldkredse. — R. Amt
udgjorde i Middelalderen Dele af Ommersyssel
(Onsild, Gerlev, Støvring og Nørhald
Herreder) og Aabosyssel (Galten, Sønderhald med
Rovsø, Nørre, Sønder, Mols og Øster Lisbjerg
Herreder). Fra 1660 hørte det til Dronningborg
Amt (de vestlige Herreder) og Kalø Amt (de
østlige), indtil det nuv. Amt oprettedes 1793.
(Litt.: J. C. Hald, »R. Amt, beskrevet efter
Opfordring af Landhusholdningsselskabet«
[Kbhvn 1827]; J. B. Krarup, »Beskrivelse af
Landbrugets Udvikling i Danmark, I, det
sydøstlige Jylland« [Kbhvn 1895]).
(H. W.). M. S.

Randers Fjord skærer sig ind i Østkysten
af Jylland. Ud for Fjorden ligger et stort
Sandflak, hvorover der kun er 1/2 m Vand, og
gennem hvis sydlige Del Fjordløbet gaar. Paa
Barren i Mundingen af Løbet er der 5 3/4 m
Vand, hvilket derfor er det største Dybgaaende,
hvormed Skibe kan besejle Fjorden. Den
østlige Del af R. F., fra Udbyhøj til Ugelhuse,
gaar i Retning N. og S.; Fjorden har her en
Bredde af en 1/2—1 1/2 km, men Dybden er uden
for selve det smalle Sejlløb meget ringe. Den
vestlige Del af R. F. gaar i Retning Ø. og V. og
er omgivet af Enge, gennem hvilke Sejlløbet
skærer sig som en Kanal paa, en Bredde af 30
à 60 m. Vandet er i den indre Del af Fjorden
saa godt som ferskt, idet Løbet danner en
Fortsættelse af Gudenaa. — Lodser bor ved
Udbyhøj paa Sydsiden af Fjorden. Tæt S. f.
Udbyhøj, paa Elkjær Bakke, er bygget et Vinkelfyr.
Fjorden er godt afmærket. Lige over for
Udbyhøj findes paa Nordsiden Anlægsbroer med 2
m Vand. Tæt ved er den saakaldte Vinterhavn
med samme Dybde. Der er Anlægsbroer ved
Voer, Mellerup, Ugelhuse og Østrup, og
Færgefart mellem Voer Bro og Mellerup Bro. I
Bunden af Fjorden ligger Randers, i hvis Havn
der er 4 à 5 3/4 m Vand. Den ligger i en
Afstand af c. 32 km fra Anduvningstønden ud for
Fjorden.
G. F. H.

Randershus, se Dronningborg.

Randesund, Herred, Torridal
Sorenskriveri, Kristiansand Politidistrikt, Vest-Agder
Fylke, 43 km2, (1921) 1195 Indb. R. udgør tillige
et Sogn under Oddernes Præstegæld. R.
begrænses af flg. Herreder: Oddernes, Tveit og
Høvaag, hvorhos det mod S. støder til Havet.

R. ligger mellem Topdalsfjorden og dennes
ydre Aabning Kristiansandsfjorden paa den
vestlige og Kvaasefjorden paa den østlige Side.
Herredet bliver ved mange lave Aaspartier
udstykket i en Mængde, uregelmæssig fordelte,
smaa Dalstrøg, i hvilke der findes ikke lidet
af dyrkbar Mark. Af Fjeldtoppe kan mærkes
Roksheia (123 m), Dolsveden (109 m) og
Sotaas (85 m), der alle tjener som Sømærke, samt
derhos Bliksheia (112 m) ved Topdalsfjorden.
Aasene er som Regel ganske godt bevoksede,
dels med Furu, dels med Eg og andre
Løvtræer; dog er der forholdsvis lidet Skov ude
ved Kysten. Der findes intet Vasdrag af
synderlig Betydning. Af Vande findes mange,
hvoraf de største er Drangsvandene (c. 0,6 km2), der
rinder til Topdalsfjorden, og Sokkevand (c. 0,6
km2), der rinder til Kosvigfjorden
(Korsvigfjorden). Herredets Kyststrækning er stærkt
indskaaret af mindre Fjorde. Uden for Kysten
ligger mange Øer, bl. hvilke de største er Østre
Randø (c. 0,7 km2), Vestre Randø (c. 0,6 km2),
Torsø (c. 0,4 km2) og Herø (c. 0,5 km2). Bl. de
mange ganske smaa Øer bør nævnes en af de
sydligste, Grønningen, med et Fyr, hvilket
sammen med det store Oksø Fyr i Oddernes
Herred angiver Hovedindsejlingen til Kristiansand.
Den dækkede Sejlled mellem begge de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0946.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free